TEXT 20

Tekst

tyaktvā karma-phalāsaṅgaṁ
nitya-tṛpto nirāśrayaḥ
karmaṇy abhipravṛtto ’pi
naiva kiñcit karoti saḥ

Synonyms

tyaktvā — idet han har forsaget; karma-phala-āsaṅgam — tilknytning til frugtstræbende resultater; nitya — altid; tṛptaḥ — værende tilfreds; nirāśrayaḥ — uden noget tilflugtssted; karmaṇi — i handling; abhipravṛttaḥ — han er helt engageret; api — på trods af at; na — ikke; eva — sandelig; kiñcit — noget; karoti — gør; saḥ — han.

tyaktvā — olles loovutanud; karma-phala-āsaṅgam — kiindumust oma töö viljadesse; nitya — alati; tṛptaḥ — olles rahuldatud; nirāśrayaḥ — ilma igasuguse kaitseta; karmaṇi — tegevuses; abhipravṛttaḥ — olles täielikult hõivatud; api — hoolimata; na — ei; eva — kindlasti; kiñcit — mitte midagi; karoti — teeb; saḥ — tema.

Translation

Fordi han har forsaget enhver tilknytning til resultaterne af sine handlinger og altid er tilfreds og uafhængig, udfører han ingen frugtstræbende handlinger, skønt han er beskæftiget med alle mulige ting.

Heites kõrvale kogu kiindumuse oma töö viljadesse, olles neist alati sõltumatu ja eneses rahuldatud, ei soorita ta kunagi karmalisi tegevusi, ehkki ta on kõikvõimalike erinevate töödega hõivatud.

Purport

FORKLARING: Denne frihed fra bindingen til ens handlinger kan kun lade sig gøre i Kṛṣṇa-bevidsthed, når man gør alt for Kṛṣṇa. Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, handler af ren kærlighed til Guddommens Højeste Personlighed, og som sådan er han ikke tiltrukket til resultaterne af sine handlinger. Han er ikke engang knyttet til sit eget underhold, for han overlader alting til Kṛṣṇa. Han er heller ikke opsat på at sikre sig ting eller beskytte de ting, han allerede har. Han gør sin pligt efter bedste evne og lader resultatet være op til Kṛṣṇa. En sådan utilknyttet person er altid fri for de resulterende gode og dårlige reaktioner. Det er, som om han intet foretager sig overhovedet. Dette er, hvad der kendetegner akarma eller handlinger uden frugtstræbende reaktioner. Enhver anden handling, der er blottet for Kṛṣṇa-bevidsthed, binder den, der udfører handlingen, hvilket som tidligere forklaret er det virkelige aspekt af vikarma.

Selline vabanemine oma tegevuste köidikuist on võimalik ainult Kṛṣṇa teadvuses, kui kõiki tegevusi sooritatakse Kṛṣṇa heaks. Kṛṣṇa teadvuses viibiv inimene tegutseb puhtast armastusest Jumala Kõrgeima Isiksuse vastu ning seetõttu ei ole ta oma tegevuse resultaatidesse kiindunud. Ta ei ole kiindunud isegi mitte iseenese ülalpidamisse, sest ta on usaldanud kõik Kṛṣṇa kätesse. Samuti ei püüa ta endale suurel hulgal asju muretseda ega tunne vajadust kaitsta tema valduses asuvat. Ta täidab oma kohustusi nii hästi kui oskab, jättes kõik Kṛṣṇa kätesse. Selline kiindumusteta inimene on alati vaba oma töö nii headest kui ka halbadest järelmõjudest, justnagu ta ei tegutsekski. See on märk akarmast ehk tegevustest, mis ei oma karmalisi järelmõjusid. Iga teine tegevus, mida sooritatakse ilma Kṛṣṇa teadvuseta, seob selle teostajat materiaalse maailmaga. Sellist tegevust nimetatakse vikarmaks, mille olemust selgitati eespool.