Skip to main content

TEXT 30

VERŠ 30

Tekst

Verš

mayi sarvāṇi karmāṇi
sannyasyādhyātma-cetasā
nirāśīr nirmamo bhūtvā
yudhyasva vigata-jvaraḥ
mayi sarvāṇi karmāṇi
sannyasyādhyātma-cetasā
nirāśīr nirmamo bhūtvā
yudhyasva vigata-jvaraḥ

Synonyms

Synonyma

mayi — til Mig; sarvāṇi — alle slags; karmāṇi — handlinger; sannyasya — efter helt at have overgivet; adhyātma — med fuld viden om selvet; cetasā — gennem bevidsthed; nirāśīḥ — uden ønske om udbytte; nirmamaḥ — uden ejerfølelse; bhūtvā — idet du er; yudhyasva — kæmp; vigata-jvaraḥ — uden sløvhed.

mayi — Mne; sarvāṇi — všetky druhy; karmāṇi — činnosti; sannyasya — celkom odovzdať; adhyātma — s úplným poznaním vlastného „ja“; cetasā — s vedomím; nirāśīḥ — bez túžby po zisku; nirmamaḥ — bez vlastníckeho pocitu; bhūtvā — tak súc; yudhyasva — bojuj; vigata-jvaraḥ — bez ľahostajnosti.

Translation

Překlad

Kæmp derfor, Arjuna, og overgiv alle dine handlinger til Mig i fuld viden om Mig uden at begære vinding og uden nogen form for besiddertrang eller sløvhed.

Ó, Arjuna, preto zasväť všetky svoje činy Mne a s mysľou uprenou na Mňa, zbavený sebectva a ľahostajnosti a bez túžby po zisku bojuj.

Purport

Význam

FORKLARING: Dette vers tilkendegiver helt tydeligt hensigten med Bhagavad-gītā. Herren lærer os, at man skal være helt Kṛṣṇa-bevidst for at gøre sine pligter, præcis som om man er under militærdisciplin. Et sådant påbud kan forekomme at gøre det hele lidt vanskeligt, men ikke desto mindre må man gøre sin pligt og afhænge af Kṛṣṇa, for det er det levende væsens naturlige position. Det levende væsen kan ikke være lykkeligt uden at samarbejde med den Højeste Herre, for det levende væsens evige naturlige position er at underordne sig Herrens vilje. Arjuna blev derfor beordret af Śrī Kṛṣṇa til at kæmpe, som om Herren var hans militærkommandør. Man bliver nødt til at ofre alt for den Højeste Herres gode vilje og samtidig gøre sine foreskrevne pligter uden at påberåbe sin ejendomsret. Arjuna behøvede ikke at overveje Herrens ordre. Det eneste, han havde at gøre, var at udføre den. Den Højeste Herre er alle sjæles sjæl. Derfor kaldes den, der helt og holdent afhænger af den Højeste Sjæl uden personlige forbehold, eller med andre ord den, der er helt Kṛṣṇa-bevidst, for adhyātma-cetas. Nirāśīḥ betyder, at man skal handle på sin herres ordre, men ikke forvente frugtstræbende resultater til gengæld. Kassereren optæller millioner af kroner for sin arbejdsgiver uden at kræve en øre til sig selv. På samme måde bliver man nødt til at indse, at intet i verden tilhører nogen enkeltperson, men alt tilhører den Højeste Herre. Det er den virkelige betydning af mayi, “til Mig”, så når man handler i en sådan Kṛṣṇa-bevidsthed, påberåber man sig så afgjort ikke ejerskab over noget som helst. Den bevidsthed kaldes nirmama eller “intet er mit”. Og skulle man være uvillig til at følge en så streng ordre, der ikke tager hensyn til såkaldte slægtninge i kropslige forhold, må man kaste den modvilje fra sig. På den måde kan man blive vigata-jvara, dvs. fri for en febrilsk mentalitet eller sløvhed. Alle har et særligt stykke arbejde at udføre i forhold til deres natur og position, og som beskrevet ovenfor kan alle sådanne pligter gøres i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil føre én til befrielsens vej.

V tomto verši sa jasne zračí zmysel Bhagavad-gīty. Śrī Kṛṣṇa nás vyzýva, aby sme si Ho boli plne vedomí a aby sme vykonávali svoje povinnosti s vojenskou disciplínou. Môže sa to zdať trochu ťažké, ale povinnosti treba vykonávať s mysľou uprenou na Kṛṣṇu, lebo to je prirodzeným postavením všetkých živých bytostí. Živá bytosť nemôže byť šťastná, ak nespolupracuje s Najvyšším Pánom, pretože jej večným prirodzeným postavením je byť podriadená Jeho vôli. Preto Kṛṣṇa prikázal Arjunovi, aby bojoval, akoby bol jeho vojenským veliteľom. Človek musí obetovať všetko dobrej vôli Najvyššieho Pána a zároveň plniť dané povinnosti bez toho, že by si robil nároky na vlastníctvo. Arjuna nemusel uvažovať nad Kṛṣṇovými pokynmi, mal ich len vykonávať. Najvyšší Pán je Duša všetkých duší, a preto sa ten, kto bez ohľadu na svoje záujmy celkom závisí od Najvyššej Duše, nazýva adhyātma-cetas, osoba vedomá si Kṛṣṇu. Nirāśīḥ znamená, že človek musí konať podľa Pánových pokynov a nemá očakávať pôžitok z plodov svojich činov. Pokladníkovi prejdú rukami milióny korún jeho zamestnávateľa, ale sám si nerobí nárok ani na halier. Podobne si musí človek uvedomiť, že všetko na svete patrí Najvyššiemu Pánovi a nikomu inému. To je pravý význam slova mayi — „Mne“. Keď človek koná s mysľou uprenou na Kṛṣṇu, prirodzene si nerobí nárok na žiadny majetok. Takéto vedomie sa volá nirmana — „nič mi nepatrí“. Keď človek cíti nevôľu k plneniu tohto prísneho nariadenia, ktoré neberie ohľad na takzvané hmotné rodinné zväzky, mal by sa jej zbaviť. Oslobodí sa tak od horúčkovitej mentality či ľahostajnosti (vigata-jvara). Každý má vykonávať istý druh práce podľa svojich vlastností a postavenia, a ako už bolo povedané, všetky tieto povinnosti treba vykonávať s mysľou uprenou na Kṛṣṇu. To nás vyslobodí.