Skip to main content

TEXT 15

TEXT 15

Tekst

Texte

yaṁ hi na vyathayanty ete
puruṣaṁ puruṣarṣabha
sama-duḥkha-sukhaṁ dhīraṁ
so ’mṛtatvāya kalpate
yaṁ hi na vyathayanty ete
puruṣaṁ puruṣarṣabha
sama-duḥkha-sukhaṁ dhīraṁ
so ’mṛtatvāya kalpate

Synonyms

Synonyms

yam — den, som; hi — afgjort; na — aldrig; vyathayanti — forstyrrer; ete — alle disse; puruṣam — person; puruṣa-ṛṣabha — O bedste blandt mennesker; sama — der er uforandret; duḥkha — i lidelse; sukham — og lykke; dhīram — tålmodig; saḥ — han; amṛtatvāya — til befrielse; kalpate — anses for egnet.

yam: celui pour qui; hi: certainement; na: jamais; vyathayanti: ne sont sources de désarroi; ete: toutes ces choses; puruṣam: à une personne; puruṣa-ṛṣabha: ô meilleur des hommes; sama: impassible; duḥkha: dans le malheur; sukham: et dans le bonheur; dhīram: imperturbable; saḥ: lui; amṛtatvāya: pour la libération; kalpate: est considéré éligible.

Translation

Translation

O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.

Ô meilleur des hommes [Arjuna], celui que n’affectent ni le bonheur ni le malheur, et qui demeure imperturbable en présence de l’un comme de l’autre, est certes digne de la libération.

Purport

Purport

FORKLARING: Alle, der er vedholdende i deres beslutning om at nå det avancerede stadie af åndelig erkendelse, og som kan tolerere indvirkningerne fra både lykke og lidelse, er afgjort kvalificeret til befrielse. I varṇāśrama-institutionen er det fjerde livsstadie, forsagelsens orden (sannyāsa), en krævende situation. Men den, der er seriøs med hensyn til at gøre sit liv fuldkomment, accepterer med sikkerhed sannyāsa-ordenen på trods af alle besværligheder. Vanskelighederne består normalt i at skulle løsrive sig fra sine familieforhold, dvs. opgive forbindelsen til kone og børn. Men er man i stand til at tolerere den slags besværligheder, ligger vejen til åndelig erkendelse afgjort åben. Ligeledes bliver Arjuna rådet til under udførelsen af sin pligt som kṣatriya at være standhaftig, selv om det er svært at gå i krig mod familiemedlemmer eller andre personer, man holder af. Herren Caitanya tog sannyāsa i en alder af 24 år, og de, der var afhængige af Ham, en ung hustru såvel som en gammel moder, havde ingen andre til at sørge for sig. Alligevel tog Han sannyāsa for en højere sags skyld og udførte vedholdende Sine højere pligter. Det er måden at opnå befrielse fra materiel trældom på.

Quiconque est fermement déterminé à atteindre les hautes sphères de la réalisation spirituelle et parvient à tolérer aussi bien les assauts du malheur que ceux du bonheur, se qualifie pour atteindre la libération. Dans le cadre de l’institution du varṇāśrama, le quatrième stade de l’existence humaine, l’ordre du renoncement (sannyāsa) implique un mode de vie très rigoureux. Néanmoins, l’homme désirant sérieusement parfaire son existence n’hésite pas à embrasser l’ordre du sannyāsa, en dépit des difficultés qu’un tel choix ne peut manquer de provoquer. Plus particulièrement quand il s’agit de rompre avec les siens et de quitter sa femme et ses enfants. Celui toutefois qui parvient à endurer ces épreuves est assuré d’atteindre le but de la réalisation spirituelle. De la même manière, Kṛṣṇa conseille à Arjuna de persévérer dans l’accomplissement de ses devoirs de kṣatriya, même s’il lui est pénible de combattre ceux qu’il aime. Lorsque Śrī Caitanya prit l’ordre du sannyāsa à vingt-quatre ans, il n’y eut plus personne pour veiller sur Sa jeune femme et Sa vieille mère. Mais parce qu’Il poursuivait un dessein supérieur, Il resta ferme dans Sa décision et S’acquitta avec constance de Ses devoirs spirituels. C’est seulement de cette façon que l’on parvient à se libérer de l’emprisonnement matériel.