TEXT 27

Tekst

Verš

jātasya hi dhruvo mṛtyur
dhruvaṁ janma mṛtasya ca
tasmād aparihārye ’rthe
na tvaṁ śocitum arhasi

Synonyms

Synonyma

jātasya — for den, som er blevet født; hi — sandelig; dhruvaḥ — et faktum; mṛtyuḥ — døden; dhruvam — det er også et faktum; janma — fødsel; mṛtasya — for den døde; ca — også; tasmāt — derfor; aparihārye — det, som er uundgåeligt; arthe — hvad angår; na — ikke; tvam — du; śocitum — at sørge; arhasi — fortjener.

jātasya — toho, kdo se narodil; hi — zajisté; dhruvaḥ — skutečnost; mṛtyuḥ — smrt; dhruvam — je také skutečností; janma — zrození; mṛtasya — zemřelého; ca — také; tasmāt — proto; aparihārye — toho, co je nevyhnutelné; arthe — ve věci; na — ne; tvam — ty; śocitum — bědovat; arhasi — měl bys.

Translation

Překlad

Den, der er blevet født, kan være sikker på at dø, og efter døden vil man helt sikkert fødes igen. Derfor bør du ikke sørge under udførelsen af din uundgåelige pligt.

Ten, kdo se narodil, nesporně zemře, a jakmile zemře, je jisté, že se znovu narodí. Proto bys neměl ohledně nevyhnutelného vykonání své povinnosti naříkat.

Purport

Význam

FORKLARING: Man er tvunget til at blive født i overensstemmelse med sine handlinger i livet. Og efter at have afsluttet ét sæt handlinger er man tvunget til at dø for at blive født til det næste sæt. Således gennemgår man den ene cyklus af fødsel og død efter den anden uden at blive befriet. Dette kredsløb af fødsel og død skal imidlertid ikke ses som en retfærdiggørelse for mord, slagtning og krig, men på samme tid er vold og krig uundgåelige faktorer for at opretholde lov og orden i menneskesamfundet.

Každý se musí narodit podle toho, jak dříve jednal, a po skončení jednoho období svých činností musí zemřít a narodit se do dalšího. Takto živá bytost prochází jedním cyklem zrození a smrti za druhým, aniž by dosáhla osvobození. Existence tohoto koloběhu rození a umírání ovšem neopravňuje ke zbytečným vraždám, zabíjení zvířat a válkám. Násilí a válka jsou však zároveň nevyhnutelnými prostředky k udržení zákona a řádu v lidské společnosti.

Slaget på Kurukṣetra var en uundgåelig hændelse, for det var den Højestes vilje, og det er en kṣatriyas pligt at kæmpe for den rette sag. Hvorfor skulle Arjuna være bange for eller forurettet over sine slægtninges død, siden han blot udførte sin rette pligt? Han var ikke skyldig i at overtræde loven og derfor heller ikke hjemfalden til at blive underkastet reaktionerne på syndige handlinger, sådan som han var så bange for det. Han ville ikke kunne forhindre sine slægtninge i at dø ved at undvige sin pligt, og han ville falde ned, hvis han valgte at gøre det forkerte.

Bitva na Kurukṣetře byla nevyhnutelná, protože si ji přál Nejvyšší, a bojovat za správnou věc je povinností kṣatriyi. Proč by se měl bát nebo rmoutit kvůli smrti svých příbuzných, když plnil svou povinnost? Nepříslušelo mu porušit zákon a vystavit se tak následkům hříšného jednání, čehož se tolik bál. Tím, že by odmítl plnit svou povinnost, by stejně nezabránil smrti svých příbuzných a sám by poklesl ze svého postavení kvůli tomu, že zvolil nesprávnou cestu.