Skip to main content

TEXT 15

Bg 2.15

Tekst

Tekst

yaṁ hi na vyathayanty ete
puruṣaṁ puruṣarṣabha
sama-duḥkha-sukhaṁ dhīraṁ
so ’mṛtatvāya kalpate
yaṁ hi na vyathayanty ete
puruṣaṁ puruṣarṣabha
sama-duḥkha-sukhaṁ dhīraṁ
so ’mṛtatvāya kalpate

Synonyms

Synoniemen

yam — den, som; hi — afgjort; na — aldrig; vyathayanti — forstyrrer; ete — alle disse; puruṣam — person; puruṣa-ṛṣabha — O bedste blandt mennesker; sama — der er uforandret; duḥkha — i lidelse; sukham — og lykke; dhīram — tålmodig; saḥ — han; amṛtatvāya — til befrielse; kalpate — anses for egnet.

yam — iemand die; hi — zeker; na — nooit; vyathayanti — kwellen; ete — al deze; puruṣam — een persoon; puruṣa-ṛṣabha — o beste onder de mensen; sama — onveranderd; duḥkha — in verdriet; sukham — en geluk; dhīram — verdraagzaam; saḥ — hij; amṛtatvāya — voor bevrijding; kalpate — wordt als geschikt gezien.

Translation

Vertaling

O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.

O beste onder de mensen [Arjuna], wie onverstoorbaar is in vreugde en verdriet en in beide omstandigheden standvastig blijft, is zeker geschikt voor bevrijding.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Alle, der er vedholdende i deres beslutning om at nå det avancerede stadie af åndelig erkendelse, og som kan tolerere indvirkningerne fra både lykke og lidelse, er afgjort kvalificeret til befrielse. I varṇāśrama-institutionen er det fjerde livsstadie, forsagelsens orden (sannyāsa), en krævende situation. Men den, der er seriøs med hensyn til at gøre sit liv fuldkomment, accepterer med sikkerhed sannyāsa-ordenen på trods af alle besværligheder. Vanskelighederne består normalt i at skulle løsrive sig fra sine familieforhold, dvs. opgive forbindelsen til kone og børn. Men er man i stand til at tolerere den slags besværligheder, ligger vejen til åndelig erkendelse afgjort åben. Ligeledes bliver Arjuna rådet til under udførelsen af sin pligt som kṣatriya at være standhaftig, selv om det er svært at gå i krig mod familiemedlemmer eller andre personer, man holder af. Herren Caitanya tog sannyāsa i en alder af 24 år, og de, der var afhængige af Ham, en ung hustru såvel som en gammel moder, havde ingen andre til at sørge for sig. Alligevel tog Han sannyāsa for en højere sags skyld og udførte vedholdende Sine højere pligter. Det er måden at opnå befrielse fra materiel trældom på.

Wie vastberaden blijft streven om het gevorderde stadium van spirituele bewustwording te bereiken en daarnaast ook alle ellende en geluk die hem overkomen weet te verdragen, is zeker geschikt voor bevrijding. In het varṇāśrama-stelsel is de vierde orde, namelijk de onthechte levensorde (sannyāsa), een zeer moeizame situatie. Maar wie in alle ernst probeert zijn leven te vervolmaken, zal ondanks alle moeilijkheden zeker de orde van sannyāsa aanvaarden. De moeilijkheden ontstaan meestal doordat men familiebanden moet verbreken, zoals de relatie met vrouw en kinderen. Maar wie in staat is zulke moeilijkheden te verdragen, maakt zijn pad naar spirituele bewustwording zeker vrij. Op dezelfde manier wordt Arjuna aangeraden om te volharden in het uitvoeren van zijn taak als kṣatriya, zelfs al is het moeilijk om met familieleden of andere geliefde personen te moeten vechten. Heer Caitanya nam sannyāsa toen Hij vierentwintig jaar oud was, waarna Zijn jonge vrouw en ook Zijn oude moeder niemand meer hadden om voor hen te zorgen. Maar Hij nam sannyāsa voor een hoger doel en was vastberaden in het vervullen van Zijn hogere plichten. Dat is de manier om bevrijd te worden van materiële gebondenheid.