TEXT 10

Tekst

saha-yajñāḥ prajāḥ sṛṣṭvā
purovāca prajāpatiḥ
anena prasaviṣyadhvam
eṣa vo ’stv iṣṭa-kāma-dhuk

Synonyms

saha — sammen med; yajñāḥ — offer; prajāḥ — generationer; sṛṣṭvā — efter at have skabt; purā — i fordums tid; uvāca — sagde; prajā-patiḥ — skabningernes Herre; anena — med dette; prasaviṣyadhvam — bliv mere og mere velhavende; eṣaḥ — dette; vaḥ — jeres; astu — lad det være; iṣṭa — alle ønskværdige ting; kāma-dhuk — den, der skænker.

saha — koos; yajñāḥ — ohverdused; prajāḥ — generatsioonid; sṛṣṭvā — luues; purā — iidselt; uvāca — ütles; prajā-patiḥ — olendite Jumal; anena — seeläbi; prasaviṣyadhvam — olge üha õnnelikumad; eṣaḥ — see; vaḥ — teie; astu — olgu; iṣṭa — kõikide ihaldamisväärsete asjade; kāma-dhuk — andja.

Translation

Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Viṣṇu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”

Loome alguses lõi kõikide olendite Jumal inimeste ja pooljumalate generatsiooni koos Viṣṇu rahuldamiseks mõeldud ohverdustega ning õnnistas neid, öeldes: „Olge õnnelikud selle yajña [ohverduse] abil, sest selle sooritamine annab teile kõik, mida te vajate õnnelikuks eluks ning vabanemise saavutamiseks."

Purport

FORKLARING: Den materielle verden, der er skabt af alle levende væseners Herre (Viṣṇu), giver de betingede sjæle en chance for at vende hjem, tilbage til Guddommen. Alle levende væsener i skabelsen er betingede af den materielle natur, fordi de har glemt deres forhold til Viṣṇu eller Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Hensigten med de vediske principper er at hjælpe os til at forstå dette evige forhold, som det nævnes i Bhagavad-gītā (15.15) med ordene vedaiś ca sarvair aham eva vedyaḥ. Herren fortæller, at formålet med Vedaerne er at forstå Ham. I de vediske hymner finder vi sætningen patiṁ viśvasyātmeśvaram. Herren over de levende væsner er således Guddommens Højeste Personlighed, Viṣṇu. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.4.20) beskriver Śrīla Śukadeva Gosvāmī Herren som pati på mange forskellige måder:

Kõikide olendite Jumala (Viṣṇu) poolt loodud materiaalne loome on võimalus tingimustest sõltuvatele hingedele pöörduda tagasi koju – Jumala juurde. Kõik materiaalses loomes viibivad elusolendid sõltuvad materiaalsest loodusest, sest nad on unustanud oma suhted Viṣṇuga ehk Kṛṣṇaga, s.o. Jumala Kõrgeima Isiksusega. Vedalikes pühakirjades antud juhenduste eesmärgiks on aidata meil mõista seda igavest suhet, nii nagu kinnitatakse „Bhagavad-gītās": vedaiś ca sarvair aham eva vedyaḥ. Jumal ütleb, et „Vedade" eesmärk on mõista Teda. Vedalikes hümnides öeldakse: patiṁ viśvasyātmeśvaram. Seega on elusolendite valitseja Jumala Kõrgeim Isiksus, Viṣṇu. „Śrīmad-Bhāgavatamis" (2.4.20) kirjeldab Śrīla Śukadeva Gosvāmī Jumalat kui patit mitmel erineval moel:

śriyaḥ patir yajña-patiḥ prajā-patir
dhiyāṁ patir loka-patir dharā-patiḥ
patir gatiś cāndhaka-vṛṣṇi-sātvatāṁ
prasīdatāṁ me bhagavān satāṁ patiḥ

Prajā-pati er Herren Viṣṇu, og Han er Herre over alle levende væsener, over alle verdener og over alle skønheder, og Han er alt og alles beskytter. Herren skabte denne materielle verden for at lære de betingede sjæle, hvordan man udfører yajñaer (offerhandlinger) for at tilfredsstille Viṣṇu, så de levende væsener under deres ophold i den materielle verden kan leve komfortabelt uden bekymring og derefter vende tilbage til Guds rige, når de har overstået deres nuværende materielle kroppe. Det er hele programmet for den betingede sjæl. Ved at udføre yajña bliver de betingede sjæle gradvist Kṛṣṇa-bevidste og guddommelige i alle henseender. I Kalis tidsalder anbefaler Vedaerne saṅkīrtana-yajña (sang af Guds navne), og dette transcendentale system blev derfor indført af Herren Caitanya for at udfri alle mennesker i denne tidsalder. Saṅkīrtana-yajña og Kṛṣṇa-bevidsthed går fint i spænd sammen. Med særlig henvisning til saṅkīrtana-yajña bliver Herren Kṛṣṇa i Sin hengivne form (som Herren Caitanya) omtalt på følgende måde i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.32):

Prajā-pati on Jumal Viṣṇu ning Ta on kõikide elusolendite, kõikide maailmade ja kogu ilu Jumal ja kõikide olendite kaitsja. Jumal lõi selle materiaalse maailma sellisel moel, et tingimustest sõltuvatel hingedel oleks võimalus omandada teadmisi, kuidas sooritada yajñasid (ohverdusi) Viṣṇu rahuldamiseks ja elada seeläbi ka materiaalses maailmas viibides muretult ning siseneda pärast oma praegusest materiaalsest kehast lahkumist Jumala kuningriiki. See ongi tingimustest sõltuva hinge kogu eluprogramm. Sooritades yajñasid, jõuab tingimustes sõltuv hing järk-järgult Kṛṣṇa teadvuse tasandile ning muutub igas mõttes jumalakartlikuks. Kali ajastu jaoks soovitavad vedalikud pühakirjad saṅkīrtana-yajña ehk Jumala nimede kordamise transtsendentaalset praktikat, mida tutvustas Jumal Caitanya, soovides päästa kõiki käesoleva ajastu inimesi. Saṅkīrtana-yajña ja Kṛṣṇa teadvus käivad käsikäes. Jumal Kṛṣṇa kehastust pühendununa (Jumal Caitanyana) mainitakse „Śrīmad-Bhāgavatamis" (11.5.32) koos konkreetse viitega saṅkīrtana-yajñale:

kṛṣṇa-varṇaṁ tviṣākṛṣṇaṁ
sāṅgopāṅgāstra-pārṣadam
yajñaiḥ saṅkīrtana-prāyair
yajanti hi su-medhasaḥ

“I denne Kalis tidsalder tilbeder folk, der er begavet med tilstrækkelig intelligens, Herren, der er i selskab med Sine ledsagere, ved at udføre saṅkīrtana-yajña.” Andre yajñaer, der foreskrives i de vediske tekster, er ikke lette i denne Kalis tidsalder, men saṅkīrtana-yajñaet er nemt og ophøjet og tjener alle formål, som det også bliver anbefalet i Bhagavad-gītā (9.14).

„Käesoleval kali ajastul teenivad piisava arukusega inimesed Jumalat, keda saadavad Tema kaaslased, saṅkīrtana-yajña sooritamise läbi." Teisi yajñasid, mida vedalikud pühakirjad ette näevad, on käesoleval kali ajastul väga raske praktiseerida, samas kui saṅkīrtana-yajña on lihtne ning kõiki eesmärke teeniv ülev ohverdus, mille praktiseerimist soovitatakse ka „Bhagavad-gītās" (9.14).