TEXT 21

Tekst

yad yad ācarati śreṣṭhas
tat tad evetaro janaḥ
sa yat pramāṇaṁ kurute
lokas tad anuvartate

Synonyms

yat yat — uanset hvad; ācarati — han gør; śreṣṭhaḥ — en respektabel leder; tat — det; tat — og det alene; eva — afgjort; itaraḥ — almindelige; janaḥ — folk; saḥ — han; yat — uanset hvilken; pramāṇam — standard; kurute — sætter; lokaḥ — hele verden; tat — den; anuvartate — følger i fodsporene på.

yat yat — ükskõik, mida; ācarati — ta teeb; śreṣṭaḥ — austusväärne juht; tat — seda; tat — ning ainult seda; eva — kindlasti; itaraḥ — tavaline; janaḥ — inimene; saḥ — tema; yat — ükskõik, millist; pramāṇam — eeskuju; kurute — sooritab; lokaḥ — kogu maailm; tat — seda; anuvartate — järgib eeskuju.

Translation

Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.

Ükskõik, mida väljapaistev isiksus ka teeks, tavalised inimesed kogu maailmas järgivad tema poolt näidatud eeskuju ja toimivad täpselt samal viisil.

Purport

FORKLARING: Folk i almindelighed behøver altid en leder, der kan undervise dem igennem sin egen opførsel. En leder kan ikke lære befolkningen at holde op med at ryge, hvis han selv ryger. Herren Caitanya nævnte, at før en lærer begynder at undervise, skal han opføre sig eksemplarisk. Den, der underviser på den måde, kaldes ācārya eller den ideelle lærer. For at belære folk i almindelighed skal en lærer derfor følge śāśtraernes (skrifternes) principper. En lærer må ikke opfinde regler, der går imod de åbenbarede skrifters principper. De åbenbarede skrifter som Manu-saṁhitā og tilsvarende andre betragtes som standardtekster, der skal følges af menneskesamfundet. En leders eksempel skal derfor være baseret på principperne i sådanne standard-śāśtraer. Hvis man gerne vil forbedre sig, bliver man nødt til at følge standardreglerne, som de praktiseres af de store lærere. Det bliver også bekræftet i Śrīmad- Bhāgavatam, at vejen til fremskridt i åndelig erkendelse er at følge i store hengivnes fodspor. Kongen eller statslederen, faderen og skolelæreren bliver alle betragtet som naturlige ledere af den uskyldige befolkning. Alle sådanne naturlige ledere har et stort ansvar for dem, der er afhængige af dem, og som sådan må de være kyndige i standardbøgerne om de moralske og åndelige regler.

Lihtrahvas vajab alati juhti, kes õpetaks neid oma käitumisega. Juht ei saa õpetada rahvast suitsetamisest loobuma, kui ta ise suitsetab. Jumal Caitanya ütles, et enne kui õpetaja hakkab teisi õpetama, peab ta kõigepealt ise õppima sündsalt käituma. Inimest, kes sel viisil õpetab, nimetatakse ācāryaks ehk ideaalseks õpetajaks. Seega peab õpetaja lihtrahva juhendamiseks järgima śāstrate (pühakirjade) põhimõtteid. Õpetaja ei saa luua omi, pühakirjadele vastukäivaid reegleid. „Manu-saṁhitāt" ja teisi sellelaadseid pühakirju peetakse autoriteetseteks raamatuteks, mille õpetust tuleks inimühiskonnal järgida. Seega peab juht toetuma oma õpetuses selliste autoriteetsete śāstrate põhimõtetele. See, kes soovib ennast parandada, peab järgima samu normeerivaid reegleid, mida on järginud suured õpetajad. Ka „Śrīmad-Bhāgavatam" kinnitab, et vaimses eneseteadvustamises arengu saavutamiseks tuleb järgida suurte pühendunute eeskuju, sest see on ainus tee edule. Kuningat ja riigipead, isa ja õpetajat peetakse loomulikult süütu lihtrahva juhtideks. Kõik sellised juhid omavad väga suurt vastutust oma alluvate ees ning seepärast peavad nad põhjalikult tundma autoriteetseid raamatuid, kus on kirjas vaimsed ja moraalikoodeksid.