Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Tekst

Текст

arjuna uvāca
jyāyasī cet karmaṇas te
matā buddhir janārdana
tat kiṁ karmaṇi ghore māṁ
niyojayasi keśava
арджуна ува̄ча
джйа̄йасı̄ чет карман̣ас те
мата̄ буддгір джана̄рдана
тат кім̇ карман̣і ґгоре ма̄м̇
нійоджайасі кеш́ава

Synonyms

Послівний переклад

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; jyāyasī — bedre; cet — hvis; karmaṇaḥ — end frugtstræbende handling; te — af Dig; matā — anses for; buddhiḥ — intelligens; janārdana — O Kṛṣṇa; tat — derfor; kim — hvorfor; karmaṇi — i handling; ghore — grufuld; mām — mig; niyojayasi — Du engagerer; keśava — O Kṛṣṇa.

арджунах̣ ува̄ча—Арджуна сказав; джйа̄йасı̄—краще; чет—якщо; карман̣ах̣—ніж кармічна діяльність; те—Твоя; мата̄—думка; буддгіх̣—інтелект; джана̄рдана—о Кр̣шн̣о; тат—тому; кім—чому; карман̣і—в діяльність; ґгоре—жахливе; ма̄м—мене; нійоджайасі— Ти залучаєш; кеш́ава—о Кр̣шн̣о.

Translation

Переклад

Arjuna sagde: O Janārdana, O Keśava, hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens er bedre end frugtstræbende arbejde?

Арджуна сказав: О Джана̄рдано, о Кеш́аво! Чому Ти хочеш втягти мене в цю жахливу війну, якщо вважаєш, що шлях мудрості кращий, ніж кармічна діяльність?

Purport

Коментар

FORKLARING: I det foregående kapitel beskrev Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, udførligt sjælens natur for at udfri Sin fortrolige ven Arjuna fra et hav af materiel sorg. Han anbefalede også vejen til erkendelse: buddhi-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed. Nogle gange bliver Kṛṣṇa-bevidsthed forvekslet med uvirksomhed, og de, der fejlagtigt tror dette, trækker sig ofte tilbage til et isoleret sted for at blive helt Kṛṣṇa- bevidste ved at recitere Herren Kṛṣṇas hellige navn. Men hvis man ikke er uddannet i Kṛṣṇa-bevidst filosofi, er det ikke tilrådeligt at meditere på Kṛṣṇas hellige navn på et tilbagetrukket sted, hvor ens eneste belønning er billig beundring fra uskyldige mennesker. Arjuna havde også den idé, at Kṛṣṇa-bevidsthed eller buddhi-yoga, dvs. intelligens i åndeligt fremskridt i viden, var noget i retning af at trække sig tilbage fra et aktivt liv for at udføre bodsøvelse og askese på et tilbagetrukket sted. Med andre ord forsøgte han behændigt at undgå at skulle kæmpe ved at bruge Kṛṣṇa-bevidsthed som undskyldning. Som den seriøse elev han var, fremlagde han dog sagen for sin lærer ved at spørge Kṛṣṇa om, hvad der var det bedste for ham at gøre. Som svar beskrev Herren Kṛṣṇa udførligt karma-yoga eller handling i Kṛṣṇa-bevidsthed her i kapitel 3.

У попередній главі Верховний Бог-Особа, Ш́рı̄ Кр̣шн̣а, дуже докладно описав природу душі, щоб врятувати Свого близького друга Арджуну з океану матеріальних страждань. Він порадив йому йти шляхом буддгі-йоґи, тобто свідомості Кр̣шн̣и. Інколи свідомість Кр̣шн̣и помилково вважають за якийсь пасивний стан, і часто людина з таким хибним уявленням усамітнюється у відлюдному місці, щоб, оспівуючи святе ім’я Господа, цілком усвідомити Господа Кр̣шн̣у. Але тому, хто ще не збагнув філософії свідомості Кр̣шн̣и, не радять оспівувати святе ім’я на відлюдді: так можна здобути лише дешеву популярність серед недосвідченої публіки. Арджуна також уявляв собі свідомість Кр̣шн̣и, буддгі-йоґу, або розвиток духовного знання за допомогою розуму, як відмову од активного життя з метою покаяння й аскетичного існування у відлюдному місці. Іншими словами, він хотів спритно уникнути боротьби, використовуючи на виправдання свідомість Кр̣шн̣и. Але, як щирий учень, він виклав суть справи своєму вчителеві і запитав Кр̣шн̣у, як йому бути надалі. І Господь Кр̣шн̣а вичерпно пояснив йому систему карма-йоґи, або діяльності в свідомості Кр̣шн̣и, про яку йде мова в цій главі.