Skip to main content

TEXT 10

TEXT 10

Tekst

Text

vīta-rāga-bhaya-krodhā
man-mayā mām upāśritāḥ
bahavo jñāna-tapasā
pūtā mad-bhāvam āgatāḥ
vīta-rāga-bhaya-krodhā
man-mayā mām upāśritāḥ
bahavo jñāna-tapasā
pūtā mad-bhāvam āgatāḥ

Synonyms

Synonyms

vīta — befriet fra; rāga — tilknytning; bhaya — frygt; krodhāḥ — og vrede; mat-mayāḥ — helt i Mig; mām — i Mig; upāśritāḥ — helt situeret; bahavaḥ — mange personer; jñāna — af viden; tapasā — gennem askesen; pūtāḥ — blev renset; mat-bhāvam — transcendental kærlighed til Mig; āgatāḥ — opnåede.

vīta — freed from; rāga — attachment; bhaya — fear; krodhāḥ — and anger; mat-mayāḥ — fully in Me; mām — in Me; upāśritāḥ — being fully situated; bahavaḥ — many; jñāna — of knowledge; tapasā — by the penance; pūtāḥ — being purified; mat-bhāvam — transcendental love for Me; āgatāḥ — attained.

Translation

Translation

I fortiden søgte mange personer, der var blevet befriet for tilknytning, frygt og vrede og var helt fordybede i Mig, tilflugt hos Mig og blev derved renset gennem viden om Mig, hvorved de alle opnåede transcendental kærlighed til Mig.

Being freed from attachment, fear and anger, being fully absorbed in Me and taking refuge in Me, many, many persons in the past became purified by knowledge of Me – and thus they all attained transcendental love for Me.

Purport

Purport

FORKLARING: Som beskrevet ovenfor er det meget svært for en person, der er for materielt påvirket, at forstå den personlige natur af den Højeste Absolutte Sandhed. Normalt er folk, der er knyttet til den kropslige livsopfattelse, så fordybet i materialisme, at det næsten er umuligt for dem at forstå, hvordan den Højeste kan være en person. Sådanne materialister kan ikke engang forestille sig, at der skulle findes en transcendental krop, der er uforgængelig, fuld af viden og evigt lyksalig. I den materialistiske forestilling er kroppen forgængelig, fuld af uvidenhed og fuldstændig lidelsesfyldt. De fleste mennesker har derfor den samme kropslige idé i tankerne, når de hører om Herrens personlige form. For den slags materialistiske mennesker er formen af den gigantiske materielle manifestation det højeste. Følgelig anser de den Højeste for at være upersonlig. Og eftersom de er alt for materielt absorberede, bliver de skræmte ved tanken om at bibeholde deres personlighed efter befrielsen fra materie. Når de får at vide, at åndeligt liv også er individuelt og personligt, bliver de bange for at blive personer igen og foretrækker derfor på en eller anden måde at opgå i den upersonlige tomhed. De sammenligner som regel de levende væsener med havets bobler, der bliver ét med havet. Det er den højeste fuldkommenhed, man kan opnå i åndelig eksistens uden individuel personlighed. Dette er et angstfyldt livsstadie, der er blottet for perfekt viden om åndelig eksistens.

Endvidere er der mange personer, der ikke kan forstå, hvad åndelig eksistens overhovedet er. Fordi de er forvirret over, hvor mange forskellige teorier og selvmodsigelser der er mellem alle mulige slags filosofiske spekulationer, bliver de vrede eller lede ved dem alle og konkluderer tåbeligt, at der ingen højeste årsag findes, og at alt i sidste ende er tomhed. Den slags mennesker befinder sig i en sygelig livstilstand. Nogle mennesker er for materielt tilknyttede og giver derfor ingen opmærksomhed til åndeligt liv, nogle ønsker at blive ét med den højeste åndelige årsag, og atter andre betvivler alt, fordi de af håbløshed er vrede på alle former for åndelige spekulationer. Denne sidste gruppe af mennesker søger ofte tilflugt i en eller anden form for beruselse, og deres deraf resulterende hallucinationer bliver sommetider antaget for at være åndelige visioner. Man må gøre sig fri af alle de tre stadier af tilknytning til den materielle verden: forsømmelse af åndeligt liv, frygt for en åndelig personlig identitet og tomhedsopfattelsen, der kommer fra frustration og skuffelse i livet. For at blive fri for disse tre stadier af den materialistiske livsopfattelse må man søge fuldstændigt ly hos Herren under vejledning af den ægte åndelige mester og følge det hengivne livs discipliner og regulerende principper. Det sidste stadie i den hengivne proces kaldes bhāva eller transcendental kærlighed til Guddommen.

As described above, it is very difficult for a person who is too materially affected to understand the personal nature of the Supreme Absolute Truth. Generally, people who are attached to the bodily conception of life are so absorbed in materialism that it is almost impossible for them to understand how the Supreme can be a person. Such materialists cannot even imagine that there is a transcendental body which is imperishable, full of knowledge and eternally blissful. In the materialistic concept, the body is perishable, full of ignorance and completely miserable. Therefore, people in general keep this same bodily idea in mind when they are informed of the personal form of the Lord. For such materialistic men, the form of the gigantic material manifestation is supreme. Consequently they consider the Supreme to be impersonal. And because they are too materially absorbed, the conception of retaining the personality after liberation from matter frightens them. When they are informed that spiritual life is also individual and personal, they become afraid of becoming persons again, and so they naturally prefer a kind of merging into the impersonal void. Generally, they compare the living entities to the bubbles of the ocean, which merge into the ocean. That is the highest perfection of spiritual existence attainable without individual personality. This is a kind of fearful stage of life, devoid of perfect knowledge of spiritual existence. Furthermore there are many persons who cannot understand spiritual existence at all. Being embarrassed by so many theories and by contradictions of various types of philosophical speculation, they become disgusted or angry and foolishly conclude that there is no supreme cause and that everything is ultimately void. Such people are in a diseased condition of life. Some people are too materially attached and therefore do not give attention to spiritual life, some of them want to merge into the supreme spiritual cause, and some of them disbelieve in everything, being angry at all sorts of spiritual speculation out of hopelessness. This last class of men take to the shelter of some kind of intoxication, and their affective hallucinations are sometimes accepted as spiritual vision. One has to get rid of all three stages of material consciousness: attachment to material life, fear of a spiritual personal identity, and the conception of void that arises from frustration in life. To get free from these three stages of the material concept of life, one has to take complete shelter of the Lord, guided by the bona fide spiritual master, and follow the disciplines and regulative principles of devotional life. The last stage of the devotional life is called bhāva, or transcendental love of Godhead.

Ifølge Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.4.15–16), den hengivne tjenestes videnskab:

According to Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.4.15–16), the science of devotional service:

ādau śraddhā tataḥ sādhu-
saṅgo ’tha bhajana-kriyā
tato ’nartha-nivṛttiḥ syāt
tato niṣṭhā rucis tataḥ
ādau śraddhā tataḥ sādhu-
saṅgo ’tha bhajana-kriyā
tato ’nartha-nivṛttiḥ syāt
tato niṣṭhā rucis tataḥ
athāsaktis tato bhāvas
tataḥ premābhyudañcati
sādhakānām ayaṁ premṇaḥ
prādurbhāve bhavet kramaḥ
athāsaktis tato bhāvas
tataḥ premābhyudañcati
sādhakānām ayaṁ premṇaḥ
prādurbhāve bhavet kramaḥ

“Først må man nære et indledende ønske om selverkendelse. Det vil bringe én til stadiet, hvor man forsøger at omgås med personer, der er åndeligt avancerede. På det næste trin bliver man indviet af en ophøjet åndelig mester, og under hans instruktion begynder den nye hengivne den hengivne tjenestes proces. Ved at udføre hengiven tjeneste under den åndelige mesters vejledning bliver man fri for al materiel tilknytning, opnår vedholdenhed i selverkendelse og får smag for at høre om Guddommens Absolutte Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Denne smag fører én videre til tilknytning til Kṛṣṇa-bevidsthed, der modner i bhāva, der er det indledende stadie til transcendental kærlighed til Gud. Ægte kærlighed til Gud kaldes prema, det højeste perfekte stadie i livet.” På prema-stadiet er man konstant engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Så gennem den langsomme proces i hengiven tjeneste kan man under en ægte åndelig mesters ledelse opnå det højeste niveau og blive fri for al materiel tilknytning, for frygten for sin egen individuelle åndelige personlighed og for de frustrationer, der resulterer i tomhedsfilosofi. Derefter kan man i sidste ende opnå den Højeste Herres bolig.

“In the beginning one must have a preliminary desire for self-realization. This will bring one to the stage of trying to associate with persons who are spiritually elevated. In the next stage one becomes initiated by an elevated spiritual master, and under his instruction the neophyte devotee begins the process of devotional service. By execution of devotional service under the guidance of the spiritual master, one becomes free from all material attachment, attains steadiness in self-realization, and acquires a taste for hearing about the Absolute Personality of Godhead, Śrī Kṛṣṇa. This taste leads one further forward to attachment for Kṛṣṇa consciousness, which is matured in bhāva, or the preliminary stage of transcendental love of God. Real love for God is called prema, the highest perfectional stage of life.” In the prema stage there is constant engagement in the transcendental loving service of the Lord. So, by the slow process of devotional service, under the guidance of the bona fide spiritual master, one can attain the highest stage, being freed from all material attachment, from the fearfulness of one’s individual spiritual personality, and from the frustrations that result in void philosophy. Then one can ultimately attain to the abode of the Supreme Lord.