Skip to main content

TEXT 66

Bg 2.66

Tekst

Tekst

nāsti buddhir ayuktasya
na cāyuktasya bhāvanā
na cābhāvayataḥ śāntir
aśāntasya kutaḥ sukham
nāsti buddhir ayuktasya
na cāyuktasya bhāvanā
na cābhāvayataḥ śāntir
aśāntasya kutaḥ sukham

Synonyms

Synoniemen

na asti — der kan ikke være; buddhiḥ — transcendental intelligens; ayuktasya — for den, der ikke er forbundet (med Kṛṣṇa-bevidsthed); na — ikke; ca — og; ayuktasya — for den, der er blottet for Kṛṣṇa- bevidsthed; bhāvanā — forankret sind (i lykke); na — ikke; ca — og; abhāvayataḥ — for den, der ikke er fast forankret; śāntiḥ — fred; aśāntasya — for den, der ikke har fred; kutaḥ — hvor er; sukham — lykke.

na asti — er kan niet zijn; buddhiḥ — transcendentale intelligentie; ayuktasya — van iemand die niet verbonden is (met Kṛṣṇa-bewustzijn); na — niet; ca — en; ayuktasya — van iemand zonder Kṛṣṇa-bewustzijn; bhāvanā — onwankelbare geest (in geluk); na — niet; ca — en; abhāvayataḥ — van iemand die niet onwankelbaar is; śāntiḥ — vrede; aśāntasya — van de rustelozen; kutaḥ — waar is; sukham — geluk.

Translation

Vertaling

Den, der ikke er forbundet med den Højeste [i Kṛṣṇa-bevidsthed], kan hverken have transcendental intelligens eller et roligt sind, uden hvilke der ingen mulighed er for fred. Og hvordan kan der blive tale om nogen form for lykke uden fred?

Wie niet verbonden is met de Allerhoogste [door Kṛṣṇa-bewustzijn], kan geen transcendentale intelligentie en geen onbewogen geest hebben, zonder welke vrede onmogelijk is. En hoe kan er geluk bestaan zonder vrede?

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Uden Kṛṣṇa-bevidsthed er fred en umulighed. I kapitel 5, vers 29, bliver det bekræftet, at kun når man forstår, at Kṛṣṇa er den eneste nyder af alle de gode resultater af ofringer og askese, at Han er ejeren af alle universelle manifestationer, og at Han er alle levende væseners virkelige ven, kan man virkelig have fred. Hvis man derfor ikke er Kṛṣṇa-bevidst, kan der intet endeligt mål være for sindet. Forstyrrelser i sindet skyldes, at man mangler et endeligt mål, og når man er sikker på, at Kṛṣṇa er nyderen og ejeren af alting og alles ven, kan man med et uforstyrret sind skabe fred. Den, der er engageret uden et forhold til Kṛṣṇa, lider med sikkerhed altid og er uden fred, uanset hvor meget han ellers udadtil foregiver at have fred og åndeligt fremskridt i livet. Kṛṣṇa- bevidsthed er en selvmanifesteret fredfyldt tilstand, der kun kan opnås i forbindelse med Kṛṣṇa.

Tenzij men Kṛṣṇa-bewust is, is vrede onmogelijk. Dit wordt in het vijfde hoofdstuk (5.29) bevestigd: alleen als men begrijpt dat Kṛṣṇa de enige genieter van alle goede resultaten van offers en ascese is, dat Hij de eigenaar van alle kosmische manifestaties is en de werkelijke vriend van alle levende wezens, kan men werkelijk vrede vinden. Daarom kan er voor de geest geen uiteindelijk doel zijn als men niet Kṛṣṇa-bewust is. Verwarring komt voort uit de afwezigheid van een einddoel. Wanneer iemand ervan overtuigd is dat Kṛṣṇa de genieter, de eigenaar en de vriend van alles en iedereen is, dan kan men, met een vastberaden geest, vrede bewerkstelligen. Maar wie activiteiten verricht zonder dat hij een relatie met Kṛṣṇa heeft, is ongetwijfeld altijd verontrust en kent geen vrede, hoezeer hij ook een show maakt van zijn vrede en spirituele vooruitgang. Kṛṣṇa-bewustzijn is een zelfmanifesterende toestand van vrede die alleen bereikt kan worden in een relatie met Kṛṣṇa.