Skip to main content

TEXT 10

TEXT 10

Tekst

Texto

vīta-rāga-bhaya-krodhā
man-mayā mām upāśritāḥ
bahavo jñāna-tapasā
pūtā mad-bhāvam āgatāḥ
vīta-rāga-bhaya-krodhā
man-mayā mām upāśritāḥ
bahavo jñāna-tapasā
pūtā mad-bhāvam āgatāḥ

Synonyms

Palabra por palabra

vīta — befriet fra; rāga — tilknytning; bhaya — frygt; krodhāḥ — og vrede; mat-mayāḥ — helt i Mig; mām — i Mig; upāśritāḥ — helt situeret; bahavaḥ — mange personer; jñāna — af viden; tapasā — gennem askesen; pūtāḥ — blev renset; mat-bhāvam — transcendental kærlighed til Mig; āgatāḥ — opnåede.

vīta — liberado de; rāga — apego; bhaya — temor; krodhāḥ — e ira; mat-mayā — totalmente en Mí; mām — en Mí; upāśritāḥ — estando totalmente situado; bahavaḥ — muchos; jñāna — del conocimiento; tapasā — mediante la penitencia; pūtāḥ — purificándose; mat-bhāvam — amor trascendental por Mí; āgatāḥ — logran tener.

Translation

Traducción

I fortiden søgte mange personer, der var blevet befriet for tilknytning, frygt og vrede og var helt fordybede i Mig, tilflugt hos Mig og blev derved renset gennem viden om Mig, hvorved de alle opnåede transcendental kærlighed til Mig.

Estando liberadas del apego, el temor y la ira, estando totalmente absortas en Mí y refugiándose en Mí, muchísimas personas se purificaron en el pasado mediante el conocimiento acerca de Mí, y de ese modo todas ellas alcanzaron el estado de amor trascendental por Mí.

Purport

Significado

FORKLARING: Som beskrevet ovenfor er det meget svært for en person, der er for materielt påvirket, at forstå den personlige natur af den Højeste Absolutte Sandhed. Normalt er folk, der er knyttet til den kropslige livsopfattelse, så fordybet i materialisme, at det næsten er umuligt for dem at forstå, hvordan den Højeste kan være en person. Sådanne materialister kan ikke engang forestille sig, at der skulle findes en transcendental krop, der er uforgængelig, fuld af viden og evigt lyksalig. I den materialistiske forestilling er kroppen forgængelig, fuld af uvidenhed og fuldstændig lidelsesfyldt. De fleste mennesker har derfor den samme kropslige idé i tankerne, når de hører om Herrens personlige form. For den slags materialistiske mennesker er formen af den gigantiske materielle manifestation det højeste. Følgelig anser de den Højeste for at være upersonlig. Og eftersom de er alt for materielt absorberede, bliver de skræmte ved tanken om at bibeholde deres personlighed efter befrielsen fra materie. Når de får at vide, at åndeligt liv også er individuelt og personligt, bliver de bange for at blive personer igen og foretrækker derfor på en eller anden måde at opgå i den upersonlige tomhed. De sammenligner som regel de levende væsener med havets bobler, der bliver ét med havet. Det er den højeste fuldkommenhed, man kan opnå i åndelig eksistens uden individuel personlighed. Dette er et angstfyldt livsstadie, der er blottet for perfekt viden om åndelig eksistens.

Endvidere er der mange personer, der ikke kan forstå, hvad åndelig eksistens overhovedet er. Fordi de er forvirret over, hvor mange forskellige teorier og selvmodsigelser der er mellem alle mulige slags filosofiske spekulationer, bliver de vrede eller lede ved dem alle og konkluderer tåbeligt, at der ingen højeste årsag findes, og at alt i sidste ende er tomhed. Den slags mennesker befinder sig i en sygelig livstilstand. Nogle mennesker er for materielt tilknyttede og giver derfor ingen opmærksomhed til åndeligt liv, nogle ønsker at blive ét med den højeste åndelige årsag, og atter andre betvivler alt, fordi de af håbløshed er vrede på alle former for åndelige spekulationer. Denne sidste gruppe af mennesker søger ofte tilflugt i en eller anden form for beruselse, og deres deraf resulterende hallucinationer bliver sommetider antaget for at være åndelige visioner. Man må gøre sig fri af alle de tre stadier af tilknytning til den materielle verden: forsømmelse af åndeligt liv, frygt for en åndelig personlig identitet og tomhedsopfattelsen, der kommer fra frustration og skuffelse i livet. For at blive fri for disse tre stadier af den materialistiske livsopfattelse må man søge fuldstændigt ly hos Herren under vejledning af den ægte åndelige mester og følge det hengivne livs discipliner og regulerende principper. Det sidste stadie i den hengivne proces kaldes bhāva eller transcendental kærlighed til Guddommen.

Como se explicó anteriormente, a una persona que está demasiado afectada por lo material, le resulta muy difícil entender la naturaleza personal de la Suprema Verdad Absoluta. Por lo general, la gente que está apegada a la concepción corporal de la vida se encuentra tan absorta en el materialismo, que le resulta prácticamente imposible entender que el Supremo puede ser una persona. Esos materialistas ni siquiera pueden imaginar que existe un cuerpo trascendental que es imperecedero, que está colmado de conocimiento y que es dichoso eternamente. Bajo el concepto materialista, el cuerpo es perecedero, está colmado de ignorancia y es completamente desdichado. Por lo tanto, cuando a la generalidad de la gente se le informa de la forma personal del Señor, mantienen en mente esa misma idea corporal. Para esos hombres materialistas, la forma de la gigantesca manifestación material es lo supremo. En consecuencia, ellos consideran que el Supremo es impersonal. Y, como están demasiado absortos en lo material, los asusta el concepto de retener la personalidad después de liberarse de la materia. Cuando se les informa que la vida espiritual también es individual y personal, sienten temor de volverse personas de nuevo, a raíz de lo cual prefieren, naturalmente, una especie de fusión con el vacío impersonal. Ellos suelen equiparar a las entidades vivientes con las burbujas del océano, las cuales se funden en el océano. Esa es la máxima perfección de la existencia espiritual que se logra sin personalidad individual. Es una especie de etapa aterradora de la vida, desprovista del conocimiento perfecto de la existencia espiritual. Además, hay muchas personas que no pueden entender en absoluto la existencia espiritual. Agobiadas por muchísimas teorías y contradicciones de diversos tipos de especulación filosófica, se hastían o se disgustan, y concluyen neciamente que no hay ninguna causa suprema y que, en definitiva, todo es un vacío. Esta clase de personas se hallan en una condición enferma de la vida. Algunas personas están demasiado apegadas a lo material y, por consiguiente, no le prestan atención a la vida espiritual; otras quieren fundirse en la suprema causa espiritual; y otras no creen en nada, ya que por desesperación están disgustadas con toda clase de especulaciones espirituales. Esta última clase de hombres se refugian en alguna clase de embriagante, y sus alucinaciones sentimentales se aceptan a veces como visión espiritual. Uno tiene que deshacerse de todas las tres etapas de apego al mundo material: el descuido de la vida espiritual, el temor de una identidad personal espiritual y el concepto de vacío que surge de la frustración en la vida. Para librarse de estas tres etapas del concepto material de la vida, uno tiene que refugiarse por completo en el Señor, guiado por el maestro espiritual genuino, y seguir las disciplinas y principios regulativos de la vida devocional. La última etapa de la vida devocional se denomina bhava, o amor trascendental por Dios.

Ifølge Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.4.15–16), den hengivne tjenestes videnskab:

Según el Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.4.15–16), la ciencia del servicio devocional:

ādau śraddhā tataḥ sādhu-
saṅgo ’tha bhajana-kriyā
tato ’nartha-nivṛttiḥ syāt
tato niṣṭhā rucis tataḥ
ādau śraddhā tataḥ sādhu-
saṅgo ’tha bhajana-kriyā
tato ’nartha-nivṛttiḥ syāt
tato niṣṭhā rucis tataḥ
athāsaktis tato bhāvas
tataḥ premābhyudañcati
sādhakānām ayaṁ premṇaḥ
prādurbhāve bhavet kramaḥ
athāsaktis tato bhāvas
tataḥ premābhyudañcati
sādhakānām ayaṁ premṇaḥ
prādurbhāve bhavet kramaḥ

“Først må man nære et indledende ønske om selverkendelse. Det vil bringe én til stadiet, hvor man forsøger at omgås med personer, der er åndeligt avancerede. På det næste trin bliver man indviet af en ophøjet åndelig mester, og under hans instruktion begynder den nye hengivne den hengivne tjenestes proces. Ved at udføre hengiven tjeneste under den åndelige mesters vejledning bliver man fri for al materiel tilknytning, opnår vedholdenhed i selverkendelse og får smag for at høre om Guddommens Absolutte Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Denne smag fører én videre til tilknytning til Kṛṣṇa-bevidsthed, der modner i bhāva, der er det indledende stadie til transcendental kærlighed til Gud. Ægte kærlighed til Gud kaldes prema, det højeste perfekte stadie i livet.” På prema-stadiet er man konstant engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Så gennem den langsomme proces i hengiven tjeneste kan man under en ægte åndelig mesters ledelse opnå det højeste niveau og blive fri for al materiel tilknytning, for frygten for sin egen individuelle åndelige personlighed og for de frustrationer, der resulterer i tomhedsfilosofi. Derefter kan man i sidste ende opnå den Højeste Herres bolig.

«Al principio, uno debe tener un deseo preliminar de autorrealizarse. Eso lo llevará a uno a la etapa de tratar de asociarse con personas que estén elevadas espiritualmente. En la siguiente etapa, uno es iniciado por un maestro espiritual elevado y, bajo la instrucción de él, el devoto neófito comienza el proceso del servicio devocional. Mediante la ejecución del servicio devocional bajo la guía del maestro espiritual, uno se libera de todo apego material, logra estabilidad en la autorrealización y adquiere un gusto por oír hablar de la Absoluta Personalidad de Dios, Śrī Kṛṣṇa. Ese gusto lo lleva a uno más adelante en el apego por el estado de conciencia de Kṛṣṇa, que madura hasta volverse bhāva, o la etapa preliminar del amor trascendental por Dios. El verdadero amor por Dios se denomina prema, la etapa más elevada y perfecta de la vida». En la etapa de prema existe una dedicación constante al trascendental servicio amoroso del Señor. De modo que, mediante el lento proceso del servicio devocional, bajo la guía del maestro espiritual genuino, uno puede alcanzar la máxima etapa, liberándose de todo apego material, del temor de la personalidad individual espiritual y de las frustraciones que culminan en el vacío filosófico. Así, finalmente uno puede llegar a la morada del Señor Supremo.