Skip to main content

TEXT 2

Bg 3.2

Tekst

Tekst

vyāmiśreṇeva vākyena
buddhiṁ mohayasīva me
tad ekaṁ vada niścitya
yena śreyo ’ham āpnuyām
vyāmiśreṇeva vākyena
buddhiṁ mohayasīva me
tad ekaṁ vada niścitya
yena śreyo ’ham āpnuyām

Synonyms

Synoniemen

vyāmiśreṇa — med tvetydige; iva — afgjort; vākyena — ord; buddhim — intelligens; mohayasi — Du forvirrer; iva — afgjort; me — min; tat — derfor; ekam — kun én; vada — vær god at fortælle; niścitya — efter at have fastslået; yena — hvorved; śreyaḥ — virkelig nytte; aham — jeg; āpnuyām — kan have.

vyāmiśreṇa — door dubbelzinnige; iva — zeker; vākyena — woorden; buddhim — intelligentie; mohayasi — Je verwart; iva — zeker; me — mijn; tat — daarom; ekam — enkel īīn; vada — vertel alsjeblieft; niścitya — verzekerend van; yena — waardoor; śreyaḥ — werkelijk voordeel; aham — ik; āpnuyām — kan hebben.

Translation

Vertaling

Min intelligens forvirres af Dine tvetydige instruktioner. Vil Du ikke derfor godt fortælle mig én gang for alle, hvad der er bedst for mig?

Mijn intelligentie is verward door Je dubbelzinnige instructies. Vertel me daarom alsjeblieft ondubbelzinnig welk pad het beste voor me is.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Som indledning til Bhagavad-gītā blev der i det foregående kapitel beskrevet mange veje såsom sāṅkhya-yoga, buddhi-yoga, beherskelse af sanserne gennem intelligensen, arbejde uden frugtstræbende ønsker og begynderens situation. Dette blev alt sammen forklaret, men ikke særlig systematisk. En mere struktureret fremlægning var nødvendig, hvis Arjuna skulle kunne forstå, hvordan han skulle handle. Han ville derfor gerne have disse tilsyneladende selvmodsigelser afklaret, så de kunne forstås af folk i almindelighed uden at blive misforstået. Skønt det ikke var Kṛṣṇas hensigt at forvirre Arjuna med ordkløverier, kunne Arjuna ikke følge den Kṛṣṇa-bevidste vej, hverken gennem uvirksomhed eller aktiv tjeneste. Med sit spørgsmål klarlægger han med andre ord Kṛṣṇa-bevidsthedens vej for alle elever, der er seriøse med hensyn til at forstå Bhagavad-gītās mysterium.

Als inleiding tot de Bhagavad-gītā werd er in het vorige hoofdstuk uitleg gegeven over vele verschillende wegen, zoals sāṅkhya-yoga, buddhi-yoga, het beheersen van de zintuigen door de intelligentie en activiteit zonder zelfzuchtig verlangen; daarnaast werd de positie van de nieuweling uitgelegd. Dit alles werd onsystematisch gepresenteerd; voor een juist begrip en om tot handelen te komen was een gestructureerder overzicht van het pad nodig. Arjuna wilde deze ogenschijnlijk verwarrende zaak daarom ophelderen, zodat ook een doorsnee persoon ze zonder misverstanden zou kunnen aanvaarden. Hoewel Kṛṣṇa Arjuna niet wilde verwarren met woordgegoochel, wist Arjuna niet hoe hij het proces van Kṛṣṇa-bewustzijn moest volgen — door daadloosheid of door actieve dienstbaarheid. Met zijn vragen maakt Arjuna zo het pad van het Kṛṣṇa-bewustzijn vrij voor alle serieuze studenten die het mysterie van de Bhagavad-gītā