Skip to main content

KAPITEL TO:

TEINE PEATÜKK

Sammenfatning af Bhagavad-gītās indhold

Gītā sisu kokkuvõte

TEXT 1:
Sañjaya sagde: Da Madhusūdana, Kṛṣṇa, så Arjuna overvældet af medfølelse og meget nedtrykt med tårefyldte øjne, talte Han som følger.
TEXT 1:
Sañjaya ütles: Nähes Arjunat sügavast kaastundest vallatuna, masendatuna ja pisarad silmis, lausus Madhusūdana, Kṛṣṇa, järgmised sõnad.
TEXT 2:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, hvordan er disse urenheder kommet over dig? De passer sig slet ikke for et menneske, der kender livets værdi. De fører ikke til højere planeter, men til vanære.
TEXT 2:
Jumala Kõrgeim Isiksus ütles: Mu kallis Arjuna, kuidas on need ebapuhtad mõtted küll sinu üle võimust saanud? Säärane käitumine pole kohane inimesele, kes teab elu väärtust. Sellised mõtted ei juhi sind mitte kõrgematele planeetidele, vaid halba kuulsusse.
TEXT 3:
Giv ikke efter for denne nedværdigende umandighed, for den klæder dig ikke, O Pṛthās søn. Opgiv denne smålige svaghed i hjertet og rejs dig, O du fjendens tugter.
TEXT 3:
Oo, Pṛthā poeg, ära anna järele sellele mandumiseni viivale jõuetusele. Selline käitumine pole sulle kohane. Unusta need tähtsusetud südamevaevad ning tõuse üles, oo, vaenlaste nuhtleja.
TEXT 4:
Arjuna sagde: O Du dræber af fjender, O Madhus banemand, hvordan kan jeg gå til modangreb med pile på mænd som Bhīṣma og Droṇa, der er min tilbedelse værdig?
TEXT 4:
Arjuna ütles: Oo, vaenlaste hävitaja, oo, Madhu tapja, kuidas saan ma lasta oma nooli selliste inimeste nagu Bhīṣma ja Droṇa pihta, kes väärivad minu sügavat austust ja lugupidamist?
TEXT 5:
Det ville være bedre at leve som tigger i denne verden end at leve på bekostning af livet af store sjæle, der er mine læremestre. Selv om de begærer verdslig vinding, er de mine overordnede. Hvis de bliver slået ihjel, vil alt, vi nyder, være beplettet med blod.
TEXT 5:
Parem elada siin maailmas kerjates, kui elada nende suurte hingede elude arvel, kes on olnud minu õpetajaiks. Ehkki nad ihaldavad maiseid rikkusi, on nad siiski minust kõrgemal seisvad. Kui nad tappa, määrdub verega kõik, mida me naudime.
TEXT 6:
Ej heller ved vi, hvad der er bedst – at besejre dem eller blive besejret af dem. Hvis vi dræber Dhṛtarāṣṭras sønner, vil vi ikke bryde os om at leve. Ikke desto mindre står de nu foran os på slagmarken.
TEXT 6:
Samuti ei tea me, mis oleks parem – kas see, kui meie alistame neid või nemad meid. Kui me tapame Dhṛtarāṣṭra pojad, peaks meil pärast seda olema ükskõik, kas elada või surra. Ja ometigi seisavad nad praegu meie ees lahinguväljal.
TEXT 7:
Nu er jeg usikker på, hvad der er min pligt, og jeg har tabt al fatning på grund af gnieragtig svaghed. I denne tilstand beder jeg Dig fortælle mig, hvad der med sikkerhed er bedst for mig. Nu er jeg Din discipel og en sjæl overgivet til Dig. Vær god at vejlede mig.
TEXT 7:
Ma ei tea enam, mis on minu kohus, ning ihnurlike nõrkuste tagajärjel olen ma kaotanud igasuguse enesevalitsemise. Olles sellises olukorras, palun ma, et Sa ütleksid, milline toimimisviis oleks minu jaoks parim. Nüüd olen ma Sinu õpilane, Sinule alistunud hing. Palun juhenda mind.
TEXT 8:
Jeg kan ikke finde nogen måde, hvorpå jeg kan bortjage denne sorg, der indtørrer mine sanser. Jeg vil ikke kunne blive den kvit, om jeg så vinder et blomstrende, ubestridt kongerige på Jorden med suverænitet som halvguderne i himlen.
TEXT 8:
Ma ei suuda enam leida mingeid vahendeid ajamaks minema seda ängistust, mis mu meelte üle võimust on võtnud. Ma pole võimeline hajutama seda ka siis, kui ma võidaksin endale vaenlasteta ja õitsva kuningriigi ning omandaksin pooljumalatega võrdväärse võimu.
TEXT 9:
Sañjaya sagde: Da Arjuna, fjendernes tugter, havde talt således, sagde han til Kṛṣṇa: “Govinda, jeg vil ikke kæmpe,” og tav derpå.
TEXT 9:
Sañjaya ütles: Olles lausunud need sõnad, ütles Arjuna, vaenlaste nuhtleja, Kṛṣṇale: „Govinda, ma ei hakka võitlema," ning vaikis seejärel.
TEXT 10:
O Bharatas efterkommer, derpå talte en smilende Kṛṣṇa midt imellem de to hære følgende ord til den sorgtyngede Arjuna.
TEXT 10:
Ning siis, oo, Bharata järglane, lausus Kṛṣṇa naeratades kahe armee vahel seistes murest murtud Arjunale järgmised sõnad.
TEXT 11:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Mens du taler kloge ord, sørger du over det, der ikke er sorg værdigt. De, der er vise, sørger hverken over de levende eller de døde.
TEXT 11:
Jumala Kõrgeim Isiksus ütles: Rääkides tarku sõnu, leinad sa taga seda, mis pole väärt kurvastamist. Need, kes on targad, ei kurvasta ei elavate ega surnute üle.
TEXT 12:
Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede og heller ikke du eller alle disse konger. Lige så lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.
TEXT 12:
Pole kunagi olnud aega, mil poleks eksisteerinud Mind, sind või kõiki neid kuningaid, ning ka tulevikus ei saabu kunagi aega, mil keegi meist lakkaks olemast.
TEXT 13:
Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden. En fattet person forvirres ikke af en sådan forandring.
TEXT 13:
Nii nagu kehas viibiv hing kandub üle lapsest noorukisse, noorukist täiskasvanusse ja täiskasvanust vanurisse, kannab ta end peale surma üle teise kehasse. Oma vaimset olemust teadvustanud inimene end sellisest muutusest segadusse viia ei lase.
TEXT 14:
De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntīs søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bharatas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.
TEXT 14:
Oo, Kuntī poeg! Õnne ja ebaõnne ajutised ilmingud ning nende möödumine aja jooksul sarnanevad talve ja suve vaheldumisele. Need tulenevad meelelisest tajumusest, oo, Bharata järglane, ning inimene peab õppima neid taluma oma meelerahu häirimata.
TEXT 15:
O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.
TEXT 15:
Oo, parim inimeste seas [Arjuna]! See, kes ei lase end häirida ei õnnest ega ebaõnnest ning kes ei kaota kunagi oma meelerahu, on kahtlemata väärt vabanemist.
TEXT 16:
De, der kan se sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende [den materielle krop] ikke varer ved, og at det evige [sjælen] aldrig forandres. Dette har de sluttet ved at studere begges naturer.
TEXT 16:
Need, kes näevad tõde, on jõudnud järeldusele, et mitteeksisteeriv [materiaalne keha] pole püsiv ning et igavene [hing] ei muutu. Sellisele järeldusele on nad jõudnud mõlema olemust uurides.
TEXT 17:
Forstå, at det, der gennemstrømmer hele kroppen, er uforgængeligt. Ingen kan tilintetgøre den uforgængelige sjæl.
TEXT 17:
Tea, et see, kes läbib kogu keha, on hävitamatu. Keegi ei suuda hävitada surematut hinge.
TEXT 18:
Det uforgængelige, umålelige og evige levende væsens materielle krop vil med sikkerhed forgå. Kæmp derfor, O du Bharatas efterkommer.
TEXT 18:
Hävitamatu, mõõtmatu ja igavese elusolendi materiaalne keha kohtab kord niikuinii oma lõppu, seepärast võitle, oo, Bharata järglane!
TEXT 19:
Hverken den, der tror, at det levende væsen dræber, eller den, der tror, det bliver dræbt, har virkelig kundskab, for selvet hverken dræber eller bliver dræbt.
TEXT 19:
Ei see, kes arvab, et elusolend suudab tappa, ega ka see, kes peab elusolendit tapetavaks, ei oma teadmisi, sest hing ei saa tappa ega olla tapetud.
TEXT 20:
For sjælen findes der aldrig nogensinde hverken fødsel eller død. Han er ikke blevet til, han bliver ikke til, og han vil ikke blive til. Han er ufødt, evig, altid eksisterende og oprindelig. Han dræbes ikke, når kroppen dræbes.
TEXT 20:
Hinge jaoks ei eksisteeri sündi ega surma. Ta ei ole kunagi sündinud, ta ei sünni ega saa kunagi sündima. Ta on algne, sündimatu, igavene ja alati eksisteeriv. Keha surres jääb hing ikka elama.
TEXT 21:
O Pārtha, hvordan kan en person, der ved, at sjælen er uforgængelig, evig, ufødt og uforanderlig, dræbe nogen eller få nogen til at dræbe?
TEXT 21:
Oo, Pārtha, kuidas saab inimene, kes teab, et hing on hävitamatu, igavene, sündimatu ja muutumatu, kedagi tappa või sundida kedagi tapma?
TEXT 22:
Ligesom en person ifører sig nyt tøj og kasserer det gamle, accepterer sjælen nye materielle kroppe og opgiver de gamle og ubrugelige.
TEXT 22:
Samamoodi nagu inimene paneb selga uued rõivad, loobudes vanadest, võtab hing omaks uued materiaalsed kehad, loobudes vanadest ning kasututest.
TEXT 23:
Sjælen kan aldrig skæres i stykker af noget våben, brændes af ild, fugtes af vand eller udtørres af vinden.
TEXT 23:
Hinge ei saa kunagi põletada tules, teha märjaks vees, kuivatada tuules ega tükeldada ühegi relvaga.
TEXT 24:
Denne individuelle sjæl er unedbrydelig og uopløselig og kan hverken brændes eller tørres. Han er evig, til stede overalt, uforanderlig, ubevægelig og bestandigt den samme.
TEXT 24:
See individuaalne hing on purustamatu ja sulatamatu ning teda pole võimalik ei põletada ega kuivatada. Ta on igavene, muudetamatu ja liigutamatu, ta viibib kõikjal ja jääb igavesti samaks .
TEXT 25:
Det siges, at sjælen er usynlig, ufattelig og uforanderlig. Da du ved dette, burde du ikke sørge over kroppen.
TEXT 25:
Öeldakse, et hing on nähtamatu, käsitlematu ja muudetamatu. Seda teades ei tohiks sa keha pärast kurvastada.
TEXT 26:
Hvis du imidlertid tror, at sjælen [eller livssymptomerne] altid fødes og dør for altid, har du alligevel ingen grund til at sørge, O du stærkarmede.
TEXT 26:
Ja isegi siis, oo, tugevakäeline, kui sa arvad, et hing [või elu tunnused] sünnib alati ja sureb igavesti, pole sul ikkagi põhjust muretsemiseks.
TEXT 27:
Den, der er blevet født, kan være sikker på at dø, og efter døden vil man helt sikkert fødes igen. Derfor bør du ikke sørge under udførelsen af din uundgåelige pligt.
TEXT 27:
See, kes on sündinud, peab kindlasti ka surema ning surmale järgneb kahtlemata uus sünd. See on vältimatu ning seepärast ei tohiks sa oma kohustuste täitmise pärast muretseda.
TEXT 28:
Alle skabte væsener er umanifesterede i begyndelsen, manifesterede i det mellemliggende stadie og umanifesterede igen, når de går til grunde. Hvilken grund er der til at sørge?
TEXT 28:
Kõik loodud eluvormid on algul mitteavaldunud seisundis, avaldunud oma vahepealses seisundis, ning taas mitteavaldunud pärast nende hävitamist. Milleks siis nende pärast kurvastada?
TEXT 29:
Nogle betragter sjælen som forunderlig, andre beskriver ham som forunderlig, og nogle hører om ham som forunderlig, imens andre slet ikke kan forstå ham selv efter at have hørt om ham.
TEXT 29:
Mõned vaatavad hinge kui imepärast, mõned kirjeldavad teda imepärasena. Mõned kuulevad temast kui imepärasest, samal ajal kui teised, isegi temast kuuldes, ei suuda tema olemust vähimalgi määral mõista.
TEXT 30:
Han, der bor i kroppen, kan aldrig slås ihjel, O Bharatas efterkommer. Derfor behøver du ikke sørge over noget levende væsen.
TEXT 30:
Oo, Bharata järglane, tea, et seda, kes viibib kehas, ei saa iial surmata. Seepärast ära vaeva oma südant ühegi elusolendi pärast.
TEXT 31:
I betragtning af din særlige pligt som kṣatriya må du forstå, at for dig findes der intet bedre end at kæmpe ifølge religiøse principper, og derfor behøver du ikke at tøve.
TEXT 31:
Arvestades sinu kohustusi kṣatriyana, peaksid sa teadma, et sinu jaoks pole paremat tegevust kui religioossete printsiipide nimel võitlemine ning seega pole sul vähimatki põhjust kõhkluseks.
TEXT 32:
O Pārtha, lykkelige er de kṣatriyaer, til hvem sådanne muligheder for kamp kommer af sig selv og åbner døren for dem til de himmelske planeter.
TEXT 32:
Oo, Pārtha, õnnelikud on kṣatriyad, kellele sellised lahinguvõimalused tulevad kätte palumata, avades neile taevalike planeetide uksed.
TEXT 33:
Hvis du derimod ikke gør din religiøse pligt og kæmper, vil du med sikkerhed pådrage dig synd for at have forsømt dine pligter, og således vil du miste dit ry som kriger.
TEXT 33:
Kui sa aga ei täida oma religioosset kohustust ning ei võitle, sooritad sa oma kohustuste eiramise läbi kahtlemata patuse teo ning kaotad sel moel võitleja maine.
TEXT 34:
Folk vil for altid tale om din skændselsgerning, og for en respektabel person er vanære værre end døden.
TEXT 34:
Inimesed jäävad igavesti rääkima sinust kui autust inimesest, lugupeetud inimese jaoks aga on halb kuulsus hullem kui surm.
TEXT 35:
De store hærførere, der har prist dig i høje toner, vil tro, at du har forladt slagmarken af ren og skær frygt, og følgelig vil de ringeagte dig.
TEXT 35:
Suured väejuhid, kes on seni sinu nime ja kuulsust kõrgelt hinnanud, mõtleksid, et sa lahkusid lahinguväljalt vaid hirmu tõttu, ning hakkaksid sind seetõttu tähtsusetuks pidama.
TEXT 36:
Dine fjender vil omtale dig med mange uvenlige ord og håne dine evner. Hvad kunne være mere smertefuldt for dig?
TEXT 36:
Sinu vaenlased hakkavad sind paljude halvustavate sõnadega kirjeldama ning sinu võimetust põlastama. Mis võiks sulle veel rohkem valu tekitada?
TEXT 37:
Enten vil du blive dræbt på slagmarken og komme til de himmelske planeter, eller også vil du sejre og nyde det jordiske kongerige, O Kuntīs søn. Rejs dig derfor med beslutsomhed og kæmp.
TEXT 37:
Oo, Kuntī poeg, sa kas hukkud lahinguväljal ja jõuad taevalikele planeetidele või alistad vastase ja saad nautida maist kuningriiki. Seepärast, tõuse üles täies otsusekindluses ja võitle!
TEXT 38:
Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.
TEXT 38:
Sa võitle vaid võitlemise pärast, mõtlemata õnnele või kannatustele, kasule või kahjule, võidule või kaotusele – sedasi ei lange sa kunagi pattu.
TEXT 39:
Indtil nu har Jeg beskrevet denne kundskab for dig gennem et analytisk studium. Lyt nu, når Jeg forklarer den i forhold til at arbejde uden frugtstræbende resultater. Ved at handle på denne viden kan du befri dig selv for arbejdets trælbinding, O Pṛthās søn.
TEXT 39:
Seni andsin Ma sulle teadmisi keha ja hinge analüüsides. Nüüd aga kuula, kuidas Ma selgitan neid rääkides tööst, mis ei too endaga karmalisi tagajärgi. Oo, Pṛthā poeg, tegutsedes nende teadmiste kohaselt võid sa vabastada end tegevuste järelmõjude köidikuist.
TEXT 40:
I denne bestræbelse er der intet tab og ingen formindskelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte én imod den største fare.
TEXT 40:
Nendes püüdlustes ei kohata ei kaotust ega kahju ning väikseimgi edasiliikumine sellel teel võib kaitsta inimest hirmsaimategi ohtude eest.
TEXT 41:
De, der følger denne vej, er resolutte i deres forsæt, og deres mål er ét. O du Kuruernes elskede barn, intelligensen hos dem, der er ubeslutsomme, har mange grene.
TEXT 41:
Need, kes käivad seda teed, on kindlad oma eesmärgis ning neil on ainult üks siht. Oo, Kurude armastatud laps, mitmeharuline on nende arukus, kes kõhklevad.
TEXTS 42-43:
Mennesker med ringe viden er meget knyttet til Vedaernes blomstrende ord, der anbefaler forskellige frugtstræbende handlinger, der fører til ophøjelse til himmelske planeter, efterfølgende god fødsel, magt osv. Fordi de er begærlige efter sansenydelse og et liv i overflod siger de, at der er intet ud over dette.
TEXTS 42-43:
Väheste teadmistega inimesed on võlutud „Vedade" ilusatest sõnadest, mis soovitavad mitmesuguseid karmalisi tegevusi taevalikele planeetidele tõusmise nimel, mille tulemuseks on hea sünd, võim ja muu selline. Ihaldades meelelisi naudinguid ja külluslikku elu, väidavad nad, et midagi kõrgemat ei eksisteeri.
TEXT 44:
I sindet på dem, der er alt for knyttede til sansenydelse og materiel overflod, og som forvirres af sådanne ting, finder den resolutte beslutning om hengiven tjeneste til den Højeste Herre aldrig sted.
TEXT 44:
Need inimesed, kes on liialt tugevalt meelelistesse naudingutesse ja materiaalsesse küllusesse kiindunud ning keda need segadusse ajavad, pole suutelised oma mõistusega vastu võtma resoluutset otsust Kõigekõrgema Jumala pühendunud teenimise kasuks.
TEXT 45:
Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.
TEXT 45:
„Vedades" käsitletakse peamiselt materiaalse looduse kolme guṇat. Oo, Arjuna, saa kõigi nende kolme guṇa suhtes transtsendentaalseks ja vabane kõikidest kahesustest ja muredest saavutuste ja kindlustunde pärast. Keskendu oma tõelisele „minale".
TEXT 46:
Ethvert formål, der kan tjenes af en lille brønd, kan med det samme opfyldes af et stort vandreservoir. På samme måde kan alle Vedaernes formål opfyldes for den, der kender formålet bag dem.
TEXT 46:
Väikesel kaevul ei saa olla otstarvet, mida ei rahuldaks suur veekogu. Samamoodi saavutab kõik „Vedade" eesmärgid see, kes teab nende lõppeesmärki.
TEXT 47:
Du har ret til at gøre dine foreskrevne pligter, men du har ingen ret til handlingens frugter. Anse aldrig dig selv som årsagen til dine handlingers resultater og vær aldrig knyttet til ikke at gøre din pligt.
TEXT 47:
Sul on õigus täita oma ettekirjutatud kohustusi, kuid nende tegevuste viljad ei kuulu sulle. Ära kunagi pea ennast oma tegevuste resultaatide põhjustajaks ja ära kaldu kunagi kõrvale oma kohustuste täitmisest.
TEXT 48:
Udfør din pligt med sindsligevægt og opgiv enhver tilknytning til medgang eller modgang, O Arjuna. En sådan ligevægt kaldes yoga.
TEXT 48:
Oo, Arjuna, täida oma kohuseid täie meelekindlusega, loobudes kiindumusest edusse või kaotusesse. Sellist meelerahu nimetatakse joogaks.
TEXT 49:
Hold alle afskyelige handlinger på lang afstand med hengiven tjeneste og overgiv dig i den bevidsthed til Herren, O Dhanañjaya. De, der ønsker at nyde frugterne af deres arbejde, er gniere.
TEXT 49:
Oo, Dhanañjaya, hoia kõik häbiväärsed tegevused endast pühendunud teenimise abil kaugel eemal ning alistu sellise teadvusega Jumalale. Vaid ihnurid soovivad nautida oma tegevuse vilju.
TEXT 50:
Et menneske, der er engageret i hengiven tjeneste, frigør sig allerede i dette liv fra både gode og dårlige reaktioner. Stræb derfor efter yoga, der er kunsten i alt arbejde.
TEXT 50:
Jumala pühendunud teenimisega hõivatud inimene vabastab end juba selles elus oma varasemate halbade ning heade tegude järelmõjudest. Seepärast püüdle jooga poole, mis on kõikidest tegevustest kõrgeim kunst.
TEXT 51:
Ved således at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste befrier store vismænd eller hengivne sig fra resultaterne af deres arbejde i den materielle verden. På denne måde hæver de sig over kredsløbet af fødsel og død og opnår stadiet hinsides alle lidelser [ved at vende tilbage til Guddommen].
TEXT 51:
Hõivates end sedasi Jumala pühendunud teenimisse, vabastavad suured targad või pühendunud end oma materiaalses maailmas sooritatud tegude tagajärgedest. Sel viisil vabanevad nad sünni ja surma ringkäigust ning jõuavad kõikidest kannatustest kõrgemal asuvale tasandile [tagasi Jumala juurde].
TEXT 52:
Når din intelligens er kommet ud af illusionens tætte skov, vil du blive ligegyldig over for alt, du har hørt, og alt, du kommer til at høre.
TEXT 52:
Kui su arukus on pääsenud välja pettekujutelmade paksust metsast, muutud sa ükskõikseks kõige selle suhtes, mida sa oled varem kuulnud ja kõige selle suhtes, mida sa tulevikus kuuled.
TEXT 53:
Når dit sind ikke længere forstyrres af Vedaernes blomstrende sprog, og når det forbliver forankret i selverkendelsens trance, har du opnået den guddommelige bevidsthed.
TEXT 53:
Kui su mõistus ei ole enam häiritud „Vedade" ilukõnest ning kui see on kinnistunud sinu tegeliku vaimse olemuse teadvustamise tasandil, siis saavutad sa jumaliku teadvuse.
TEXT 54:
Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad er symptomerne på den, hvis bevidsthed således er forenet med transcendensen? Hvordan taler han, og hvad er hans sprog? Hvordan sidder han, og hvordan går han?
TEXT 54:
Arjuna küsis: Oo, Kṛṣṇa, mis on märgiks sellest, et inimese teadvus on keskendunud transtsendentsusele? Kuidas ta räägib ja millist keelt ta kasutab? Kuidas ta istub ning kuidas kõnnib?
TEXT 55:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pārtha, når man opgiver alle former for sanselige ønsker, der opstår fra mentale forestillinger, og når ens sind således renset finder tilfredshed i selvet alene, siges man at være i ren transcendental bevidsthed.
TEXT 55:
Jumala Kõrgeim Isiksus vastas: Oo, Pārtha, kui inimene loobub kõikidest meeleliste naudingute soovidest, mida tekitavad mõttespekulatsioonid, ning kui tema mõistus on puhastunud ning leiab rahuldust üksnes oma vaimse „mina" läbi, siis võib öelda, et ta viibib puhta transtsendentaalse teadvuse tasandil.
TEXT 56:
Den, der ikke forstyrres i sindet selv midt iblandt de trefoldige lidelser eller bliver opstemt, når lykken tilsmiler ham, og som er fri for tilknytning, frygt og vrede, kaldes en vismand med et stabilt sind.
TEXT 56:
Häirimatu mõistusega targaks nimetatakse seda, kes ei lase end häirida ei keset kolme liiki kannatusi ega suurt õnne ning kes on vaba kiindumustest, hirmust ja vihast.
TEXT 57:
Den, der ikke lader sig påvirke af uanset hvad godt og ondt, han måtte opnå i den materielle verden, og hverken priser eller foragter det, er fast forankret i fuldkommen viden.
TEXT 57:
See, kes ei lase end mõjutada sellest heast ja halvast, mis talle materiaalses maailmas osaks võib langeda, kes ei põlasta ühte ega teist, omab kindlalt täiuslikke teadmisi.
TEXT 58:
Den, der kan trække sine sanser tilbage fra sanseobjekterne, ligesom en skildpadde trækker sine lemmer ind i skjoldet, er fast forankret i perfekt bevidsthed.
TEXT 58:
See, kes suudab lahutada oma meeled meelte ihaldusobjektidest, samamoodi nagu kilpkonn tõmbab oma jäsemed kilbi sisse, on kindlalt omandanud täiusliku teadvuse.
TEXT 59:
Den legemliggjorte sjæl kan afholdes fra sansenydelse, selv om smagen for sanseobjekter består. Men afholder man sig fra sansenydelse ved at opleve en højere smag, bliver man fast forankret i sin bevidsthed.
TEXT 59:
Ehkki kehastunud hing võib hoiduda meelelistest naudingutest, jääb kiindumus naudinguobjektidesse meeltele omaseks. Kogedes aga kõrgemat naudingut, unustab ta varasemad ning omandab vastava teadvuse tasandi.
TEXT 60:
Sanserne er så stærke og voldsomme, at de med magt fører sindet bort selv hos et intelligent menneske, der forsøger at beherske dem, O Arjuna.
TEXT 60:
Oo, Arjuna, meeled on nii tugevad ja rahutud, et kannavad vägisi minema ka selge otsustusvõimega inimese mõistuse, kuigi ta püüab meelte üle kontrolli saavutada.
TEXT 61:
Den, der behersker sine sanser og holder dem under fuld kontrol og fæstner sin bevidsthed på Mig, er kendt som et menneske med en vedholdende intelligens.
TEXT 61:
See, kes talitseb oma meeli, hoides neid täieliku kontrolli all, ja keskendab oma teadvuse Minule, on häirimatu arukusega inimene.
TEXT 62:
Når man kontemplerer sanseobjekterne, udvikler man tilknytning til dem, fra en sådan tilknytning opstår begær, og fra begær kommer der vrede.
TEXT 62:
Meelte ihaldusobjekte vaadeldes areneb inimesel nende vastu kiindumus, sellest kiindumusest sünnib iha ning ihast tõuseb raev.
TEXT 63:
Vrede giver ophav til fuldstændig illusion, og fra illusion opstår der hukommelsesforvirring. Når hukommelsen forvirres, mister man sin intelligens, og når intelligensen går tabt, falder man atter ned i den materielle sump.
TEXT 63:
Vihast sünnib täielik illusioon ning illusiooni tagajärjel tekib mälus segadus. Kui mälus on tekkinud segadus, kaob arukus ning kui elusolend on kaotanud oma arukuse, langeb ta taas materiaalse maailma ookeani.
TEXT 64:
Men en person, der er fri for enhver tilknytning og aversion, og som kan beherske sine sanser med frihedens regulerende principper, kan opnå Herrens fulde nåde.
TEXT 64:
Sellele inimesele aga, kes ei oma ei kiindumusi ega vastumeelsusi ning kes on võimeline kontrollima oma meeli vabaduse reguleerivate printsiipide abil, saab osaks Jumala täielik armulikkus.
TEXT 65:
For den, der er således tilfreds [i Kṛṣṇa-bevidsthed], findes de trefoldige lidelser ikke længere. I en sådan tilfreds bevidsthed bliver ens intelligens hurtigt fast forankret.
TEXT 65:
Sel viisil [Kṛṣṇa teadvuses] rahuldust leidnud inimese jaoks ei eksisteeri enam materiaalse eksistentsi kolme liiki kannatusi. Sellises rahuldatud teadvuses muutub inimese arukus peagi kõigutamatuks.
TEXT 66:
Den, der ikke er forbundet med den Højeste [i Kṛṣṇa-bevidsthed], kan hverken have transcendental intelligens eller et roligt sind, uden hvilke der ingen mulighed er for fred. Og hvordan kan der blive tale om nogen form for lykke uden fred?
TEXT 66:
See, kes ei ole seotud Kõigekõrgemaga [Kṛṣṇa teadvuses], ei saa omada ei transtsendentaalset arukust ega häirimatut mõistust, ilma milleta pole võimalik rahu saavutamine. Ning kuidas saab rääkida õnnest inimese puhul, kes ei ole saavutanud rahu?
TEXT 67:
Ligesom en stærk vind fører en båd med sig på vandet, kan blot én af de flakkende sanser, som sindet hæfter sig ved, rive et menneskes intelligens med sig.
TEXT 67:
Nii nagu tugev tuul kannab kaldast eemale paadi, suudab kasvõi üksainus ekslevatest meeltest, millele mõistus keskendub, minema kanda inimese arukuse.
TEXT 68:
O du stærkarmede, den, hvis sanser afholdes fra deres objekter, har helt sikkert en fast og vedholdende intelligens.
TEXT 68:
Seepärast, oo, tugevakäeline, omab häirimatut arukust kahtlemata see, kes hoiab oma meeled lahus nende naudingu objektidest.
TEXT 69:
Hvad der er nat for alle levende væsener, er tid til opvågning for den selvbeherskede, og den vågne tid for alle levende væsener er nat for den selvransagende vismand.
TEXT 69:
See, mis on öö kõigile elusolendeile, on ärkamise aeg end kontrolliva inimese jaoks; ning kõikide elusolendite ärkamise aeg on öö endasse süvenenud targale.
TEXT 70:
Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.
TEXT 70:
Rahu suudab saavutada vaid see inimene, keda ei häiri soovide lakkamatu vool, mis on sarnane igavesti täidetavasse, kuid alati rahulikku ookeani suubuvate jõgedega, mitte aga tema, kes püüab neid soove rahuldada.
TEXT 71:
Kun den, der har opgivet alle ønsker om sansetilfredsstillelse, som er fri for ønsker, som har opgivet enhver ejerfornemmelse, og som er fri for falsk ego, kan opnå virkelig fred.
TEXT 71:
Vaid see, kes ei ihalda meelelisi naudinguid, kes elab vabana soovidest, kes on loobunud omanditundest ning kes on vaba valest egost, suudab saavutada tõelise rahu.
TEXT 72:
Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv. Den, der opnår dette, vil ikke længere være i vildrede. Hvis man er situeret således selv i dødsøjeblikket, kan man komme til Guds rige.
TEXT 72:
Selline on vaimse ja jumalakartliku elu tee, milleni jõudes ei satu inimene enam segadusse. Kui ta viibib ka surmahetkel sellel teel, siis võib ta siseneda Jumala kuningriiki.