Skip to main content

TEXT 17

TEXT 17

Tekst

Text

karmaṇo hy api boddhavyaṁ
boddhavyaṁ ca vikarmaṇaḥ
akarmaṇaś ca boddhavyaṁ
gahanā karmaṇo gatiḥ
karmaṇo hy api boddhavyaṁ
boddhavyaṁ ca vikarmaṇaḥ
akarmaṇaś ca boddhavyaṁ
gahanā karmaṇo gatiḥ

Synonyms

Synonyms

karmaṇaḥ — af handling; hi — afgjort; api — også; boddhavyam — bør forstås; boddhavyam — bør forstås; ca — også; vikarmaṇaḥ — af forbudt handling; akarmaṇaḥ — af inaktivitet; ca — også; boddhavyam — bør forstås; gahanā — meget svær (at forstå); karmaṇaḥ — i handling; gatiḥ — indføringen.

karmaṇaḥ — des Handelns; hi — gewiß; api — auch; boddhavyam — sollte verstanden werden; boddhavyam — sollte verstanden werden; ca — auch; vikarmaṇaḥ — des verbotenen Handelns; akarmaṇaḥ — des Nichthandelns; ca — auch; boddhavyaṁ — sollte verstanden werden; gahanā — sehr schwer; karmaṇaḥ — des Handelns; gatiḥ — Zugang.

Translation

Translation

Det er meget svært at forstå de indviklede detaljer omkring handling. Derfor bør man til fulde forstå, hvad handling er, hvad forbudt handling er, og hvad uvirksomhed er.

Die Kompliziertheit des Handelns ist sehr schwer zu verstehen. Deshalb sollte man genau wissen, was Handeln ist, was verbotenes Handeln ist und was Nichthandeln ist.

Purport

Purport

FORKLARING: Hvis man er seriøs med hensyn til at blive befriet fra det materielle fangenskab, må man forstå, hvad forskellen er på handling, uvirksomhed og uautoriserede handlinger. Man bliver nødt til at gå i dybden med en sådan analyse af handling, reaktion og forkert handling, for det er et meget omfattende emne. For at forstå Kṛṣṇa-bevidsthed og handling ifølge naturen af Kṛṣṇa-bevidsthed må man lære sit forhold til den Højeste at kende. Med andre ord ved den, der har lært dette til fuldkommenhed, at hvert eneste levende væsen er Herrens evige tjener, og man bliver derfor nødt til at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hele Bhagavad- gītā er rettet mod denne konklusion. Alle andre konklusioner, der går imod denne bevidsthed og dens medfølgende handlinger, er vikarma eller forbudte handlinger. For at forstå alt dette må man være forbundet med autoriteter i Kṛṣṇa-bevidsthed og lære hemmeligheden fra dem. Det er lige så godt som at lære direkte fra Herren. Ellers vil selv de mest intelligente personer blive forvirret.

ERLÄUTERUNG: Wenn es einem mit der Befreiung aus der materiellen Knechtschaft ernst ist, muß man die Unterschiede zwischen Handeln, Nichthandeln und unautorisiertem Handeln verstehen. Man muß Handeln, Reaktion und verbotenes Handeln eingehend analysieren, denn dies ist ein sehr schwieriges Thema. Um Kṛṣṇa-Bewußtsein und Handeln gemäß den Erscheinungsweisen der materiellen Natur voneinander unterscheiden zu können, muß man seine Beziehung zum Höchsten verstehen lernen; das heißt, jemand, der vollkommenes Wissen erlangt hat, weiß, daß jedes Lebewesen ein ewiger Diener des Herrn ist und daß man folglich im Kṛṣṇa-Bewußtsein handeln muß. Die gesamte Bhagavad-gītā ist auf diese Schlußfolgerung ausgerichtet. Alle anderen Schlußfolgerungen, die zu diesem Bewußtsein und den damit verbundenen Tätigkeiten im Widerspruch stehen, gehören zur Kategorie von vikarma (verbotene Tätigkeiten). Um all diese Punkte zu verstehen, muß man mit Autoritäten des Kṛṣṇa-Bewußtseins Gemeinschaft pflegen und von ihnen dieses geheime Wissen erlernen; dies ist genausogut wie vom Herrn direkt zu lernen. Wer jedoch nicht nach diesem Prinzip handelt, wird, selbst wenn er der intelligenteste Mensch ist, nur in Verwirrung geraten.