TEXT 52
TEXT 52
Tekst
Text
buddhir vyatitariṣyati
tadā gantāsi nirvedaṁ
śrotavyasya śrutasya ca
buddhir vyatitariṣyati
tadā gantāsi nirvedaṁ
śrotavyasya śrutasya ca
Synonyms
Synonyms
yadā — når; te — din; moha — illusionens; kalilam — tætte skov; buddhiḥ — transcendental tjeneste med intelligens; vyatitariṣyati — krydser over; tadā — på det tidspunkt; gantā asi — vil du gå; nirvedam — ligegyldighed; śrotavyasya — over for alt, som vil blive hørt; śrutasya — alt, som allerede er hørt; ca — også.
yadā — wenn; te — deine; moha — der Illusion; kalilam — dichter Wald; buddhiḥ — transzendentaler Dienst mit Intelligenz; vyatitariṣyati — überwindet; tadā — zu dieser Zeit; gantā asi — du wirst gehen; nirvedam — Gleichgültigkeit; śrotavyasya — gegenüber allem, was noch zu hören ist; śrutasya — alles, was bereits gehört worden ist; ca — auch.
Translation
Translation
Når din intelligens er kommet ud af illusionens tætte skov, vil du blive ligegyldig over for alt, du har hørt, og alt, du kommer til at høre.
Wenn deine Intelligenz aus dem dichten Wald der Täuschung herausgetreten ist, wirst du gegenüber allem, was gehört worden ist, und allem, was noch zu hören ist, gleichgültig werden.
Purport
Purport
FORKLARING: Der findes mange gode eksempler fra de store Gudshengivnes liv på dem, der blot igennem hengiven tjeneste til Herren blev ligeglade med Vedaernes ritualer. Når en person virkelig forstår Kṛṣṇa og sit forhold til Ham, bliver han naturligt ligeglad med ritualistiske frugtstræbende handlinger, også selv om han skulle være en erfaren brāhmaṇa. Śrī Mādhavendra Purī, en stor hengiven og ācārya inden for den hengivne tradition, skriver:
ERLÄUTERUNG: Es gibt viele gute Beispiele aus dem Leben großer Geweihter des Herrn, die gegenüber den Ritualen der Veden gleichgültig wurden, einfach weil sie sich im hingebungsvollen Dienst des Herrn beschäftigten. Wenn jemand Kṛṣṇa und seine Beziehung zu Kṛṣṇa wirklich versteht, werden ihm, selbst wenn er ein erfahrener brāhmaṇa ist, die Rituale fruchtbringender Tätigkeiten automatisch völlig gleichgültig. Śrī Mādhavendra Purī, ein großer Gottgeweihter und ācārya in der Nachfolge der Gottgeweihten, sagt:
bho devāḥ pitaraś ca tarpaṇa-vidhau nāhaṁ kṣamaḥ kṣamyatām
yatra kvāpi niṣadya yādava-kulottaṁsasya kaṁsa-dviṣaḥ
smāraṁ smāram aghaṁ harāmi tad alaṁ manye kim anyena me
bho devāḥ pitaraś ca tarpaṇa-vidhau nāhaṁ kṣamaḥ kṣamyatām
yatra kvāpi niṣadya yādava-kulottaṁsasya kaṁsa-dviṣaḥ
smāraṁ smāram aghaṁ harāmi tad alaṁ manye kim anyena me
“O mine tre daglige bønner, al ære til jer. O mit bad, jeg frembærer min hyldest til dig. O halvguder, O forfædre, tilgiv mig min manglende evne til at vise jer respekt. Uanset hvor jeg nu befinder mig, kan jeg kun erindre Yadu-dynastiets store efterkommer, Kaṁsas fjende [Kṛṣṇa], og derved befri mig selv for enhver syndig tilknytning. Jeg tror, det er nok for mit vedkommende.”
„O meine Gebete, die ich dreimal täglich spreche, alle Ehre sei euch! O mein Bad, ich bringe dir meine Ehrerbietungen dar. O Halbgötter! O Vorväter! Bitte entschuldigt meine Unfähigkeit, euch meine Achtung zu erweisen. Wo immer ich nun sitze, erinnere ich mich an den großen Nachkommen der Yadu-Dynastie [Kṛṣṇa], den Feind Kaṁsas, und so kann ich mich von allen sündhaften Bindungen befreien. Ich denke, daß dies für mich ausreicht.“
For begyndere er det absolut nødvendigt med de vediske ritualer og forskrifter, der indebærer at fremsige alle former for bønner tre gange dagligt, tage bad tidligt om morgenen, vise respekt til forfædrene osv. Men når man er helt Kṛṣṇa-bevidst og er engageret i Hans transcendentale kærlighedstjeneste, mister man interessen for alle disse regulerende principper, for man har allerede opnået fuldkommenhed. Hvis man kan nå til niveauet af forståelse igennem tjeneste til den Højeste Herre, Kṛṣṇa, behøver man ikke længere at gøre alle mulige former for askese og ofringer, som de anbefales i de åbenbarede skrifter. Og hvis man på samme måde ikke har forstået, at formålet med Vedaerne er at nå Kṛṣṇa, og blot er optaget af ritualer og lignende aktiviteter, spilder man sin tid til ingen verdens nytte med sådanne aktiviteter. Personer i Kṛṣṇa- bevidsthed overskrider grænserne for śabda-brahma eller Vedaernes og Upaniṣadernes domæne.
Die vedischen Zeremonien und Rituale sind für Neulinge unbedingt erforderlich: dreimal täglich alle möglichen Gebete sprechen, frühmorgens ein Bad nehmen, den Vorvätern Achtung erweisen, usw. Wenn man aber völlig im Kṛṣṇa-Bewußtsein verankert ist und sich im transzendentalen liebenden Dienst des Herrn beschäftigt, werden einem all diese regulierenden Prinzipien gleichgültig, da man die Vollkommenheit bereits erreicht hat. Wenn man durch Dienst für den Höchsten Herrn, Śrī Kṛṣṇa, die Ebene des spirituellen Wissens erreicht, braucht man nicht mehr verschiedene Arten von Bußen und Opfern auszuführen, wie sie in den offenbarten Schriften empfohlen werden. Und wenn man andererseits nicht verstanden hat, daß der Zweck der Veden darin besteht, Kṛṣṇa zu erreichen, und einfach nur Rituale, Zeremonien usw. vollzieht, verschwendet man mit solchen Beschäftigungen nutzlos seine Zeit. Wer Kṛṣṇa-bewußt ist, überschreitet die Grenze des śabdabrahma, das heißt des Bereichs der Veden und Upaniṣaden.