TEXT 12

Tekst

iṣṭān bhogān hi vo devā
dāsyante yajña-bhāvitāḥ
tair dattān apradāyaibhyo
yo bhuṅkte stena eva saḥ

Synonyms

iṣṭān — ønskede; bhogān — livsfornødenheder; hi — afgjort; vaḥ — til jer; devāḥ — halvguderne; dāsyante — vil give; yajña-bhāvitāḥ — tilfredsstillede gennem udførelse af ofringer; taiḥ — af dem; dattān — de ting, som er blevet givet; apradāya — uden at ofre; ebhyaḥ — til disse (halvguder); yaḥ — den, som; bhuṅkte — nyder; stenaḥ — tyv; eva — bestemt; saḥ — han.

iṣṭān — ihaldatuid; bhogān — eluks hädavajalikke asju; hi — kindlasti; vaḥ — teile; devāḥ — pooljumalad; dāsyante — kingivad; yajña-bhāvitāḥ — rahuldatud ohverduste sooritamise läbi; taiḥ — nende poolt; dattān — antud asju; apradāya — pakkumata; ebhyaḥ — nendele pooljumalatele; yaḥ — see, kes; bhuṅkte — naudib; stenaḥ — varas; eva — kindlasti; saḥ — tema.

Translation

Når halvguderne, der har ansvar for de forskellige livsfornødenheder, bliver tilfredsstillet igennem yajña (offerhandlinger), vil de forsyne jer med alle nødvendigheder. Men den, der nyder disse gaver uden at give dem tilbage til halvguderne, er bestemt en tyv.

„Erinevate eluliste vajaduste rahuldamise eest vastutavad pooljumalad annavad teile kõik tarviliku, kui nad on rahuldatud yajña [ohverduse] sooritamise läbi. See aga, kes naudib selliseid ande, pakkumata neid vastutasuks pooljumalatele, on kahtlemata varas."

Purport

FORKLARING: Halvguderne er autoriserede leverandører på vegne af Guddommens Højeste Personlighed, Viṣṇu. De skal derfor tilfredsstilles igennem foreskrevne yajñaer. I Vedaerne er der anvist forskellige yajñaer til forskellige halvguder, men alle yajñaer er i sidste ende ofringer til Guddommens Højeste Personlighed. Ofringer til halvguderne bliver anbefalet for den, der ikke kan forstå, hvad Guddommens Personlighed er. I Vedaerne tilrådes forskellige slags yajñaer alt efter de pågældende personers materielle kvaliteter. Tilbedelse af forskellige halvguder foregår efter samme princip, nemlig i henhold til forskellige kvaliteter. For eksempel anbefales det kødspiserne at tilbede gudinden Kālī, der er personificeringen af den materielle natur i hendes mest grufulde form, og i den forbindelse tilrådes det at ofre dyr til gudinden. Men for dem, der er i godhedens kvalitet, anbefales den transcendentale tilbedelse af Viṣṇu. Yderst set har alle yajñaer til hensigt gradvist at ophøje én til det transcendentale niveau. For folk i almindelighed er det nødvendigt med mindst fem yajñaer, der er kendt som pañca-mahā-yajña.

Pooljumalad on Jumala Kõrgeima Isiksuse, Viṣṇu autoriteetsed esindajad, kes varustavad materiaalset maailma kõige eluks vajalikuga. Seepärast tuleb neid rahuldada ettekirjutatud yajñade sooritamisega. „Vedadest" leiame juhendused mitmetele erinevatele pooljumalatele suunatud yajñade sooritamiseks, kuid lõppkokkuvõttes on kõikide yajñade vastuvõtja Jumala Kõrgeim Isiksus. Pooljumalatele ohverdamist soovitatakse vaid neile, kes ei mõista Jumala Kõrgeima Isiksuse olemust. „Vedades" soovitatud yajñad erinevad üksteisest vastavalt erinevate inimeste materiaalsetele omadustele. Ka erinevused erinevatele pooljumalatele suunatud yajñade vahel lähtuvad samalt aluselt – erinevatest omadustest. Näiteks lihasööjatele soovitatakse kummardada jumalanna Kālīt, materiaalse looduse koletut vormi, kellele tuleks ohverdada loomi. Kuid vooruse guṇas viibijaile soovitatakse Viṣṇu transtsendentaalset kummardamist. Lõppkokkuvõttes on kõikide yajñade ülesandeks aidata elusolendil aste astme järel transtsendentaalsele tasandile tõusta. Tavalisel inimesel tuleb sooritada vähemalt viite yajñat, mida tuntakse pañca-mahā-yajña nime all.

Man må forstå, at alle menneskesamfundets livsfornødenheder bliver givet af Herrens halvguderepræsentanter. Ingen kan selv fremstille noget. Tag for eksempel menneskesamfundets mad. Disse fødevarer indbefatter korn, frugt, grøntsager, mælk, sukker osv. til personer i godhedens kvalitet og også fødevarer til ikke-vegetarer såsom kød, der heller ikke kan fremstilles af mennesker. Et andet eksempel er varme, lys, vand, luft osv., der også er livsfornødenheder. Heller ingen af dem kan mennesket selv fremstille. Uden den Højeste Herre kan der ikke være tilstrækkeligt med sollys, måneskin, nedbør, vind osv., uden hvilke ingen kan leve. Det er åbenlyst, at vores liv er afhængige af Herrens forsyninger. Selv vores industrivirksomheder behøver mange råmaterialer i form af metal, svovl, kviksølv, mangan og så mange andre nødvendigheder, der alle bliver givet af Herrens repræsentanter med det formål, at vi skal anvende dem rigtigt og holde os sunde og raske, så vi kan opnå selverkendelse, hvilket leder til livets endelige mål, befrielse fra den materielle kamp for tilværelsen. Dette mål med livet opnås ved at udføre yajñaer. Hvis vi glemmer menneskelivets formål og tager imod forsyninger fra Herrens repræsentanter til vores egen sansenydelse blot for at blive mere og mere indviklede i den materielle tilværelse, hvilket ikke er formålet med skabelsen, gør det os helt klart til tyve, og som følge deraf vil vi blive straffet af den materielle naturs love. Et samfund af tyve kan aldrig være lykkeligt, for tyve har intet mål i livet. De grove materialistiske tyve har intet endeligt mål med tilværelsen, men styres direkte imod sansenydelse og intet andet. De har heller ingen viden om, hvordan man udfører yajñaer. Herren Caitanya indførte imidlertid det letteste yajña, nemlig saṅkīrtana-yajña, der kan udføres i denne verden af alle, der accepterer principperne for Kṛṣṇa-bevidsthed.

Inimene peaks siiski teadma, et kõigega, mis on inimühiskonnas elamiseks vajalik, varustavad inimesi pooljumalad, kes on Jumala esindajad. Mitte keegi ei suuda midagi ise luua. Selle kinnituseks võib tuua toidu näite. Inimühiskonnas söövad vooruse guṇas viibivad inimesed teravilju, puuvilju, aedvilju, piima, suhkrut jne ning mittetaimetoitlased söövad ka liha, kuid mitte midagi neist ei suuda inimene ise luua. Näiteid võib tuua ka soojuse, valguse, vee jms, mis kõik on samuti eluks hädavajalikud – inimühiskond ei suuda mitte midagi neist ise luua. Ilma Kõigekõrgema Jumalata poleks meil ohtralt päikesevalgust, kuupaistet, vihma, tuult jne, milleta elu oleks võimatu. Meie elu sõltub ilmselgelt Jumala andidest. Isegi meie tööstustoodangu jaoks on vaja paljusid erinevaid tooraineid nagu metalli, väävlit, elavhõbedat, mangaani jne. Selle kõigega varustavad meid Jumala esindajad selleks, et me saaksime neid õieti kasutades tervete ja tugevatena tegeleda eneseteadvustamisega, mis võimaldab meil jõuda elu lõpliku eesmärgini – materiaalse eksistentsi olelusvõitlusest vabanemiseni. Elu sellise eesmärgi saavutamine on võimalik yajñasid sooritades. Kui me aga unustame inimelu eesmärgi ning kasutame kõike Jumala esindajate poolt pakutavat vaid oma meelte rahuldamiseks, siis satume me üha enam materiaalse looduse köidikuisse, mis pole aga loome eesmärgiks. Sedasi muutume me kahtlemata varasteks ning peame materiaalse looduse seaduste kohaselt kandma karistust. Varaste ühiskonnas ei saa kunagi olla õnne, sest sellises ühiskonnas ei ole elul eesmärki. Veendunud materialistidest varastel pole elus lõplikku eesmärki. Kõik nende tegevused on suunatud üksnes enese meelelisele rahuldamisele ning nad ei oma yajñade sooritamise kohta mingeid teadmisi. Jumal Caitanya pani aga aluse lihtsaimale yajñale, nimelt saṅkīrtana-yajñale, mida võib sooritada igaüks, kes võtab omaks Kṛṣṇa teadvuse põhimõtted, ükskõik, millises maailma paigas.