TEXT 70

Tekst

Texte

āpūryamāṇam acala-pratiṣṭhaṁ
samudram āpaḥ praviśanti yadvat
tadvat kāmā yaṁ praviśanti sarve
sa śāntim āpnoti na kāma-kāmī

Synonyms

āpūryamāṇam — altid bliver fyldt; acala-pratiṣṭham — urokkeligt situeret; samudram — havet; āpaḥ — vande; praviśanti — de flyder ud i; yadvat — ligesom; tadvat — således; kāmāḥ — ønsker; yam — til hvem; praviśanti — de strømmer ind i; sarve — alle; saḥ — den person; śāntim — fred; āpnoti — opnår; na — ikke; kāma-kāmī — den, der ønsker at opfylde ønsker.

āpūryamāṇam: étant toujours rempli; acala-pratiṣṭham: situé d’une façon stable; samudram: l’océan; āpaḥ: les eaux; praviśanti: entrent; yadvat: comme; tadvat: ainsi; kāmāḥ: les désirs; yam: en qui; praviśanti: entrent; sarve: tous; saḥ: cette personne; śāntim: la paix; āpnoti: obtient; na: ne pas; kāma-kāmī: celui qui veut satisfaire ses désirs.

Translation

Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.

À l’instar de l’océan immuable qui jamais ne déborde malgré les fleuves qui s’y jettent, celui qui demeure imperturbable devant le flot incessant des désirs peut seul trouver la paix, et certes pas celui qui cherche à les combler.

Purport

FORKLARING: Skønt det vældige ocean altid er fuld af vand, bliver det især i regntiden hele tiden fyldt med endnu mere vand. Ikke desto mindre forbliver havet det samme rolige hav. Det bliver ikke oprørt, og det oversvømmer heller ikke sine bredder. Det samme gælder for et menneske, der er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed. Så længe man har den materielle krop, vil kroppens krav om sansetilfredsstillelse fortsætte. Den hengivne forstyrres imidlertid ikke af sådanne ønsker, for han er allerede fyldt op. Et Kṛṣṇa-bevidst menneske mangler intet, for Herren opfylder alle dets materielle behov. Det er derfor som havet – altid fuldstændigt i sig selv. Ønsker kan komme til en sådan hengiven ligesom strømme af floder, der løber ud i havet, men han er vedholdende i sine handlinger og lader sig ikke i det mindste forstyrre af ønsker om sansetilfredsstillelse. Det er beviset på et Kṛṣṇa-bevidst menneske – det har mistet enhver tilbøjelighed til materiel sansetilfredsstillelse, selv om ønskerne stadig er der. Eftersom det er tilfreds i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, kan det forblive roligt ligesom havet og således opleve fuldstændig fred. Andre, der ønsker at opfylde deres ønsker, selv helt op til niveauet af befrielse for ikke at tale om materiel fremgang, vil imidlertid aldrig opnå fred. De frugtstræbende arbejdere, de, der ønsker befrielse, og tilmed yogīerne, der søger mystiske evner, er alle ulykkelige på grund af uopfyldte ønsker. Men personen i Kṛṣṇa-bevidsthed er lykkelig i Herrens tjeneste og har ingen ønsker at opfylde. Ja, han ønsker ikke engang befrielse fra den såkaldte materielle trældom. Kṛṣṇas hengivne har ingen materielle ønsker, og derfor har de fuldkommen fred.

L’océan reçoit sans fin de nouvelles eaux, surtout durant la saison des pluies, et pourtant, il demeure immuable. Cela ne le change pas, cela ne l’agite pas et ne le fait pas sortir de ses limites. Il en est de même pour l’être conscient de Kṛṣṇa. Tant que l’on possède un corps matériel, les demandes des sens ne cessent d’affluer; mais le dévot, en raison de sa plénitude spirituelle, n’en est pas troublé. Conscient de Kṛṣṇa, il ne manque de rien, car le Seigneur pourvoit à tous ses besoins matériels. Le dévot est donc comme l’océan, jouissant toujours d’une plénitude totale. Les désirs pour le plaisir des sens peuvent affluer, comme les eaux des fleuves dans l’océan, mais il n’en est pas le moins du monde affecté. Rien ne le fait dévier de sa voie.

C’est à ça que l’on reconnaît l’homme conscient de Kṛṣṇa. Il n’est plus porté à jouir de ses sens, même si les désirs l’assaillent encore. Il est pleinement satisfait en servant le Seigneur avec une dévotion toute spirituelle et, comme l’océan, demeure toujours immuable, jouissant d’une paix totale. Les autres, par contre, qui jusqu’au stade de la libération veulent exaucer leurs désirs de réussite matérielle, ne trouvent jamais la paix. Les matérialistes, les gens qui cherchent le salut, mais également les yogīs en quête de pouvoirs surnaturels, sont tous insatisfaits, car leurs désirs demeurent inassouvis. Le dévot, lui, est heureux en servant le Seigneur. Il n’a aucun désir à satisfaire, pas même celui d’être libéré du prétendu asservissement au monde matériel. Un dévot de Kṛṣṇa n’a aucun désir matériel et jouit par conséquent d’une paix parfaite.