Skip to main content

TEXT 59

TEXT 59

Tekst

Text

viṣayā vinivartante
nirāhārasya dehinaḥ
rasa-varjaṁ raso ’py asya
paraṁ dṛṣṭvā nivartate
viṣayā vinivartante
nirāhārasya dehinaḥ
rasa-varjaṁ raso ’py asya
paraṁ dṛṣṭvā nivartate

Synonyms

Synonyms

viṣayāḥ — sansenydelsesgenstandene; vinivartante — skal praktisere afholdelse fra; nirāhārasya — gennem negative restriktioner; dehinaḥ — for den legemliggjorte; rasa-varjam — opgivelse af smagen; rasaḥ — en følelse af nydelse; api — skønt der er; asya — hans; param — langt bedre ting; dṛṣṭvā — ved at have erfaret; nivartate — han ophører med.

viṣayāḥ — objects for sense enjoyment; vinivartante — are practiced to be refrained from; nirāhārasya — by negative restrictions; dehinaḥ — for the embodied; rasa-varjam — giving up the taste; rasaḥ — sense of enjoyment; api — although there is; asya — his; param — far superior things; dṛṣṭvā — by experiencing; nivartate — he ceases from.

Translation

Translation

Den legemliggjorte sjæl kan afholdes fra sansenydelse, selv om smagen for sanseobjekter består. Men afholder man sig fra sansenydelse ved at opleve en højere smag, bliver man fast forankret i sin bevidsthed.

Though the embodied soul may be restricted from sense enjoyment, the taste for sense objects remains. But, ceasing such engagements by experiencing a higher taste, he is fixed in consciousness.

Purport

Purport

FORKLARING: Hvis man ikke er transcendentalt situeret, er det ikke muligt at holde inde med sansenydelse. At afholde sanserne fra sansenydelse gennem regler og forskrifter er noget i retning af at afholde et sygt menneske fra bestemte former for mad. Patienten bryder sig imidlertid ikke om disse forbud eller mister sin smag for mad. På samme måde anbefales sanserestriktioner igennem en eller anden åndelig proces som aṣṭāṇga-yoga i form af yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna og samādhi for mindre intelligente personer, der ikke ved bedre. Men den, der har smagt den Højeste Herre, Kṛṣṇas, skønhed i løbet af sit fremskridt i Kṛṣṇa-bevidsthed, har ikke længere smag for døde materielle ting. Restriktioner er der således for de mindre intelligente begyndere i åndeligt liv, men restriktionerne har kun værdi, indtil man virkelig har smag for Kṛṣṇa-bevidsthed. Når man rent faktisk er Kṛṣṇa-bevidst, mister man automatisk sin smag for blege ting.

Unless one is transcendentally situated, it is not possible to cease from sense enjoyment. The process of restriction from sense enjoyment by rules and regulations is something like restricting a diseased person from certain types of eatables. The patient, however, neither likes such restrictions nor loses his taste for eatables. Similarly, sense restriction by some spiritual process like aṣṭāṅga-yoga, in the matter of yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna, etc., is recommended for less intelligent persons who have no better knowledge. But one who has tasted the beauty of the Supreme Lord Kṛṣṇa, in the course of his advancement in Kṛṣṇa consciousness, no longer has a taste for dead, material things. Therefore, restrictions are there for the less intelligent neophytes in the spiritual advancement of life, but such restrictions are only good until one actually has a taste for Kṛṣṇa consciousness. When one is actually Kṛṣṇa conscious, he automatically loses his taste for pale things.