Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Tekst

Texte

arjuna uvāca
jyāyasī cet karmaṇas te
matā buddhir janārdana
tat kiṁ karmaṇi ghore māṁ
niyojayasi keśava
arjuna uvāca
jyāyasī cet karmaṇas te
matā buddhir janārdana
tat kiṁ karmaṇi ghore māṁ
niyojayasi keśava

Synonyms

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; jyāyasī — bedre; cet — hvis; karmaṇaḥ — end frugtstræbende handling; te — af Dig; matā — anses for; buddhiḥ — intelligens; janārdana — O Kṛṣṇa; tat — derfor; kim — hvorfor; karmaṇi — i handling; ghore — grufuld; mām — mig; niyojayasi — Du engagerer; keśava — O Kṛṣṇa.

arjunaḥ uvāca: Arjuna dit; jyāyasī: préférable; cet: si; karmaṇaḥ: à l’action intéressée; te: par Toi; matā: est considérée; buddhiḥ: l’intelligence; janārdana: ô Kṛṣṇa; tat: donc; kim: pourquoi; karmaṇi: une action; ghore: horrible; mām: moi; niyojayasi: Tu me fais faire; keśava: ô Kṛṣṇa.

Translation

Translation

Arjuna sagde: O Janārdana, O Keśava, hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens er bedre end frugtstræbende arbejde?

Arjuna dit: Si Tu estimes que la voie de l’intelligence est préférable à celle de l’action intéressée, ô Janārdana, ô Keśava, pourquoi m’inciter à prendre part à cette horrible bataille ?

Purport

Purport

FORKLARING: I det foregående kapitel beskrev Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, udførligt sjælens natur for at udfri Sin fortrolige ven Arjuna fra et hav af materiel sorg. Han anbefalede også vejen til erkendelse: buddhi-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed. Nogle gange bliver Kṛṣṇa-bevidsthed forvekslet med uvirksomhed, og de, der fejlagtigt tror dette, trækker sig ofte tilbage til et isoleret sted for at blive helt Kṛṣṇa- bevidste ved at recitere Herren Kṛṣṇas hellige navn. Men hvis man ikke er uddannet i Kṛṣṇa-bevidst filosofi, er det ikke tilrådeligt at meditere på Kṛṣṇas hellige navn på et tilbagetrukket sted, hvor ens eneste belønning er billig beundring fra uskyldige mennesker. Arjuna havde også den idé, at Kṛṣṇa-bevidsthed eller buddhi-yoga, dvs. intelligens i åndeligt fremskridt i viden, var noget i retning af at trække sig tilbage fra et aktivt liv for at udføre bodsøvelse og askese på et tilbagetrukket sted. Med andre ord forsøgte han behændigt at undgå at skulle kæmpe ved at bruge Kṛṣṇa-bevidsthed som undskyldning. Som den seriøse elev han var, fremlagde han dog sagen for sin lærer ved at spørge Kṛṣṇa om, hvad der var det bedste for ham at gøre. Som svar beskrev Herren Kṛṣṇa udførligt karma-yoga eller handling i Kṛṣṇa-bevidsthed her i kapitel 3.

Śrī Kṛṣṇa, la Personne Suprême, a parlé en détail dans le chapitre précédent de la nature de l’âme afin de sortir Arjuna, Son ami intime, de l’océan d’affliction dans lequel il est plongé. Il lui a recommandé de suivre la voie du buddhi-yoga, la voie de la conscience de Kṛṣṇa.

Certains croient que la conscience de Kṛṣṇa implique l’inaction. Ils se retirent dans un endroit isolé et essaient de devenir pleinement conscients de Dieu en chantant Son saint nom. Mais à moins d’être versé dans la philosophie de la conscience de Kṛṣṇa, il n’est pas recommandé d’agir ainsi. Tout au plus y gagnerait-on la vénération facile d’un public naïf.

Arjuna croit, lui aussi, que la conscience de Kṛṣṇa, le buddhi-yoga (le développement du savoir spirituel au moyen de l’intelligence), consiste à se retirer de la vie active pour accomplir des austérités et faire pénitence en un lieu solitaire. Ainsi cherche-t-il habilement à éviter le combat sous couvert de la conscience de Kṛṣṇa. Mais en disciple sincère, il soumet la question à son maître, Kṛṣṇa, Le priant de lui indiquer la meilleure voie à suivre. Le Seigneur lui répond dans ce troisième chapitre, en lui expliquant de manière détaillée le karma-yoga, ou l’art d’agir dans la conscience de Kṛṣṇa.