TEXT 45

Tekst

trai-guṇya-viṣayā vedā
nistrai-guṇyo bhavārjuna
nirdvandvo nitya-sattva-stho
niryoga-kṣema ātmavān

Synonyms

trai-guṇya — vedrørende den materielle naturs tre kvaliteter; viṣayāḥ — om emnet; vedāḥ — vediske skrifter; nistrai-guṇyaḥ — transcendental til den materielle naturs tre kvaliteter; bhava — bliv; arjuna — O Arjuna; nirdvandvaḥ — uden dualitet; nitya-sattva-sthaḥ — i en ren tilstand af åndelig eksistens; niryoga-kṣemaḥ — fri for ideer om vinding og beskyttelse; ātma-vān — forankret i selvet.

trai-guṇya — seotud materiaalse looduse kolme guṇaga; viṣayāḥ — teemal; vedāḥ — vedalik kirjandus; nistrai-guṇyaḥ — transtsendentaalne materiaalse looduse kolme guṇa suhtes; bhava — ole; arjuna — oo, Arjuna; nirdvandvaḥ — vaba kahesustest; nitya-sattva-sthaḥ — vaimse eksistentsi puhtas seisundis; niryoga-kṣemaḥ — vaba püüdlustest kasu saada ja olla kaitstud; ātma-vān — keskendunud oma tõelisele „minale".

Translation

Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.

„Vedades" käsitletakse peamiselt materiaalse looduse kolme guṇat. Oo, Arjuna, saa kõigi nende kolme guṇa suhtes transtsendentaalseks ja vabane kõikidest kahesustest ja muredest saavutuste ja kindlustunde pärast. Keskendu oma tõelisele „minale".

Purport

FORKLARING: Alle materielle aktiviteter er forbundet med handlinger og reaktioner i den materielle naturs tre kvaliteter. Målet med alle materielle handlinger er frugtstræbende resultater, der forårsager trældom i den materielle verden. Vedaerne beskæftiger sig mest med frugtstræbende handlinger for gradvist at ophøje folk i almindelighed fra stadiet af sansetilfredsstillelse til en position på det transcendentale plan. Som Herren Kṛṣṇas ven og elev bliver Arjuna rådet til at hæve sig til Vedānta-filosofiens transcendentale niveau, der starter med brahma-jijñāsā eller spørgsmål om den højeste transcendens. Alle de levende væsener, der er i den materielle verden, kæmper hårdt for tilværelsen. Til dem gav Herren efter skabelsen af den materielle verden den vediske visdom, der vejleder dem i, hvordan de skal leve og blive fri for indviklingen i materie. Efter at handlinger for sansetilfredsstillelse (dvs. karma-kāṇḍa-delen) er overstået, gives muligheden for åndelig erkendelse i Upaniṣaderne, der er dele af forskellige Veda’er, ligesom Bhagavad-gītā er en del af den femte Veda, Mahābhārata. Upaniṣaderne markerer begyndelsen på transcendentalt liv.

Kõik materiaalsed tegevused on seotud materiaalse looduse kolme guṇa mõju ja tagajärgedega. Need tegevused on suunatud karmalistele resultaatidele, mis seovadki elusolendit materiaalse maailmaga. „Vedades" räägitakse karmalistest tegevustest peamiselt selleks, et aidata inimestel meelte rahuldamise tasandilt järk-järgult transtsendentaalsele tasandile tõusta. Arjunale kui Jumal Kṛṣṇa õpilasele ja sõbrale soovitatakse tõsta end vedānta filosoofia transtsendentaalsele tasandile, mille alguseks on brahma- jijñāsā ehk küsimused kõigekõrgemast transtsendentsusest. Kõik elusolendid materiaalses maailmas võitlevad väga suurte jõupingutustega enese alalhoidmise nimel. Pärast materiaalse maailma loomist andis Jumal neile vedatarkused sellest, kuidas elada ja vabaneda materiaalse looduse köidikuist. Inimestele, kes on loobunud karma-kāṇḍast ehk tegevustest omaenese meeleliseks rahuldamiseks, antakse võimalus vaimseks eneseteadvustamiseks „Upaniṣadide" näol, mis on osa „Vedadest", samamoodi nagu „Bhagavad-gītā" on osa viiendast „Vedast", täpsemalt öeldes „Mahābhāratast". „Upaniṣadid" tähistavad transtsendentaalse elu algust.

Så længe den materielle krop eksisterer, vil der være handlinger og deres medfølgende reaktioner i de materielle kvaliteter. Man må lære at være tålmodig, når man bliver konfronteret med dualiteter som lykke og lidelse eller kulde og varme, og ved at tolerere disse dualiteter holder man op med at bekymre sig om tab og vinding. Denne transcendentale tilstand opnås i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, når man er helt afhængig af Kṛṣṇas gode vilje.

Nii kaua kui eksisteerib materiaalne keha, eksisteerivad ka tegevused ja nende järelmõjud materiaalse looduse guṇades. Inimene peab õppima taluma selliseid kahesusi nagu õnn ja ahastus, soojus ja külmus, ning, muutudes ükskõikseks nende kahesuste suhtes, tuleb tal vabaneda muredest saavutuste ja kaotuste pärast. Sellise transtsendentaalse tasandini jõuab see, kes on saavutanud täieliku Kṛṣṇa teadvuse ning alistunud Kṛṣṇa tahtele.