TEXT 5

Tekst

na hi kaścit kṣaṇam api
jātu tiṣṭhaty akarma-kṛt
kāryate hy avaśaḥ karma
sarvaḥ prakṛti-jair guṇaiḥ

Synonyms

na — ej heller; hi — sandelig; kaścit — nogen; kṣaṇam — et øjeblik; api — selv; jātu — på noget tidspunkt; tiṣṭhati — forbliver; akarma-kṛt — uden at gøre noget; kāryate — tvinges til at udføre; hi — sandelig; avaśaḥ — hjælpeløst; karma — arbejde; sarvaḥ — alle, enhver; prakṛti-jaiḥ — født af den materielle naturs kvaliteter; guṇaiḥ — gennem kvaliteterne.

na — ega; hi — kindlasti; kaścit — igaüks; kṣaṇam — üht hetke; api — samuti; jātu — igal ajal; tiṣṭhati — jääb; akarma-kṛt — mitte midagi tegemata; kāryate — sunnitakse tegema; hi — kindlasti; avaśaḥ — abitult; karma — töö; sarvaḥ — kõik; prakṛti-jaiḥ — tekkinud materiaalse looduse guṇadest; guṇaiḥ — omaduste poolt.

Translation

Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.

Igaüks on sunnitud abitult tegutsema vastavalt omadustele, mis ta on omandanud materiaalse looduse guṇadelt, ning seetõttu ei saa mitte keegi hetkekski hoiduda midagi tegemast.

Purport

FORKLARING: Det er ikke kun et spørgsmål om det legemliggjorte liv, men det er sjælens natur altid at være aktiv. Uden den åndelige sjæls tilstedeværelse kan den materielle krop ikke bevæge sig. Kroppen er intet andet end et dødt befordringsmiddel, der føres af den åndelige sjæl, der altid er aktiv og ikke kan være inaktiv i et eneste øjeblik. Som sådan er sjælen nødt til at være beskæftiget med det gode arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed, ellers vil den blive inddraget i aktiviteter, der dikteres af den illusoriske energi. I kontakt med den materielle energi pådrager den åndelige sjæl sig materielle kvaliteter, og for at rense sjælen fra en sådan tilknytning er det nødvendigt at engagere sig i de anordnede pligter, der foreskrives i śāstraerne. Men hvis sjælen er engageret i sin naturlige Kṛṣṇa-bevidste funktion, er alt, som han måtte være i stand til at gøre, godt for ham. Det bliver bekræftet i Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17):

Elusolendi aktiivsust ei põhjusta mitte tema viibimine materiaalses kehas, vaid selline on tema kui hinge algne olemus. Vaimse hinge kohalolekuta ei saa materiaalne keha liikuda. Keha on vaid elutu liikumisvahend, mida juhib vaimne hing, kes on alati aktiivne ning keda pole võimalik hetkekski seisatada. Seepärast tuleb vaimne hing hõivata kasuliku tööga Kṛṣṇa teadvuses, sest vastasel juhul võtab ta omaks illusoorse energia poolt peale surutud tegevused. Puutudes kokku materiaalse energiaga, omandab vaimne hing materiaalsed guṇad ning puhastamaks hinge sellisest ühendusest, tuleb hõivata end śāstrates ettekirjutatud kohustuste täitmisega. Ning kui hing on hõivatud oma loomupärase tegevusega, s.o. Kṛṣṇa teadvuses töötamisega, siis kõik, mida ta teeb, toob talle ainult kasu. Seda kinnitatakse „Śrīmad- Bhāgavatamis" (1.5.17):

tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ

“Hvis man engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, også selv om man ikke følger de foreskrevne pligter i śāstraerne eller udfører den hengivne tjeneste ordentligt, og selv om man falder ned fra standarden, har man intet tabt, og intet ondt skal overgå én. Men hvad gavner det én, selv om man følger alle śāstraernes renselsesanvisninger, hvis man ikke er Kṛṣṇa- bevidst?” Så renselsesprocessen er nødvendig for at komme til dette stadie af Kṛṣṇa-bevidsthed. Sannyāsa eller en hvilken som helst anden renselsesproces er derfor til for at hjælpe os til at nå det endelige mål, at blive Kṛṣṇa-bevidst, uden hvilket alt andet må betragtes som omsonst.

„Kui inimene teeb algust Kṛṣṇa teadvuse arendamisega, siis isegi juhul, kui ta ei täida śāstrates ette kirjutatud kohustusi ega soorita pühendunud teenimist korrektselt, ja isegi siis, kui ta sellelt tasandilt langeb, ei kaota ta midagi ega saa talle osaks mingit kahju. Ent kui inimene järgib kõiki śāstrates antud juhendusi, ent ei viibi Kṛṣṇa teadvuses, mis kasu võiks ta siis oma tegevusest saada?" Seega on puhastumisprotsess vajalik Kṛṣṇa teadvuse tasandile jõudmiseks. Seepärast on nii sannyāsa kui iga teise puhastumisprotsessi ülesandeks aidata inimesel jõuda oma lõpliku eesmärgini, milleks on Kṛṣṇa teadvus. Seda eesmärki saavutamata võib kogu tegevust pidada edutuks.