Skip to main content

TEXT 10

TEXT 10

Tekst

Tekst

vīta-rāga-bhaya-krodhā
man-mayā mām upāśritāḥ
bahavo jñāna-tapasā
pūtā mad-bhāvam āgatāḥ
vīta-rāga-bhaya-krodhā
man-mayā mām upāśritāḥ
bahavo jñāna-tapasā
pūtā mad-bhāvam āgatāḥ

Synonyms

Synonyms

vīta — befriet fra; rāga — tilknytning; bhaya — frygt; krodhāḥ — og vrede; mat-mayāḥ — helt i Mig; mām — i Mig; upāśritāḥ — helt situeret; bahavaḥ — mange personer; jñāna — af viden; tapasā — gennem askesen; pūtāḥ — blev renset; mat-bhāvam — transcendental kærlighed til Mig; āgatāḥ — opnåede.

vīta — vabanenud; rāga — kiindumus; bhaya — hirm; krodhāḥ — ja viha; mat-mayāḥ — täielikult Minus; mām — Minus; upāśritāḥ — viibides täielikult; bahavaḥ — mitmed; jñāna — teadmiste; tapasā — askeesi abil; pūtāḥ — olles puhastunud; mat-bhāvam — transtsendentaalse armastuse Minu vastu; āgatāḥ — saavutanud.

Translation

Translation

I fortiden søgte mange personer, der var blevet befriet for tilknytning, frygt og vrede og var helt fordybede i Mig, tilflugt hos Mig og blev derved renset gennem viden om Mig, hvorved de alle opnåede transcendental kærlighed til Mig.

Kiindumusest, hirmust ja vihast vabanenuna, täielikult Minusse süvenenult ning üksnes Minus varjupaika leides on paljud minevikus elanud isiksused Minust kõnelevate teadmiste abil puhastunud ning jõudnud sel viisil transtsendentaalse armastuseni Minu vastu.

Purport

Purport

FORKLARING: Som beskrevet ovenfor er det meget svært for en person, der er for materielt påvirket, at forstå den personlige natur af den Højeste Absolutte Sandhed. Normalt er folk, der er knyttet til den kropslige livsopfattelse, så fordybet i materialisme, at det næsten er umuligt for dem at forstå, hvordan den Højeste kan være en person. Sådanne materialister kan ikke engang forestille sig, at der skulle findes en transcendental krop, der er uforgængelig, fuld af viden og evigt lyksalig. I den materialistiske forestilling er kroppen forgængelig, fuld af uvidenhed og fuldstændig lidelsesfyldt. De fleste mennesker har derfor den samme kropslige idé i tankerne, når de hører om Herrens personlige form. For den slags materialistiske mennesker er formen af den gigantiske materielle manifestation det højeste. Følgelig anser de den Højeste for at være upersonlig. Og eftersom de er alt for materielt absorberede, bliver de skræmte ved tanken om at bibeholde deres personlighed efter befrielsen fra materie. Når de får at vide, at åndeligt liv også er individuelt og personligt, bliver de bange for at blive personer igen og foretrækker derfor på en eller anden måde at opgå i den upersonlige tomhed. De sammenligner som regel de levende væsener med havets bobler, der bliver ét med havet. Det er den højeste fuldkommenhed, man kan opnå i åndelig eksistens uden individuel personlighed. Dette er et angstfyldt livsstadie, der er blottet for perfekt viden om åndelig eksistens.

Endvidere er der mange personer, der ikke kan forstå, hvad åndelig eksistens overhovedet er. Fordi de er forvirret over, hvor mange forskellige teorier og selvmodsigelser der er mellem alle mulige slags filosofiske spekulationer, bliver de vrede eller lede ved dem alle og konkluderer tåbeligt, at der ingen højeste årsag findes, og at alt i sidste ende er tomhed. Den slags mennesker befinder sig i en sygelig livstilstand. Nogle mennesker er for materielt tilknyttede og giver derfor ingen opmærksomhed til åndeligt liv, nogle ønsker at blive ét med den højeste åndelige årsag, og atter andre betvivler alt, fordi de af håbløshed er vrede på alle former for åndelige spekulationer. Denne sidste gruppe af mennesker søger ofte tilflugt i en eller anden form for beruselse, og deres deraf resulterende hallucinationer bliver sommetider antaget for at være åndelige visioner. Man må gøre sig fri af alle de tre stadier af tilknytning til den materielle verden: forsømmelse af åndeligt liv, frygt for en åndelig personlig identitet og tomhedsopfattelsen, der kommer fra frustration og skuffelse i livet. For at blive fri for disse tre stadier af den materialistiske livsopfattelse må man søge fuldstændigt ly hos Herren under vejledning af den ægte åndelige mester og følge det hengivne livs discipliner og regulerende principper. Det sidste stadie i den hengivne proces kaldes bhāva eller transcendental kærlighed til Guddommen.

Nagu eespool kirjeldatud, on väga tugevate materiaalsete kiindumustega inimese jaoks Kõigekõrgema Absoluutse Tõe isiksusliku olemuse mõistmine väga raske. Inimesed, kes on kiindunud kehalisse elukäsitlusse, on valdavalt niivõrd süvenenud materialismi, et nende jaoks on peaaegu võimatu mõista seda, et Kõigekõrgem võib olla isiksus. Sellised materialistid ei suuda endale ettegi kujutada, et eksisteerib transtsendentaalne keha, mis on hävimatu, täis teadmisi ja igavest õndsust. Materialistlike kontseptsioonide kohaselt on keha häviv, täis teadmatust ning läbinisti haletsusväärne. Seepärast kujutavad inimesed Jumala isiksuslikust kujust kuuldes seda endale ette sellest samast kehalisest kontseptsioonist lähtudes. Kuna sellised materialistlikud inimesed peavad seda tohutu suurt materiaalset avaldumist kõigekõrgemaks, arvavad nad, et Kõigekõrgem on impersonaalne. Ning kuna nad on liigselt süvenenud materialistlikku elukäsitlusse, hirmutab neid mõte nende isiksuslikkuse säilimisest ka pärast vabanemist. Kui neile antakse teada, et ka vaimne elu on individuaalne ja personaalne, siis ehmuvad nad mõttest, et saavad taas isiksusteks, ning seetõttu eelistavad nad liitumist impersonaalse tühjusega. Tavaliselt võrdlevad nad elusolendeid mullikestega ookeani pinnal, mis peagi selle ookeaniga ühinevad. Selline on vaimse eksistentsi kõrgeim täiuslikkus, mida on võimalik saavutada olemata isiksus. See on hirmu täis elu, milles puuduvad täiuslikud teadmised vaimsest eksistentsist. Ning lisaks impersonalistidele on veel suur hulk inimesi, kes ei mõista vaimse eksistentsi olemust üldse. Olles suure hulga erinevate ja vastukäivate teooriate ning filosoofiliste spekulatsioonide poolt segadusse aetud, tekib neis üleüldine vastumeelsus või viha kõige suhtes ning nad järeldavad ekslikult, et kõrgeimat põhjust ei eksisteeri ning et kõik on lõppkokkuvõttes tühjus. Sellised inimesed viibivad haiglaslikus seisundis. Mõned inimesed omavad liiga tugevaid materiaalseid kiindumusi, et hoolida vaimsest elust, mõned soovivad saada üheks kõrgeima vaimse põhjusega ning mõned ei usu üldse midagi, sattudes lootusetusest kõikide vaimsete spekulatsioonide üle vaid raevu. See kategooria inimesi otsib endale varjupaika uimastavatest ainetest ning peab nende manustamisele järgnevaid hallutsinatsioone tihtipeale vaimseteks nägemusteks. Inimene peab vabanema materiaalse maailma kiindumuste igast kolmest tasandist: hoolimatusest vaimse elu vastu, hirmust vaimse personaalse identiteedi ees ning tühjuse filosoofiast, mis on tekkinud elus pettumisest. Vabanemaks nendest materialistliku elukäsitluse kolmest tasandist, tuleb usaldada end täielikult Jumala hoolde, järgides autoriteetse vaimse õpetaja juhendusi ning pühendumusliku elu praktikat ja reguleerivaid printsiipe. Pühendumusliku elu viimast tasandit nimetatakse bhāvaks ehk transtsendentaalseks armastuseks Jumala vastu.

Ifølge Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.4.15–16), den hengivne tjenestes videnskab:

„Bhakti-rasāmṛta-sindhus" (1.4.15 – 16) räägitakse pühendunud teenimise teadusest järgmist:

ādau śraddhā tataḥ sādhu-
saṅgo ’tha bhajana-kriyā
tato ’nartha-nivṛttiḥ syāt
tato niṣṭhā rucis tataḥ
ādau śraddhā tataḥ sādhu-
saṅgo ’tha bhajana-kriyā
tato ’nartha-nivṛttiḥ syāt
tato niṣṭhā rucis tataḥ
athāsaktis tato bhāvas
tataḥ premābhyudañcati
sādhakānām ayaṁ premṇaḥ
prādurbhāve bhavet kramaḥ
athāsaktis tato bhāvas
tataḥ premābhyudañcati
sādhakānām ayaṁ premṇaḥ
prādurbhāve bhavet kramaḥ

“Først må man nære et indledende ønske om selverkendelse. Det vil bringe én til stadiet, hvor man forsøger at omgås med personer, der er åndeligt avancerede. På det næste trin bliver man indviet af en ophøjet åndelig mester, og under hans instruktion begynder den nye hengivne den hengivne tjenestes proces. Ved at udføre hengiven tjeneste under den åndelige mesters vejledning bliver man fri for al materiel tilknytning, opnår vedholdenhed i selverkendelse og får smag for at høre om Guddommens Absolutte Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Denne smag fører én videre til tilknytning til Kṛṣṇa-bevidsthed, der modner i bhāva, der er det indledende stadie til transcendental kærlighed til Gud. Ægte kærlighed til Gud kaldes prema, det højeste perfekte stadie i livet.” På prema-stadiet er man konstant engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Så gennem den langsomme proces i hengiven tjeneste kan man under en ægte åndelig mesters ledelse opnå det højeste niveau og blive fri for al materiel tilknytning, for frygten for sin egen individuelle åndelige personlighed og for de frustrationer, der resulterer i tomhedsfilosofi. Derefter kan man i sidste ende opnå den Højeste Herres bolig.

„Esmalt tuleb omada soovi vaimseks eneseteadvustamiseks. See viib inimese tasandile, millel ta püüab suhelda vaimses arengus edu saavutanud inimestega. Järgmisel tasandil saadakse pühitsus kõrgelt arenenud vaimselt õpetajalt, kelle juhendamise all alustab noor pühendunu pühendunud teenimise protsessi. Vaimse õpetaja juhenduste kohase pühendunud teenimise läbi vabaneb ta kõikidest materiaalsetest kiindumustest, saavutab häirimatuse vaimses eneseteadvustamises ning omandab isu kuulata Jumala Absoluutsest Isiksusest – Śrī Kṛṣṇast. Selle maitse tundmine viib inimese Kṛṣṇa teadvusse kiindumiseni, mis saavutab oma täiuse bhāva tasandil ehk tasandil, mis vahetult eelneb Jumala transtsendentaalsele armastamisele. Tõelist armastust Jumala vastu nimetatakse premaks; see on elu kõrgeima täiuslikkuse tasand."

Prema tasandil tegeleb inimene pidevalt Jumala teenimisega transtsendentaalses armastuses. Sedasi jõuab ta tõelise vaimse õpetaja juhendamise all pühendunud teenimise aeglase protsessi läbi kõrgeimale tasandile, vabanenuna kõikidest materiaalsetest kiindumustest, hirmust individuaalse vaimse identiteedi ees ning pettumusest, mis rajab teed tühjuse filosoofiale. Seejärel jõuab ta lõpuks Kõigekõrgema Jumala elupaika.