TEXT 9

Tekst

Texte

sañjaya uvāca
evam uktvā hṛṣīkeśaṁ
guḍākeśaḥ paran-tapaḥ
na yotsya iti govindam
uktvā tūṣṇīṁ babhūva ha

Synonyms

sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; evam — således; uktvā — efter at have talt; hṛṣīkeśam — til Kṛṣṇa, sansernes herre; guḍākeśaḥ — Arjuna, mesteren i at bekæmpe uvidenhed; param-tapaḥ — fjendens tugter; na yotsye — jeg vil ikke kæmpe; iti — således; govindam — til Kṛṣṇa, der giver sanserne nydelse; uktvā — idet han sagde; tūṣṇīm — tavs; babhūva — blev; ha — sandelig.

sañjayaḥ uvāca: Sañjaya dit; evam: ainsi; uktvā: parlant; hṛṣīkeśam: à Kṛṣṇa, le maître des sens; guḍākeśaḥ: Arjuna, maître dans l’art de vaincre l’ignorance; param-tapaḥ: celui qui châtie l’ennemi; na yotsye: je ne combattrai pas; iti: ainsi; govindam: à Kṛṣṇa, source de plaisir pour les sens; uktvā: disant; tūṣṇīm: silencieux; babhūva: devint; ha: certes.

Translation

Sañjaya sagde: Da Arjuna, fjendernes tugter, havde talt således, sagde han til Kṛṣṇa: “Govinda, jeg vil ikke kæmpe,” og tav derpå.

Sañjaya dit: Ayant ainsi parlé, Arjuna, vainqueur de l’ennemi, dit à Kṛṣṇa: « Ô Govinda, je ne combattrai pas », puis se tait.

Purport

FORKLARING: Dhṛtarāṣṭra må være blevet glad, da han forstod, at Arjuna ikke ville kæmpe og i stedet ville forlade slagmarken for at ernære sig som tigger. Men Sañjaya skuffede ham på ny ved at sige, at Arjuna var helt i stand til at dræbe sine fjender (parantapaḥ). Skønt han for øjeblikket var overvældet af falsk sorg på grund af familietilknytning, overgav han sig som discipel til Kṛṣṇa, den højeste åndelige mester. Det viste, at Arjuna snart ville blive fri for den falske sorg, der udsprang af hans familiekærlighed, og blive oplyst af perfekt viden om selverkendelse eller Kṛṣṇa-bevidsthed, hvorefter han med sikkerhed ville gå i kamp. Eftersom Arjuna ville blive oplyst af Kṛṣṇa og kæmpe til det sidste, ville Dhṛtarāṣṭras glæde blive gjort til skamme.

Dhṛtarāṣṭra doit être bien heureux d’apprendre qu’au lieu de combattre, Arjuna s’apprête à quitter le champ de bataille pour vivre de mendicité, mais simultanément, Sañjaya lui ôte tout espoir quand il affirme qu’Arjuna est tout à fait capable d’anéantir ses ennemis (paran-tapaḥ). Bien que temporairement sous le coup d’un abattement irraisonné dû à l’affection qu’il porte à sa famille, Arjuna a su s’abandonner à Kṛṣṇa, le maître spirituel suprême, en devenant Son disciple. Cette attitude laisse présager que prendront bientôt fin les tourments que lui infligent ses attachements. Illuminé par la connaissance parfaite de la réalisation spirituelle, la conscience de Kṛṣṇa, il se battra jusqu’au bout. Dhṛtarāṣṭra verra donc ses espoirs s’évanouir.