TEXT 20

Tekst

Text

tyaktvā karma-phalāsaṅgaṁ
nitya-tṛpto nirāśrayaḥ
karmaṇy abhipravṛtto ’pi
naiva kiñcit karoti saḥ

Synonyms

tyaktvā — idet han har forsaget; karma-phala-āsaṅgam — tilknytning til frugtstræbende resultater; nitya — altid; tṛptaḥ — værende tilfreds; nirāśrayaḥ — uden noget tilflugtssted; karmaṇi — i handling; abhipravṛttaḥ — han er helt engageret; api — på trods af at; na — ikke; eva — sandelig; kiñcit — noget; karoti — gør; saḥ — han.

tyaktvā — aufgegeben habend; karma-phala-āsaṅgam — Anhaftung an fruchttragende Ergebnisse; nitya — immer; tṛptaḥ — zufrieden; nirāśrayaḥ — ohne irgendwelche Zuflucht; karmaṇi — mit Tätigkeit; abhipravṛttaḥ — völlig beschäftigt; api — trotz; na — nicht; eva — gewiß; kiñcit — irgend etwas; karoti — tut; saḥ — er.

Translation

Fordi han har forsaget enhver tilknytning til resultaterne af sine handlinger og altid er tilfreds og uafhængig, udfører han ingen frugtstræbende handlinger, skønt han er beskæftiget med alle mulige ting.

Da er alle Anhaftung an die Ergebnisse seiner Tätigkeiten aufgegeben hat und immer zufrieden und unabhängig ist, führt er nicht die geringste fruchtbringende Handlung aus, obwohl er mit vielen Unternehmungen beschäftigt ist.

Purport

FORKLARING: Denne frihed fra bindingen til ens handlinger kan kun lade sig gøre i Kṛṣṇa-bevidsthed, når man gør alt for Kṛṣṇa. Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, handler af ren kærlighed til Guddommens Højeste Personlighed, og som sådan er han ikke tiltrukket til resultaterne af sine handlinger. Han er ikke engang knyttet til sit eget underhold, for han overlader alting til Kṛṣṇa. Han er heller ikke opsat på at sikre sig ting eller beskytte de ting, han allerede har. Han gør sin pligt efter bedste evne og lader resultatet være op til Kṛṣṇa. En sådan utilknyttet person er altid fri for de resulterende gode og dårlige reaktioner. Det er, som om han intet foretager sig overhovedet. Dette er, hvad der kendetegner akarma eller handlinger uden frugtstræbende reaktioner. Enhver anden handling, der er blottet for Kṛṣṇa-bevidsthed, binder den, der udfører handlingen, hvilket som tidligere forklaret er det virkelige aspekt af vikarma.

ERLÄUTERUNG: Diese Freiheit von der Fessel der Handlungen ist nur im Kṛṣṇa-Bewußtsein möglich, wenn man alles für Kṛṣṇa tut. Ein Kṛṣṇa- bewußter Mensch handelt aus reiner Liebe zur Höchsten Persönlichkeit Gottes, und daher verspürt er keinerlei Anziehung zu den Ergebnissen des Handelns. Er kümmert sich nicht einmal um seine persönliche Erhaltung, denn er überläßt alles Kṛṣṇa. Er ist auch nicht bestrebt, sich Dinge anzueignen oder Dinge, die er bereits besitzt, ängstlich zu behüten. Er tut seine Pflicht nach besten Kräften und macht sich allein von Kṛṣṇa abhängig. Ein solch losgelöster Mensch ist immer frei von allen guten und schlechten Reaktionen; es ist, als handle er überhaupt nicht. Dies ist das Merkmal von akarma, von Handlungen, die keine materiellen Reaktionen nach sich ziehen. Alles andere, was nicht im Kṛṣṇa-Bewußtsein ausgeführt wird, ist deshalb Ursache von Bindung, und das ist die eigentliche Bedeutung von vikarma, wie zuvor erklärt wurde.