TEXT 6

Tekst

Text

na caitad vidmaḥ kataran no garīyo
yad vā jayema yadi vā no jayeyuḥ
yān eva hatvā na jijīviṣāmas
te ’vasthitāḥ pramukhe dhārtarāṣṭrāḥ

Synonyms

na — ej heller; ca — også; etat — dette; vidmaḥ — ved vi; katarat — hvad; naḥ — for os; garīyaḥ — bedre; yat vā — hvorvidt; jayema — måske vil vi sejre; yadi — hvis; vā — eller; naḥ — os; jayeyuḥ — måske vil de sejre; yān — de, som; eva — sandelig; hatvā — ved at dræbe; na — aldrig; jijīviṣāmaḥ — vi ville ønske at leve; te — alle disse; avasthitāḥ — befinder sig; pramukhe — forrest; dhārtarāṣṭrāḥ — Dhṛtarāṣṭras sønner.

na — nicht; ca — auch; etat — dies; vidmaḥ — wissen wir; katarat — was; naḥ — für uns; garīyaḥ — besser; yat vā — ob; jayema — wir besiegen; yadi — falls; vā — oder; naḥ — uns; jayeyuḥ — sie besiegen; yān — diejenigen, die; eva — gewiß; hatvā — durch Töten; na — niemals; jijīviṣāmaḥ — wir werden leben wollen; te — sie alle; avasthitāḥ — befinden sich; pramukhe — gegenüber; dhārtarāṣṭrāḥ — die Söhne Dhṛtarāṣṭras.

Translation

Ej heller ved vi, hvad der er bedst – at besejre dem eller blive besejret af dem. Hvis vi dræber Dhṛtarāṣṭras sønner, vil vi ikke bryde os om at leve. Ikke desto mindre står de nu foran os på slagmarken.

Auch wissen wir nicht, was besser ist – die Söhne Dhṛtarāṣṭras zu besiegen oder von ihnen besiegt zu werden. Wenn wir sie töten, wäre es besser, nicht mehr zu leben. Doch nun stehen sie vor uns auf dem Schlachtfeld.

Purport

FORKLARING: Arjuna vidste ikke, om han skulle kæmpe og risikere unødvendig vold på trods af, at det er kṣatriyaernes pligt at kæmpe, eller om han skulle afholde sig fra at kæmpe og leve som tigger. Hvis han ikke besejrede fjenden, var tiggeri hans eneste levevej. Han kunne heller ikke være sikker på at sejre, for begge sider kunne gå sejrrige ud af slaget. Selv hvis sejren ventede dem (og deres sag var retfærdig), ville det alligevel blive svært at leve i Dhṛtarāṣṭras sønners fravær, hvis disse skulle dø i slaget. Under disse omstændigheder ville det være en anden form for nederlag for dem. Alle Arjunas overvejelser viser uden tvivl, at ikke blot var han en stor hengiven, men han var også højt oplyst og havde fuldstændig kontrol over sit sind og sine sanser. Hans ønske om at leve som tigger på trods af, at han var født i en kongelig familie, er et andet tegn på utilknytning. Han var ægte retskaffen, som disse egenskaber sammen med hans tro på Śrī Kṛṣṇa, hans åndelige mesters, instruktioner viser. Konklusionen er, at Arjuna var den rette person til at blive befriet. Medmindre sanserne er under kontrol, kan det ikke lade sig gøre at blive ophøjet til kundskabens platform, og uden kundskab og hengivenhed er det ikke muligt at blive befriet. Arjuna var ud over sine store materielle kvalifikationer også kvalificeret på alle disse områder.

ERLÄUTERUNG: Obwohl Kämpfen die Pflicht der kṣatriyas ist, hatte Arjuna Zweifel: Sollte er kämpfen und es damit riskieren, unnötig Gewalt anzuwenden, oder sollte er sich zurückziehen und vom Betteln leben. Falls er den Feind nicht bezwänge, wäre Betteln das einzige Mittel, um für seinen Lebensunterhalt zu sorgen. Auch war der Sieg nicht sicher, da jede Seite aus der Schlacht siegreich hervorgehen konnte. Selbst wenn der Sieg sie erwartete (und ihre Sache war gerecht), wäre es sehr schwer, in der Abwesenheit der Söhne Dhṛtarāṣṭras zu leben, wenn diese in der Schlacht fielen. Unter diesen Umständen wäre das eine andere Art von Niederlage. All diese Überlegungen Arjunas beweisen eindeutig, daß er nicht nur ein großer Geweihter des Herrn war, sondern daß er auch sehr erleuchtet war und vollkommene Herrschaft über seinen Geist und seine Sinne besaß. Sein Wunsch, sich durch Betteln am Leben zu erhalten, obwohl er in einer königlichen Familie geboren worden war, ist ein weiteres Zeichen von Loslösung. Arjunas Tugendhaftigkeit steht außer Frage, wie diese Eigenschaften und sein Glauben an die unterweisenden Worte Śrī Kṛṣṇas (seines spirituellen Meisters) zeigen. Man kann hieraus schließen, daß Arjuna durchaus geeignet war, Befreiung zu erlangen. Solange die Sinne nicht beherrscht sind, besteht keine Möglichkeit, auf die Ebene von Wissen erhoben zu werden, und ohne Wissen und Hingabe ist es nicht möglich, Befreiung zu erlangen. Arjuna erfüllte all diese Voraussetzungen, abgesehen davon, daß er auch in materieller Hinsicht hervorragende Eigenschaften besaß.