TEXT 23
TEXT 23
Tekst
Texte
jñānāvasthita-cetasaḥ
yajñāyācarataḥ karma
samagraṁ pravilīyate
jñānāvasthita-cetasaḥ
yajñāyācarataḥ karma
samagraṁ pravilīyate
Synonyms
Synonyms
gata-saṅgasya — af den, der ikke er knyttet til den materielle naturs kvaliteter; muktasya — af den befriede; jñāna-avasthita — situeret i transcendens; cetasaḥ — af den, hvis visdom; yajñāya — for Yajña (Kṛṣṇas) skyld; ācarataḥ — af den, der handler; karma — arbejdet; samagram — fuldstændigt; pravilīyate — bliver ét med.
gata-saṅgasya: de celui qui s’est dégagé des influences de la nature matérielle; muktasya: de celui qui est libéré; jñāna-avasthita: située dans l’Absolu; cetasaḥ: dont la sagesse; yajñāya: uniquement pour Yajña (Kṛṣṇa); ācarataḥ: agissant; karma: l’action; samagram: dans la totalité; pravilīyate: se fond entièrement.
Translation
Translation
Det arbejde, der gøres af et menneske, der ikke er knyttet til den materielle naturs kvaliteter, men er helt situeret i transcendental viden, opgår fuldstændigt i transcendensen.
Les actes de celui qui agit avec la connaissance absolue et s’est affranchi de l’influence des trois guṇas se fondent dans la transcendance.
Purport
Purport
FORKLARING: Når man bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, befries man for alle dualiteter og bliver således fri for de materielle kvaliteters besmittelse. Man er befriet, for man kender sin naturlige position i forhold til Kṛṣṇa, og således kan sindet ikke rokkes fra Kṛṣṇa-bevidsthed. Som følge deraf gør man alt, som man gør, for Kṛṣṇa, der er den oprindelige Viṣṇu. Alle ens handlinger er således formelt set ofringer, for offerhandlinger sigter mod at tilfredsstille den Højeste Person, Viṣṇu eller Kṛṣṇa. De resulterende reaktioner på alt sådant arbejde opgår med sikkerhed i transcendensen, og man vil ikke komme til at lide materielle eftervirkninger.
Celui qui devient pleinement conscient de Kṛṣṇa s’affranchit de l’emprise des dualités et de la souillure des modes d’influence de la nature. Il peut obtenir la libération car il connaît sa position constitutive en rapport avec Dieu. Ses pensées ne s’écartent donc plus un instant de la conscience de Kṛṣṇa. Il offre tout ce qu’il fait à Kṛṣṇa, le Viṣṇu originel. Chacun de ses actes devient un sacrifice puisqu’il a pour seul objet la satisfaction de la Personne Suprême, Viṣṇu, Kṛṣṇa. Les suites de ses actes se fondent dans la transcendance, il ne subit donc pas d’effets matériels.