Skip to main content

TEXT 30

TEXT 30

Tekst

Texto

mayi sarvāṇi karmāṇi
sannyasyādhyātma-cetasā
nirāśīr nirmamo bhūtvā
yudhyasva vigata-jvaraḥ
mayi sarvāṇi karmāṇi
sannyasyādhyātma-cetasā
nirāśīr nirmamo bhūtvā
yudhyasva vigata-jvaraḥ

Synonyms

Palabra por palabra

mayi — til Mig; sarvāṇi — alle slags; karmāṇi — handlinger; sannyasya — efter helt at have overgivet; adhyātma — med fuld viden om selvet; cetasā — gennem bevidsthed; nirāśīḥ — uden ønske om udbytte; nirmamaḥ — uden ejerfølelse; bhūtvā — idet du er; yudhyasva — kæmp; vigata-jvaraḥ — uden sløvhed.

mayi — a Mí; sarvāṇi — toda clase de; karmāṇi — actividades; sannyasya — abandonando por completo; adhyātma — con pleno conocimiento del ser; cetasā — mediante la conciencia; nirāśīḥ — sin deseo de ganancia; nirmamaḥ — sin sentido de posesión; bhūtvā — siendo así; yudhyasva — pelea; vigata-jvaraḥ — sin estar aletargado.

Translation

Traducción

Kæmp derfor, Arjuna, og overgiv alle dine handlinger til Mig i fuld viden om Mig uden at begære vinding og uden nogen form for besiddertrang eller sløvhed.

Por consiguiente, pelea, ¡oh, Arjuna!, entregándome a Mí todas tus obras, con pleno conocimiento de Mí, sin deseos de ganancia, sin sentido de posesión y libre de letargo.

Purport

Significado

FORKLARING: Dette vers tilkendegiver helt tydeligt hensigten med Bhagavad-gītā. Herren lærer os, at man skal være helt Kṛṣṇa-bevidst for at gøre sine pligter, præcis som om man er under militærdisciplin. Et sådant påbud kan forekomme at gøre det hele lidt vanskeligt, men ikke desto mindre må man gøre sin pligt og afhænge af Kṛṣṇa, for det er det levende væsens naturlige position. Det levende væsen kan ikke være lykkeligt uden at samarbejde med den Højeste Herre, for det levende væsens evige naturlige position er at underordne sig Herrens vilje. Arjuna blev derfor beordret af Śrī Kṛṣṇa til at kæmpe, som om Herren var hans militærkommandør. Man bliver nødt til at ofre alt for den Højeste Herres gode vilje og samtidig gøre sine foreskrevne pligter uden at påberåbe sin ejendomsret. Arjuna behøvede ikke at overveje Herrens ordre. Det eneste, han havde at gøre, var at udføre den. Den Højeste Herre er alle sjæles sjæl. Derfor kaldes den, der helt og holdent afhænger af den Højeste Sjæl uden personlige forbehold, eller med andre ord den, der er helt Kṛṣṇa-bevidst, for adhyātma-cetas. Nirāśīḥ betyder, at man skal handle på sin herres ordre, men ikke forvente frugtstræbende resultater til gengæld. Kassereren optæller millioner af kroner for sin arbejdsgiver uden at kræve en øre til sig selv. På samme måde bliver man nødt til at indse, at intet i verden tilhører nogen enkeltperson, men alt tilhører den Højeste Herre. Det er den virkelige betydning af mayi, “til Mig”, så når man handler i en sådan Kṛṣṇa-bevidsthed, påberåber man sig så afgjort ikke ejerskab over noget som helst. Den bevidsthed kaldes nirmama eller “intet er mit”. Og skulle man være uvillig til at følge en så streng ordre, der ikke tager hensyn til såkaldte slægtninge i kropslige forhold, må man kaste den modvilje fra sig. På den måde kan man blive vigata-jvara, dvs. fri for en febrilsk mentalitet eller sløvhed. Alle har et særligt stykke arbejde at udføre i forhold til deres natur og position, og som beskrevet ovenfor kan alle sådanne pligter gøres i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil føre én til befrielsens vej.

Este verso indica claramente el propósito del Śrīmad Bhagavad-gītā. El Señor ordena que uno se vuelva plenamente consciente de Kṛṣṇa para desempeñar los deberes, como si se tratara de una disciplina militar. Puede que un mandato como ése dificulte un poco las cosas; no obstante, hay que cumplir con los deberes y depender de Kṛṣṇa, porque ésa es la posición constitucional de la entidad viviente. La entidad viviente no puede ser feliz en un estado independiente de la cooperación del Señor Supremo, porque la posición constitucional eterna de la entidad viviente es la de subordinarse a los deseos del Señor. En consecuencia, Śrī Kṛṣṇa, como si fuera el comandante militar de Arjuna, le ordenó a este último que peleara. Uno tiene que sacrificar todo por la buena voluntad del Señor Supremo, y, al mismo tiempo, desempeñar los deberes prescritos sin considerarse propietario de nada. Arjuna no tenía que considerar la orden del Señor: solo tenía que ejecutarla. El Señor Supremo es el Alma de todas las almas. Por lo tanto, aquel que depende única y exclusivamente del Alma Suprema, sin consideraciones personales, o en otras palabras, aquel que está plenamente consciente de Kṛṣṇa, es conocido como adhyātma-cetasā. Nirāśīḥ significa que uno tiene que actuar conforme a la orden del amo, pero que no debe esperar resultados fruitivos. El cajero puede que cuente millones de pesos para su patrón, pero no exige ni un centavo para sí mismo. De igual manera, uno tiene que llegar a comprender que nada en el mundo le pertenece a ninguna persona individual, sino que todo le pertenece al Señor Supremo. Ése es el verdadero significado de mayi, o «a Mí». Y cuando uno actúa con esa clase de conciencia de Kṛṣṇa, sin duda que no se considera el propietario de nada. Ese estado de conciencia se denomina nirmama, o «nada es mío». Y si hubiera alguna renuencia a ejecutar esa severa orden, la cual no toma en cuenta a los supuestos familiares de la relación corporal, dicha renuencia debe desecharse; de ese modo, uno podrá volverse vigata-jvaraḥ, es decir, una persona que no tiene una mentalidad febril o que está libre de letargo. Todo el mundo, según sus cualidades y su posición, tiene un determinado tipo de trabajo que realizar, y todos dichos deberes pueden desempeñarse con conciencia de Kṛṣṇa, tal como se describió anteriormente. Eso lo llevará a uno al sendero de la liberación.