TEXT 6

Tekst

Texte

na caitad vidmaḥ kataran no garīyo
yad vā jayema yadi vā no jayeyuḥ
yān eva hatvā na jijīviṣāmas
te ’vasthitāḥ pramukhe dhārtarāṣṭrāḥ

Synonyms

na — ej heller; ca — også; etat — dette; vidmaḥ — ved vi; katarat — hvad; naḥ — for os; garīyaḥ — bedre; yat vā — hvorvidt; jayema — måske vil vi sejre; yadi — hvis; vā — eller; naḥ — os; jayeyuḥ — måske vil de sejre; yān — de, som; eva — sandelig; hatvā — ved at dræbe; na — aldrig; jijīviṣāmaḥ — vi ville ønske at leve; te — alle disse; avasthitāḥ — befinder sig; pramukhe — forrest; dhārtarāṣṭrāḥ — Dhṛtarāṣṭras sønner.

na: non plus; ca: aussi; etat: ce; vidmaḥ: nous savons; katarat: qui; naḥ: pour nous; garīyaḥ: mieux; yat vā: soit que; jayema: nous vainquions; yadi: si; vā: ou; naḥ: nous; jayeyuḥ: ils vainquent; yān: ceux qui; eva: certes; hatvā: en tuant; na: jamais; jijīviṣāmaḥ: nous ne voudrions vivre; te: eux tous; avasthitāḥ: sont situés; pramukhe: sur le front; dhārtarāṣṭrāḥ: les fils de Dhṛtarāṣṭra.

Translation

Ej heller ved vi, hvad der er bedst – at besejre dem eller blive besejret af dem. Hvis vi dræber Dhṛtarāṣṭras sønner, vil vi ikke bryde os om at leve. Ikke desto mindre står de nu foran os på slagmarken.

J’ignore s’il vaut mieux les vaincre ou être par eux vaincu. En tuant les fils de Dhṛtarāṣṭra, je perdrai le goût de vivre; et pourtant, les voici maintenant alignés devant nous sur ce champ de bataille.

Purport

FORKLARING: Arjuna vidste ikke, om han skulle kæmpe og risikere unødvendig vold på trods af, at det er kṣatriyaernes pligt at kæmpe, eller om han skulle afholde sig fra at kæmpe og leve som tigger. Hvis han ikke besejrede fjenden, var tiggeri hans eneste levevej. Han kunne heller ikke være sikker på at sejre, for begge sider kunne gå sejrrige ud af slaget. Selv hvis sejren ventede dem (og deres sag var retfærdig), ville det alligevel blive svært at leve i Dhṛtarāṣṭras sønners fravær, hvis disse skulle dø i slaget. Under disse omstændigheder ville det være en anden form for nederlag for dem. Alle Arjunas overvejelser viser uden tvivl, at ikke blot var han en stor hengiven, men han var også højt oplyst og havde fuldstændig kontrol over sit sind og sine sanser. Hans ønske om at leve som tigger på trods af, at han var født i en kongelig familie, er et andet tegn på utilknytning. Han var ægte retskaffen, som disse egenskaber sammen med hans tro på Śrī Kṛṣṇa, hans åndelige mesters, instruktioner viser. Konklusionen er, at Arjuna var den rette person til at blive befriet. Medmindre sanserne er under kontrol, kan det ikke lade sig gøre at blive ophøjet til kundskabens platform, og uden kundskab og hengivenhed er det ikke muligt at blive befriet. Arjuna var ud over sine store materielle kvalifikationer også kvalificeret på alle disse områder.

Bien que le devoir du kṣatriya lui commande de se battre, Arjuna ne sait s’il faut risquer d’inutiles violences ou, au contraire, s’abstenir de lutter et vivre de mendicité – car à moins de vaincre ses ennemis, il n’aura aucun autre moyen de subsistance. Le succès n’est d’ailleurs pas acquis, puisque l’un et l’autre camp sont en mesure de l’emporter. Et même si la victoire attend ceux dont la cause est juste, quelle douleur de vivre sans les fils de Dhṛtarāṣṭra, morts au combat. La victoire ne serait finalement qu’une sorte de défaite. Ces réflexions d’Arjuna prouvent qu’il est non seulement un très grand dévot du Seigneur, mais encore quelqu’un de profondément éclairé et de parfaitement maître de son mental et de ses sens. Son désir de vivre de mendicité, alors qu’il est de sang royal, est une autre marque de son détachement. L’authenticité de sa vertu est bien réelle. Toutes ces qualités, jointes à sa foi dans les enseignements du Seigneur (son maître spirituel), le prouvent. Arjuna est donc parfaitement digne de la libération. À moins de se rendre maître des sens, on n’a aucune chance de s’élever au niveau de la connaissance; et sans connaissance et dévotion, il est impossible d’accéder à la libération. Or, outre ses mérites exceptionnels en ce qui concerne ses relations matérielles, Arjuna possède toutes ces qualités spirituelles.