Skip to main content

TEXT 45

VERSO 45

Tekst

Texto

trai-guṇya-viṣayā vedā
nistrai-guṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān
trai-guṇya-viṣayā vedā
nistrai-guṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān

Synonyms

Sinônimos

trai-guṇya — vedrørende den materielle naturs tre kvaliteter; viṣayāḥ — om emnet; vedāḥ — vediske skrifter; nistrai-guṇyaḥ — transcendental til den materielle naturs tre kvaliteter; bhava — bliv; arjuna — O Arjuna; nirdvandvaḥ — uden dualitet; nitya-sattva-sthaḥ — i en ren tilstand af åndelig eksistens; niryoga-kṣemaḥ — fri for ideer om vinding og beskyttelse; ātma-vān — forankret i selvet.

trai-guṇya — referente aos três modos da natureza material; viṣayāḥ — sobre o tema; vedāḥ — os textos védicos; nistrai-guṇyaḥ — transcendental aos três modos da natureza material; bhava — seja; arjuna — ó Arjuna; nirdvandvaḥ — sem dualidade; nitya-sattva-sthaḥ — num estado puro de existência espiritual; niryoga-kṣemaḥ — livre de idéias de ganho e proteção; ātma-vān — estabelecido no eu.

Translation

Tradução

Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.

Os Vedas tratam principalmente do tema dos três modos da natureza material. Ó Arjuna, torne-se transcendental a estes três modos. Liberte-se de todas as dualidades e de todos os anseios advindos da busca de lucro e segurança e estabeleça-se no eu.

Purport

Comentário

FORKLARING: Alle materielle aktiviteter er forbundet med handlinger og reaktioner i den materielle naturs tre kvaliteter. Målet med alle materielle handlinger er frugtstræbende resultater, der forårsager trældom i den materielle verden. Vedaerne beskæftiger sig mest med frugtstræbende handlinger for gradvist at ophøje folk i almindelighed fra stadiet af sansetilfredsstillelse til en position på det transcendentale plan. Som Herren Kṛṣṇas ven og elev bliver Arjuna rådet til at hæve sig til Vedānta-filosofiens transcendentale niveau, der starter med brahma-jijñāsā eller spørgsmål om den højeste transcendens. Alle de levende væsener, der er i den materielle verden, kæmper hårdt for tilværelsen. Til dem gav Herren efter skabelsen af den materielle verden den vediske visdom, der vejleder dem i, hvordan de skal leve og blive fri for indviklingen i materie. Efter at handlinger for sansetilfredsstillelse (dvs. karma-kāṇḍa-delen) er overstået, gives muligheden for åndelig erkendelse i Upaniṣaderne, der er dele af forskellige Veda’er, ligesom Bhagavad-gītā er en del af den femte Veda, Mahābhārata. Upaniṣaderne markerer begyndelsen på transcendentalt liv.

Todas as atividades materiais envolvem ações e reações nos três modos da natureza material. Elas se destinam aos resultados fruitivos, que causam o cativeiro no mundo material. Os Vedas dão especial atenção às atividades fruitivas para que o público em geral aos poucos eleve-se do campo da satisfação dos sentidos a uma posição no plano transcendental. Arjuna, como aluno e amigo do Senhor Kṛṣṇa, é aconselhado a elevar-se à posição transcendental, ingressando na filosofia Vedānta, onde, no começo, há o brahma-jijñāsā, ou questões sobre a transcendência suprema. Todas as entidades vivas que estão no mundo material empreendem árdua luta pela existência. Para o benefício delas, o Senhor, depois da criação do mundo material, deu a sabedoria védica, que as ensina como viver livres do enredamento material. Quando terminam as atividades de gozo dos sentidos, a saber, as descritas no capítulo karma-kāṇḍa, então aparece a oportunidade para a compreensão espiritual, oferecida sob a forma dos Upaniṣads, que fazem parte dos diferentes Vedas, assim como o Bhagavad-gītā faz parte do quinto Veda, a saber, o Mahābhārata. Os Upaniṣads marcam o começo da vida transcendental.

Så længe den materielle krop eksisterer, vil der være handlinger og deres medfølgende reaktioner i de materielle kvaliteter. Man må lære at være tålmodig, når man bliver konfronteret med dualiteter som lykke og lidelse eller kulde og varme, og ved at tolerere disse dualiteter holder man op med at bekymre sig om tab og vinding. Denne transcendentale tilstand opnås i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, når man er helt afhængig af Kṛṣṇas gode vilje.

Enquanto se está no corpo material, há ações e reações nos modos materiais. Deve-se aprender tolerância no sofrer das investidas das dualidades tais como felicidade e tristeza, frio e calor, e, aprendendo a tolerar estas dualidades, ficaremos livres das ansiedades produzidas pelo ganho e perda. Essa posição transcendental é alcançada em plena consciência de Kṛṣṇa quando a pessoa se coloca em completa dependência da vontade de Kṛṣṇa.