TEXT 30

Tekst

Texte

mayi sarvāṇi karmāṇi
sannyasyādhyātma-cetasā
nirāśīr nirmamo bhūtvā
yudhyasva vigata-jvaraḥ

Synonyms

mayi — til Mig; sarvāṇi — alle slags; karmāṇi — handlinger; sannyasya — efter helt at have overgivet; adhyātma — med fuld viden om selvet; cetasā — gennem bevidsthed; nirāśīḥ — uden ønske om udbytte; nirmamaḥ — uden ejerfølelse; bhūtvā — idet du er; yudhyasva — kæmp; vigata-jvaraḥ — uden sløvhed.

mayi: à Moi; sarvāṇi: toutes sortes de; karmāṇi: activités; sannyasya: soumettant complètement; adhyātma: avec une connaissance complète du soi; cetasā: par la conscience; nirāśīḥ: sans désir de profit; nirmamaḥ: sans esprit de possession; bhūtvā: étant ainsi; yudhyasva: combats; vigata-jvaraḥ: sans abattement.

Translation

Kæmp derfor, Arjuna, og overgiv alle dine handlinger til Mig i fuld viden om Mig uden at begære vinding og uden nogen form for besiddertrang eller sløvhed.

Aussi, ô Arjuna, Me consacrant tous tes actes, en pleine connaissance de Ma personne, sans chercher le gain ou revendiquer la moindre possession, sans te laisser abattre, combats.

Purport

FORKLARING: Dette vers tilkendegiver helt tydeligt hensigten med Bhagavad-gītā. Herren lærer os, at man skal være helt Kṛṣṇa-bevidst for at gøre sine pligter, præcis som om man er under militærdisciplin. Et sådant påbud kan forekomme at gøre det hele lidt vanskeligt, men ikke desto mindre må man gøre sin pligt og afhænge af Kṛṣṇa, for det er det levende væsens naturlige position. Det levende væsen kan ikke være lykkeligt uden at samarbejde med den Højeste Herre, for det levende væsens evige naturlige position er at underordne sig Herrens vilje. Arjuna blev derfor beordret af Śrī Kṛṣṇa til at kæmpe, som om Herren var hans militærkommandør. Man bliver nødt til at ofre alt for den Højeste Herres gode vilje og samtidig gøre sine foreskrevne pligter uden at påberåbe sin ejendomsret. Arjuna behøvede ikke at overveje Herrens ordre. Det eneste, han havde at gøre, var at udføre den. Den Højeste Herre er alle sjæles sjæl. Derfor kaldes den, der helt og holdent afhænger af den Højeste Sjæl uden personlige forbehold, eller med andre ord den, der er helt Kṛṣṇa-bevidst, for adhyātma-cetas. Nirāśīḥ betyder, at man skal handle på sin herres ordre, men ikke forvente frugtstræbende resultater til gengæld. Kassereren optæller millioner af kroner for sin arbejdsgiver uden at kræve en øre til sig selv. På samme måde bliver man nødt til at indse, at intet i verden tilhører nogen enkeltperson, men alt tilhører den Højeste Herre. Det er den virkelige betydning af mayi, “til Mig”, så når man handler i en sådan Kṛṣṇa-bevidsthed, påberåber man sig så afgjort ikke ejerskab over noget som helst. Den bevidsthed kaldes nirmama eller “intet er mit”. Og skulle man være uvillig til at følge en så streng ordre, der ikke tager hensyn til såkaldte slægtninge i kropslige forhold, må man kaste den modvilje fra sig. På den måde kan man blive vigata-jvara, dvs. fri for en febrilsk mentalitet eller sløvhed. Alle har et særligt stykke arbejde at udføre i forhold til deres natur og position, og som beskrevet ovenfor kan alle sådanne pligter gøres i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil føre én til befrielsens vej.

Ce verset indique clairement le but de la Bhagavad-gītā. Le Seigneur enseigne que pour remplir son devoir, il faut devenir parfaitement conscient de Sa personne et y appliquer la même rigueur que l’on mettrait à suivre une discipline militaire. Voilà qui peut sembler difficile. Il faut néanmoins s’acquitter de son devoir en dépendant entièrement de Kṛṣṇa, puisque c’est la nature fondamentale de l’être vivant. Aucun être ne peut être heureux s’il ne coopère avec le Seigneur Suprême, car sa condition intrinsèque et éternelle est de répondre aux désirs du Seigneur. Arjuna reçoit donc de Śrī Kṛṣṇa l’ordre de combattre, comme si le Seigneur était son chef militaire. Il faut tout sacrifier au bon vouloir du Seigneur Suprême et continuer à accomplir son devoir sans se dire propriétaire de rien. Arjuna n’a pas à juger les directives du Seigneur, mais seulement à les exécuter.

Le Seigneur Suprême est l’Âme de toutes les âmes. Aussi, celui qui dépend uniquement et entièrement de Lui, sans aucune considération personnelle, ou, en d’autres mots, qui est parfaitement conscient de Kṛṣṇa, est qualifié d’adhyātma-cetās, « pleinement conscient de l’âme ». Nirāśīḥ signifie que l’on doit agir selon les ordres de son maître et ne pas chercher à jouir du fruit de ses actes. Un caissier compte des millions pour son patron, tout en sachant que pas un sou ne lui appartient. De même, comprenons que rien en ce monde ne nous appartient personnellement et que tout appartient au Seigneur Suprême. Telle est la véritable signification du mot mayi, « à Moi ». Celui qui agit dans la conscience de Kṛṣṇa ne se proclame donc propriétaire de rien, et cet état de conscience est appelé nirmama, « rien ne m’appartient ».

Même si l’on éprouve quelque réticence à se plier à un ordre si rigoureux, excluant toute considération de parenté, on doit surmonter cet obstacle et devenir vigata-jvara, c’est-à-dire ne pas se laisser aller à l’abattement, à l’indolence fiévreuse. Comme nous venons de le voir, chacun, selon sa nature et sa position respectives, a un devoir particulier à remplir qui peut être accompli dans la conscience de Kṛṣṇa. Une telle attitude nous permettra de fouler le sentier de la libération.