TEXT 25

Tekst

Texte

avyakto ’yam acintyo ’yam
avikāryo ’yam ucyate
tasmād evaṁ viditvainaṁ
nānuśocitum arhasi

Synonyms

avyaktaḥ — usynlig; ayam — denne sjæl; acintyaḥ — ufattelig; ayam — denne sjæl; avikāryaḥ — uforanderlig; ayam — denne sjæl; ucyate — siges; tasmāt — derfor; evam — således; viditvā — idet du faktisk har forstået; enam — denne sjæl; na — ikke; anuśocitum — at sørge; arhasi — du fortjener.

avyaktaḥ: invisible; ayam: cette âme; acintyaḥ: inconcevable; ayam: cette âme; avikāryaḥ: inchangeable; ayam: cette âme; ucyate: est dite; tasmāt: donc; evam: comme cela; viditvā: le sachant bien; enam: cette âme; na: ne pas; anuśocitum: de te lamenter sur; arhasi: tu mérites.

Translation

Det siges, at sjælen er usynlig, ufattelig og uforanderlig. Da du ved dette, burde du ikke sørge over kroppen.

L’âme est dite invisible, inconcevable et immuable. Sachant cela, tu ne devrais pas t’apitoyer sur le corps.

Purport

FORKLARING: Som tidligere beskrevet er sjælens størrelse så lille for vores materielle beregninger, at han ikke kan ses under selv det stærkeste mikroskop og derfor er usynlig. Hvad sjælens eksistens angår, kan ingen fastslå hans eksistens ved hjælp af eksperimenter, men kun igennem beviserne i śruti eller den vediske visdom. Vi bliver nødt til at acceptere dette som sandt, for der findes ikke andre kilder til forståelse af sjælens eksistens, selv om det er et faktum, at hans eksistens kan opfattes. Der er mange ting, vi bliver nødt til at acceptere udelukkende på basis af højere autoriteter. Ingen kan benægte sin fars eksistens, som man bygger på sin mors autoritet. Der er ingen kilde ud over moderens autoritet til at forstå faderens identitet. På samme måde er der ingen anden kilde til forståelse af sjælen end at studere Vedaerne. Med andre ord er sjælen ufattelig gennem menneskelig eksperimentel viden. Sjælen er bevidsthed og bevidst, hvilket også er Vedaernes udsagn, og vi bliver nødt til at acceptere dette. I modsætning til de kropslige forandringer sker der ingen forandringer i sjælen. Som evigt uforanderlig forbliver sjælen atomisk i sammenligning med den uendelige Højeste Sjæl. Den Højeste Sjæl er uendelig, og den atomiske sjæl er uendeligt lille. Den uendeligt lille sjæl, uforanderlig som han er, kan således aldrig måle sig med den ubegrænsede sjæl, Guddommens Højeste Personlighed. Denne konklusion gentages på forskellige måder i Vedaerne blot for at bekræfte sjælens uforanderlige natur. Gentagelse af en ting er nødvendig for at forstå emnet til bunds uden fejl.

L’âme, telle que les versets précédents l’ont décrite, est de taille si infime que même le plus puissant de nos microscopes ne peut la déceler. Pour cette raison on la dit invisible. Son existence ne peut donc être attestée de façon expérimentale, mais par la seule sagesse védique, śruti. Nous devons accepter cette vérité comme un fait établi, puisque nous n’avons pas d’autre moyen de vérifier son existence, bien que, par la perception que nous en avons, sa présence dans le corps soit incontestable. Combien de choses ne devons-nous d’ailleurs pas accepter sur les seuls dires d’une autorité ? Nul ne contestera l’autorité de sa mère concernant l’existence et l’identité de son père, puisqu’il n’est d’autre preuve que sa parole. De même, seule l’étude des Védas nous permettra de comprendre la nature de l’âme. En d’autres termes, le savoir expérimental de l’homme ne peut donner accès à la connaissance de l’âme. L’âme est conscience et aussi consciente, disent les Védas. Nous devons accepter telle quelle cette assertion. Contrairement au corps, elle ne subit aucune transformation. Et, parce qu’elle est éternellement la même, l’âme infinitésimale demeure toujours un « atome » en comparaison de l’Âme Suprême infinie: elle ne peut jamais égaler Dieu. Les Védas exposent cette conception de l’âme en de nombreux endroits et de diverses manières afin de démontrer son authenticité. La répétition d’une idée est parfois nécessaire pour qu’on la comprenne sous tous ses aspects et sans la moindre ambiguïté.