TEXT 9

Tekst

Text

yajñārthāt karmaṇo ’nyatra
loko ’yaṁ karma-bandhanaḥ
tad-arthaṁ karma kaunteya
mukta-saṅgaḥ samācara

Synonyms

yajña-arthāt — kun gjort for Yajñas, Viṣṇus, skyld; karmaṇaḥ — end arbejde; anyatra — ellers; lokaḥ — verden; ayam — denne; karma- bandhanaḥ — trældom gennem arbejde; tat-artham — for Hans skyld; karma — arbejde; kaunteya — O Kuntīs søn; mukta-saṅgaḥ — befriet fra omgang; samācara — udfør perfekt.

yajña-arthāt — done only for the sake of Yajña, or Viṣṇu; karmaṇaḥ — than work; anyatra — otherwise; lokaḥ — world; ayam — this; karma-bandhanaḥ — bondage by work; tat — of Him; artham — for the sake; karma — work; kaunteya — O son of Kuntī; mukta-saṅgaḥ — liberated from association; samācara — do perfectly.

Translation

Arbejde skal gøres som et offer til Viṣṇu, ellers vil arbejde binde én til denne materielle verden. Gør derfor dine foreskrevne pligter for at tilfredsstille Ham, for på den måde vil du altid forblive fri for trældom, O Kuntīs søn.

Work done as a sacrifice for Viṣṇu has to be performed; otherwise work causes bondage in this material world. Therefore, O son of Kuntī, perform your prescribed duties for His satisfaction, and in that way you will always remain free from bondage.

Purport

FORKLARING: Eftersom man er nødt til at arbejde selv blot for at opretholde kroppen, er det foreskrevne arbejde, der gælder for en bestemt social position og natur, skabt, så det formål kan opfyldes. Yajña betyder Herren Viṣṇu eller offerhandlinger. Alle offerhandlinger har også til hensigt at tilfredsstille Herren Viṣṇu. Vedaerne påbyder, yajño vai viṣṇuḥ. Det samme formål tjenes med andre ord, uanset om man udfører foreskrevne yajñaer eller tjener Herren Viṣṇu direkte. At handle i Kṛṣṇa-bevidsthed er derfor det samme som at udføre yajña, som det foreskrives i dette vers. Varṇāśrama-institutionen sigter også mod at tilfredsstille Herren Viṣṇu. Varṇāśramācāravatā, puruṣeṇa paraḥ pumān/ viṣṇur ārādhyate (Viṣṇu Purāṇa 3.8.8).

Since one has to work even for the simple maintenance of the body, the prescribed duties for a particular social position and quality are so made that that purpose can be fulfilled. Yajña means Lord Viṣṇu, or sacrificial performances. All sacrificial performances also are meant for the satisfaction of Lord Viṣṇu. The Vedas enjoin: yajño vai viṣṇuḥ. In other words, the same purpose is served whether one performs prescribed yajñas or directly serves Lord Viṣṇu. Kṛṣṇa consciousness is therefore performance of yajña as it is prescribed in this verse. The varṇāśrama institution also aims at satisfying Lord Viṣṇu. Varṇāśramācāravatā puruṣeṇa paraḥ pumān/ viṣṇur ārādhyate (Viṣṇu Purāṇa 3.8.8).

Man må derfor arbejde for at tilfredsstille Viṣṇu. Alt andet arbejde, der gøres i den materielle verden, vil binde én, for både godt og dårligt arbejde har deres reaktioner, og enhver reaktion binder den, der handler. Følgelig må man arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed for at tilfredsstille Kṛṣṇa eller Viṣṇu, og når man handler således, befinder man sig i en befriet tilstand. Det er den store kunst ved alt arbejde, og i begyndelsen kræver denne proces meget dygtig vejledning. Man skal således handle meget nøje under kyndig vejledning af en af Herren Kṛṣṇas hengivne eller under direkte vejledning af Herren Kṛṣṇa Selv (sådan som Arjuna havde lejlighed til at gøre det). Man bør intet gøre for sansetilfredsstillelse, men alt bør gøres for at tilfredsstille Kṛṣṇa. Denne praksis vil ikke bare redde én fra reaktionerne på ens handlinger, men også gradvist ophøje én til Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, der er det eneste, der kan hæve én til Guds rige.

Therefore one has to work for the satisfaction of Viṣṇu. Any other work done in this material world will be a cause of bondage, for both good and evil work have their reactions, and any reaction binds the performer. Therefore, one has to work in Kṛṣṇa consciousness to satisfy Kṛṣṇa (or Viṣṇu); and while performing such activities one is in a liberated stage. This is the great art of doing work, and in the beginning this process requires very expert guidance. One should therefore act very diligently, under the expert guidance of a devotee of Lord Kṛṣṇa, or under the direct instruction of Lord Kṛṣṇa Himself (under whom Arjuna had the opportunity to work). Nothing should be performed for sense gratification, but everything should be done for the satisfaction of Kṛṣṇa. This practice will not only save one from the reaction of work, but also gradually elevate one to transcendental loving service of the Lord, which alone can raise one to the kingdom of God.