Skip to main content

KAPITEL ATTEN

KAHEKSATEISTKÜMNES PEATÜKK

Konklusion – forsagelsens fuldkommenhed

Järeldus — loobumuse täiuslikkus

TEXT 1:
Arjuna sagde: O Du Stærkarmede, O Sansernes Herre, jeg vil gerne forstå, hvad der menes med forsagelse [tyāga] og med forsagelsens orden [sannyāsa], O Keśī-dæmonens banemand.
TEXT 1:
Arjuna ütles: Oo, tugevakäeline deemon Keśī tapja, oo, meelte valitseja, ma soovin mõista loobumuse [tyāga] ja loobumusliku elukorralduse [sannyāsa] eesmärki.
TEXT 2:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens orden [sannyāsa]. Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse [tyāga].
TEXT 2:
Jumala Kõrgeim Isiksus vastas: Suured õpetatud isiksused nimetavad loobumuslikuks elukorralduseks [sannyāsaks] loobumist tegevustest, mis lähtuvad materiaalsetest ihadest. Ning kõikide tegevuste tulemustest loobumist nimetavad targad loobumuseks [tyāgaks].
TEXT 3:
Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.
TEXT 3:
Mõned õpetatud isiksused kuulutavad, et kõik resultaatidele suunatud tegevused tuleb hüljata kui valed tegevused, samas kui teised targad kinnitavad, et ohverdusi, annetusi ja askeese ei tohi kunagi hüljata.
TEXT 4:
O du bedste blandt Bhārataer, hør nu Min afgørelse med hensyn til forsagelse. O du tiger blandt mænd, ifølge skrifterne er der tre former for forsagelse.
TEXT 4:
Oo, parim Bhāratatest, kuula nüüd Minu otsust loobumuse kohta. Oo, sina, kes sa oled kui tiiger inimeste seas, pühakirjades kuulutatakse, et loobumus jaguneb kolme kategooriasse.
TEXT 5:
Ofringshandlinger, velgørenhed og askese må ikke forsages. De skal udføres. Ja, offer, velgørenhed og askese renser selv de store sjæle.
TEXT 5:
Ohverdustest, annetustest ja askeesidest ei tule loobuda. Neid peab jätkama. Tõepoolest, ohverdused, annetused ja askeesid puhastavad isegi suuri hingi.
TEXT 6:
Alle disse handlinger skal gøres uden tilknytning eller nogen forventning om resultat. De skal gøres som et spørgsmål om pligt, O Pṛthās søn. Dette er Min endelige mening.
TEXT 6:
Oo, Pṛthā poeg, kõiki neid tegevusi tuleb sooritada vabana kiindumustest ja ootamata nende tulemusi. Neid tuleb teha kohusetundest. Selline on Minu lõplik seisukoht.
TEXT 7:
Foreskrevne pligter må aldrig forsages. Hvis man opgiver sin foreskrevne pligt på grund af illusion, siges en sådan forsagelse at være i uvidenhedens kvalitet.
TEXT 7:
Ettekirjutatud kohustustest ei tohi kunagi loobuda. Kui inimene illusiooni tõttu oma ettekirjutatud kohustuste täitmisest loobub, tunnistatakse tema loobumus teadmatuse guṇasse kuuluvaks.
TEXT 8:
Hvis man opgiver sine foreskrevne pligter, fordi de er besværlige, eller af frygt for kropsligt ubehag, siges man at have forsaget i lidenskabens kvalitet. Den slags handlinger fører aldrig til forsagelsens ophøjelse.
TEXT 8:
Sellise inimese loobumus, kes hülgab ettekirjutatud kohustuste täitmise hirmust kehaliste ebamugavuste ees või sellepärast, et see on liialt vaevarikas, kuulub kire guṇasse. Sellisel moel toimimine ei aita kunagi kellelgi loobumuses edasi areneda.
TEXT 9:
O Arjuna, når man gør sin foreskrevne pligt, udelukkende fordi den bør gøres, og forsager alle former for materielt selskab og enhver tilknytning til frugterne, siges ens forsagelse at være i godhedens kvalitet.
TEXT 9:
Oo, Arjuna, kui inimene täidab oma ettekirjutatud kohustusi vaid sellepärast, et ta on kohustatud neid täitma, ning loobub kõikidest materiaalsetest suhetest ega kiindu oma töö viljadesse, tuleb tema loobumust pidada vooruse guṇasse kuuluvaks.
TEXT 10:
Den intelligente forsager, der er situeret i godhedens kvalitet og hverken hader dårligt arbejde eller er knyttet til godt arbejde, har ingen tvivl med hensyn til arbejde.
TEXT 10:
Arukas loobuja viibib vooruse guṇas ning ta ei vihka ebasoodsat tööd ega ole ka kiindunud soodsasse töösse. Tal pole töö suhtes mingeid kahtlusi.
TEXT 11:
Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.
TEXT 11:
Kõikidest tegevustest loobumine pole kehastunud hingele tõesti mitte võimalik. Kuid seda, kes on loobunud oma töö viljadest, nimetatakse tõeliselt loobunuks.
TEXT 12:
Handlingens trefoldige frugter, nemlig de ønskede, de uønskede og en blanding af begge, tilfalder efter døden den, der ikke er forsagende. Men de, der er i forsagelsens orden, har intet sådant resultat at nyde eller lide under.
TEXT 12:
See, kes pole elanud loobumuslikku elu, on pärast surma sunnitud kogema oma tegude kolme liiki vilju – ihaldatuid, mitteihaldatuid ning nende vahepeale jäävaid. Kuid need, kes on järginud loobumuslikku elukorraldust, on vabad tegude järelmõjudest, mille all kannatada või mida nautida.
TEXT 13:
O stærkarmede Arjuna, ifølge Vedānta er der fem årsager til enhver handlings fuldbyrdelse. Lær nu om disse fra Mig.
TEXT 13:
Oo, tugevakäeline Arjuna, vedānta kohaselt eksisteerib tegevuste sooritamiseks viis põhjust. Nüüd Ma selgitan neid sulle.
TEXT 14:
De fem faktorer, der bestemmer enhver handling, er handlingsstedet [kroppen], aktøren, de forskellige sanser, de mange forskellige former for bestræbelse og yderst set Oversjælen.
TEXT 14:
Tegevuspaik [keha], tegevuse sooritaja, erinevad meeled, mitmesugused jõupingutused ja lõpuks Ülihing – need on tegevuse viis tegurit.
TEXT 15:
Enhver korrekt eller forkert handling, som et menneske gør med sin krop, sit sind eller sin tale, er forårsaget af disse fem faktorer.
TEXT 15:
Iga õige ja vale teo, mida inimene oma keha, mõistuse ja kõnega korda saadab, põhjustajaks on need viis tegurit.
TEXT 16:
Derfor er den, der opfatter sig selv som den eneste aktør uden at tage de fem faktorer i betragtning, afgjort ikke videre intelligent og kan ikke se tingene, som de er.
TEXT 16:
Seepärast ei ole see, kes peab ennast tegevuste ainsaks sooritajaks, arvestamata nimetatud viit tegurit, kindlasti mitte kuigi arukas ega suuda näha asju sellistena nagu need on.
TEXT 17:
Den, der ikke er motiveret af falsk ego, og hvis intelligens er fri for indvikling, slår ikke ihjel, selv om han dræber mennesker i denne verden. Lige så lidt bindes han af sine handlinger.
TEXT 17:
Isegi kui inimene tapab kedagi selles maailmas, ei tapa ta tegelikult, kui ta ei tegutse ajendatuna valest egost ega ole lasknud oma arukust aheldada. Samuti ei seo tema tegevused teda kunagi.
TEXT 18:
Kundskab, kundskabsobjektet og kenderen er de tre faktorer, som motiverer handling. Sanserne, handlingen og aktøren er de tre bestanddele, der udgør en handling.
TEXT 18:
Teadmised, teadmiste objekt ja teadja on kolm tegevuse ajendeiks olevat tegurit; meeled, töö ja tegija on kolm tegevuse koostisosa.
TEXT 19:
Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter findes der tre slags viden, handlinger og arbejdere. Hør nu om dem fra Mig.
TEXT 19:
Vastavalt materiaalse looduse kolmele guṇale eksisteerib kolme laadi teadmisi, tegevusi ja tegutsejaid. Kuula nüüd nendest Minult.
TEXT 20:
Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.
TEXT 20:
Tea, et sellised teadmised, mille abil inimene võib näha ühesugust jagamatut vaimset loodust kõikides lugematuteks vormideks jagunenud elusolendites, kuuluvad vooruse guṇasse.
TEXT 21:
Den viden, gennem hvilken man ser, at der i alle de forskellige kroppe befinder sig forskellige slags levende væsener, bør du forstå som viden i lidenskabens kvalitet.
TEXT 21:
Neid teadmisi, mille mõjul inimene arvab, et igas erinevas kehas on erinevat liiki elusolend, tuleb pidada kire guṇasse kuuluvaiks.
TEXT 22:
Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.
TEXT 22:
Ning need teadmised, mis ei sisalda tõde, mis annavad väga vähest informatsiooni ning mille läbi inimene on kiindunud ühesugusesse töösse, pidades seda kõigeks kõiges, kuuluvad pimeduse guṇasse.
TEXT 23:
Den handling, der er reguleret, og som gøres uden tilknytning, uden kærlighed eller had og uden ønske om frugtstræbende resultater, siges at være i godhedens kvalitet.
TEXT 23:
Tegevus, mis on reguleeritud ning mida sooritatakse kiindumuse, armastuse või vihata, ihaldamata nautida selle tegevuse vilju, kuulub vooruse guṇasse.
TEXT 24:
Men den handling, der bunder i falsk ego, og som bliver gjort under store anstrengelser af den, der er ude efter at tilfredsstille sine lyster, kaldes handling i lidenskabens kvalitet.
TEXT 24:
Kuid suurte jõupingutustega oma soovide rahuldamiseks sooritatud tegevust, mille ajendiks on vale ego, nimetatakse tegevuseks kire guṇas.
TEXT 25:
Den handling, der gøres under illusion uden hensyn til skriftlige retningslinjer og uden bekymring for fremtidige følger eller for den vold eller lidelse, den måtte forvolde andre, eller som er upraktisk, siges at være i uvidenhedens kvalitet.
TEXT 25:
Tegevust, mida sooritatakse illusioonis, hoolimata pühakirjade korraldustest ning mõtlemata ei sellele, milliseid ahelaid see tegu tulevikus seab, ega sellele, milliseid kannatusi või vägivalda see teistele põhjustab, nimetatakse tegevuseks teadmatuse guṇas.
TEXT 26:
Den, der udfører sin pligt uden at omgås med den materielle naturs kvaliteter og uden falsk ego, og som med stor beslutsomhed og entusiasme ikke vakler i hverken medgang eller modgang, siges at være en arbejder i godhedens kvalitet.
TEXT 26:
Inimene, kes täidab oma kohuseid suure sihikindluse ja entusiasmiga, puutumata kokku materiaalse looduse guṇadega, vabana valest egost ning laskmata end häirida nii edust kui ka ebaõnnestumisest, tegutseb vooruse guṇas.
TEXT 27:
Den arbejder, der er knyttet til sit arbejde og arbejdets frugter med et ønske om at nyde disse frugter, som er grådig, altid misundelig og uren, og som lader sig gå på af glæde og sorg, siges at være i lidenskabens kvalitet.
TEXT 27:
Inimene, kes on kiindunud oma töösse ja töö viljadesse, ihaldades neid nautida, kes on ahne, ebapuhas, alati kade ning mõjutatav rõõmust ja kurbusest, viibib kire guṇas.
TEXT 28:
Den arbejder, der altid handler imod skrifternes anvisninger, som er materialistisk, stædig, svigefuld og dygtig til at fornærme andre, og som er doven, altid vranten og nølende, siges at være en arbejder i uvidenhedens kvalitet.
TEXT 28:
Inimene, kes tegutseb alati pühakirjade juhenduste vastaselt, kes on materialistlik, kangekaelne, valelik ja osav teisi solvama, ning kes on laisk, alati pahur ja armastab töid edasi lükata, tegutseb teadmatuse guṇas.
TEXT 29:
Lyt nu, når Jeg giver dig en udførlig forklaring på de tre former for forståelse og beslutsomhed ifølge den materielle naturs tre kvaliteter, O vinder af rigdomme.
TEXT 29:
Oo, rikkuste võitja, palun kuula nüüd, kui Ma räägin sulle üksikasjalikult looduse kolme erineva guṇaga seotud erinevatest arusaamadest ja sihikindlusest.
TEXT 30:
O Pṛthās søn, den forståelse, igennem hvilken man ved, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke behøver at frygte, hvad der binder, og hvad der frigør, er i godhedens kvalitet.
TEXT 30:
Oo, Pṛthā poeg, vooruse guṇa valitseb arusaama, mille läbi inimene teab, mida teha ja mida mitte, mida karta ja mida mitte karta, mis aheldab ning mis vabastab.
TEXT 31:
O Pṛthās søn, den ufuldkomne forståelse, der ikke kan skelne imellem religion og irreligion og imellem handlinger, der bør gøres, og handlinger, der ikke bør gøres, er i lidenskabens kvalitet.
TEXT 31:
Oo, Pṛthā poeg, sellist arusaama, mis ei aita inimesel eristada usku uskmatusest ega tegevusi, mida peaks tegema, tegevustest, mida ei tohiks teha, valitseb kire guṇa.
TEXT 32:
Den forståelse, der under fortryllelse af illusion og mørke anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, og som altid stræber i den gale retning, er i uvidenhedens kvalitet, O Pārtha.
TEXT 32:
Oo, Pārtha, selline arusaam, mille läbi inimene, olles illusiooni ja pimeduse lummuses, hakkab pidama uskmatust usuks ja usku uskmatuseks, ning mis paneb ta püüdlema alati vales suunas, on teadmatuse guṇas.
TEXT 33:
O Pṛthās søn, den beslutsomhed, der er urokkelig, som understøttes med vedholdenhed gennem yoga-udøvelse, og som således behersker sindet, livet og sansernes aktiviteter, er beslutsomhed i godhedens kvalitet.
TEXT 33:
Oo, Pṛthā poeg, murdmatu sihikindlus, mis tugineb vankumatule jooga praktiseerimisele ning mis kontrollib mõistuse, eluõhu ja meelte tegevusi, on sihikindlus vooruse guṇas.
TEXT 34:
Men den beslutsomhed, hvormed man holder fast ved de frugtstræbende resultater inden for religion, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse, tilhører lidenskabens natur, O Arjuna.
TEXT 34:
Kuid sellist sihikindlust, oo, Arjuna, mille läbi inimene kiindub tugevalt resultaatidele suunatud religioossetesse tegevustesse, majanduslikku arengusse ning meelte rahuldamisse, valitseb kire guṇa.
TEXT 35:
Og den beslutsomhed, der ikke formår at bevæge sig ud over drømmerier, frygtsomhed, beklagelse, vrantenhed og illusion – en sådan uintelligent beslutsomhed er i mørkets kvalitet, O Pṛthās søn.
TEXT 35:
Ning selline arutu sihikindlus, oo, Pṛthā poeg, mis ei tõuse kõrgemale unistamisest, kartlikkusest, hädaldamisest, tusasusest ja illusioonist, on pimeduse guṇa mõjuvallas.
TEXT 36:
O du bedste af Bhārataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.
TEXT 36:
Oo, parim Bhāratate hulgas, palun kuula nüüd Minult kolme laadi õnnest, mille läbi tingimustest sõltuv hing naudib ning mille läbi ta vahel vabaneb kõikidest kannatustest.
TEXT 37:
Det, der til at begynde med kan forekomme som gift, men som ender med at være ligesom nektar, og som vækker én til selverkendelse, siges at være lykke i godhedens kvalitet.
TEXT 37:
Seda, mis on algul kui mürk, kuid lõpuks kui nektar ning mis äratab inimese eneseteadvustamisele, nimetatakse õnneks vooruse guṇas.
TEXT 38:
Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.
TEXT 38:
See õnn, mida inimene kogeb meelte kokku puutudes meelte ihaldusobjektidega ning mis algul tundub nektarina, lõpuks aga mürgina, kuulub kire guṇasse.
TEXT 39:
Og den lykke, der er blind over for selverkendelse, som er vildfarelse fra først til sidst, og som stammer fra søvn, dovenskab og illusion, siges at være af uvidenhedens natur.
TEXT 39:
Ning see õnn, mis teeb pimedaks eneseteadvustamise suhtes, mis on algusest lõpuni vaid pettekujutelm ning mis tekib unest, laiskusest ja illusioonist, on õnn teadmatuse guṇas.
TEXT 40:
Hverken her eller blandt halvguderne på de højere planetsystemer eksisterer der noget væsen, der er fri for disse tre kvaliteter, der stammer fra den materielle natur.
TEXT 40:
Pole ühtegi elusolendit, ei sellel planeedil ega pooljumalate hulgas kõrgematel planetaarsüsteemidel, keda need materiaalsest loodusest sündinud kolm guṇat ei mõjutaks.
TEXT 41:
Brāhmaṇaer, kṣatriyaer, vaiśyaer og śūdraer adskiller sig fra hinanden ved de egenskaber, der udspringer af deres respektive natur ifølge de materielle kvaliteter, O du fjendens tugter.
TEXT 41:
Oo, vaenlaste nuhtleja, brāhmaṇaid, kṣatriyaid, vaiśyaid ja śūdraid eristatakse omaduste põhjal, mis on sündinud igaühe isiklikust loomusest vastavalt materiaalse looduse guṇadele.
TEXT 42:
Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet er de naturlige egenskaber, der kendetegner brāhmaṇaernes arbejde.
TEXT 42:
Rahulikkus, enesekontroll, askeetlikkus, puhtus, sallivus, ausus, teadmised, tarkus ja religioossus – need on brāhmaṇale loomulikud omadused, mille kohaselt ta tegutseb.
TEXT 43:
Heltemod, styrke, beslutsomhed, snarrådighed, mod i kamp, gavmildhed og lederskab er de naturlige egenskaber, der kendetegner kṣatriyaernes arbejde.
TEXT 43:
Kangelaslikkus, jõud, sihikindlus, leidlikkus, julgus lahingus, heldekäelisus ja juhtimisvõime on kṣatriyale loomulikud omadused, mille kohaselt ta tegutseb.
TEXT 44:
Agerbrug og beskyttelse af køer såvel som handel er vaiśyaernes naturlige arbejde, og for śūdraerne er der arbejde og tjeneste til andre.
TEXT 44:
Maaviljelus, lehmade kaitsmine ning kaubitsemine on vaiśyade loomusele vastav töö; śūdrate kohustuseks on teha füüsilist tööd ning teenida teisi.
TEXT 45:
Enhver kan blive fuldkommen ved at følge naturen af sit eget arbejde. Hør nu fra Mig, hvordan det kan lade sig gøre.
TEXT 45:
Töötades vastavalt oma omadustele, võib iga inimene saavutada täiuslikkuse. Ma räägin sulle nüüd, kuidas see on võimalik.
TEXT 46:
Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.
TEXT 46:
Teenides Jumalat, kes on kõikide elusolendite allikas ning kes on kõikeläbiv, võib inimene oma kohustuste täitmise läbi täiuslikkuseni jõuda.
TEXT 47:
Det er bedre at holde sig til sin egen beskæftigelse, selv om man ikke gør den perfekt, end at påtage sig en andens beskæftigelse og udføre den perfekt. Pligter, der er foreskrevet i overensstemmelse med ens egen natur, påvirkes aldrig af syndige reaktioner.
TEXT 47:
Parem on teha oma tööd ebatäiuslikult, kui võtta omaks kellegi teise tegevused ning sooritada neid täiuslikult. Oma loomusele vastavate kohustuste täitmine ei too kunagi endaga kaasa patuste tegude järelmõjusid.
TEXT 48:
Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.
TEXT 48:
Igat üritust varjutavad teatavad puudujäägid, täpselt nagu suits varjutab tuld. Oo, Kuntī poeg, seepärast ei tohiks keegi endale loomupärasest tööst loobuda, isegi kui ta teeb oma töös rohkelt vigu.
TEXT 49:
Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.
TEXT 49:
Enese üle kontrolli omav, kiindumustest vaba ja kõik materiaalsed naudingud hüljanud inimene võib loobumuslikku elu praktiseerides saavutada kõikidest tegevuste järelmõjudest vabanemise kõrgeima täiuslikkuse.
TEXT 50:
O Kuntīs søn, lær fra Mig, hvordan den, der har opnået denne perfektion, kan komme til det højeste fuldkomne stadie, Brahman, det højeste kundskabsstadie, ved at handle på denne måde, Jeg nu vil skitsere for dig.
TEXT 50:
Oo, Kuntī poeg, Ma räägin sulle nüüd, kuidas sellise täiuslikkuseni jõudnud inimene võib tõusta kõrgeimate teadmiste tasandile ehk jõuda Brahmanini, tegutsedes viisil, mida Ma nüüd sulle lühidalt selgitan.
TEXTS 51-53:
Den, der er blevet renset gennem sin intelligens, som behersker sit sind med beslutsomhed, som har forsaget objekterne for sansetilfredsstillelse, som fri for tilknytning og aversion lever på et tilbagetrukket sted, som spiser kun lidt, som behersker sin krop, sit sind og sine ord, som altid er i trance, som er utilknyttet og fri for falsk ego, falsk styrke, falsk stolthed, begær, vrede, accept af materielle ting og falsk ejerfornemmelse, og som er fredfyldt – en sådan person bliver med sikkerhed ophøjet til selverkendelsens niveau.
TEXTS 51-53:
Eneseteadvustamiseni jõuab kahtlemata see inimene, kes arukuse abil puhastununa kontrollib sihikindlalt oma mõistust, kes hülgab meeleliste naudingute objektid, kes on vaba nii kiindumustest kui ka vastumeelsustest, kes elab üksikus eraldatud paigas, kes sööb vähe, kes kontrollib oma keha, mõistust ja kõnet, kes on alati süvenenud transsi, kes on vaba valest egost, soovist omandada kunstlikku jõudu, võltslikust uhkusest, ihast, vihast, kes ei võta vastu midagi materiaalset, kes on vaba võltslikust omanditundest ning kes on alati rahulik.
TEXT 54:
Den, der er således transcendentalt situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.
TEXT 54:
Sellise transtsendentaalse positsiooni saavutanud inimene teadvustab kohe Kõrgeimat Brahmanit ning muutub läbinisti rõõmsaks. Ta ei kurda kunagi ega ihalda midagi. Ta suhtub võrdselt kõikidesse elusolenditesse. Sellel tasandil jõuab ta Minu puhta pühendunud teenimiseni.
TEXT 55:
Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.
TEXT 55:
Minu tõelist olemust Jumala Kõrgeima Isiksusena on võimalik mõista üksnes pühendunud teenimise läbi. Ning kui inimene on Mind sellise pühendunud teenimise läbi täielikult teadvustanud, võib ta siseneda Jumala kuningriiki.
TEXT 56:
Selv om Min hengivne er involveret i alle mulige ting, når han under Min beskyttelse og ved Min barmhjertighed den evige og uforgængelige bolig.
TEXT 56:
Ehkki Minu puhas pühendunu sooritab mitmesuguseid tegevusi, on Ta alati Minu kaitse all ning seetõttu jõuab ta Minu armust igavesse ja hävimatusse elupaika.
TEXT 57:
Blot afhæng af Mig i alle aktiviteter og arbejd altid under Min beskyttelse. Vær i en sådan hengiven tjeneste helt bevidst om Mig.
TEXT 57:
Looda kõikides oma tegevustes Minule ning tööta alati Minu kaitse all. Sel moel pühendunud teenimist praktiseerides viibi täielikult Minu teadvuses.
TEXT 58:
Hvis du bliver bevidst om Mig, overvinder du ved Min nåde alle det betingede livs forhindringer. Hvis du derimod ikke arbejder i denne bevidsthed, men handler af falsk ego uden at høre Mig, er du fortabt.
TEXT 58:
Kui sa tõused Minu teadvusse, ületad sa Minu armu läbi kõik tingimustest sõltuva elu takistused. Ent kui sa ei tegutse sellises teadvuses, vaid toimid vale ego mõjuvallas ega kuula Mind, siis oled sa teelt eksinud.
TEXT 59:
Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.
TEXT 59:
Kui sa ei toimi Minu juhenduste kohaselt ega astu lahingusse, siis oled sa end eksitada lasknud. Sinu loomuse kohane tegevus on sõjas võidelda.
TEXT 60:
Under illusion undslår du dig nu for at handle i overensstemmelse med Mine anvisninger. Men du vil blive tvunget af det arbejde, der udspringer af din egen natur, og ende med alligevel at gøre nøjagtig det samme, O Kuntīs søn.
TEXT 60:
Oo, Kuntī poeg, illusiooni kütkes olles ei taha sa praegu Minu juhenduste kohaselt toimida, kuid omaenese loomusele alludes oled sa ikkagi sunnitud tegutsema just samal moel.
TEXT 61:
Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.
TEXT 61:
Oo, Arjuna, Kõigekõrgem Jumal asetseb igaühe südames ning juhib kõikide elusolendite rändamisi, kes justkui viibiksid materiaalsest energiast valmistatud „masinas".
TEXT 62:
Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.
TEXT 62:
Oo, Bharata järglane, alistu täielikult Temale. Tema armust saavutad sa transtsendentaalse rahu ning jõuad kõrgeimasse ja igavesse elupaika.
TEXT 63:
Således har Jeg forklaret dig en viden, der er endnu mere fortrolig. Overvej nu dette nøje og gør så, hvad du ønsker at gøre.
TEXT 63:
Nüüd olen Ma sulle selgitanud veelgi salajasemaid teadmisi. Mõtle selle kõige üle järele ning siis toimi, nagu õigeks pead.
TEXT 64:
Fordi du er Min meget kære ven, giver Jeg dig nu Min bedste instruktion, den mest fortrolige viden af alle. Hør nu dette fra Mig, for det er til dit eget bedste.
TEXT 64:
Kuna sa oled Minu väga kallis sõber, annan Ma sulle Oma kõrgeima juhenduse, mis on kõikidest teadmistest väärtuslikeim. Kuula nüüd Mind, sest see on sulle kasuks.
TEXT 65:
Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne, tilbed Mig og fremfør dine hyldester til Mig. Således kommer du med sikkerhed til Mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.
TEXT 65:
Mõtle alati Minust, saa Minu pühendunuks, teeni Mind ning avalda Mulle austust. Sedasi toimides jõuad sa kindlasti Minuni. Ma luban sulle seda, sest sa oled Minu väga kallis sõber.
TEXT 66:
Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.
TEXT 66:
Hülga kõik religioonid ning lihtsalt alistu Minule. Mina vabastan sind kõikidest patuste tegude järelmõjudest. Ära karda midagi.
TEXT 67:
Denne fortrolige viden må aldrig forklares for dem, der ikke er asketiske, hengivne eller engageret i hengiven tjeneste, og heller ikke for den, der er misundelig på Mig.
TEXT 67:
Neid salajasi teadmisi ei tohi kunagi selgitada neile, kes ei soorita askeese ega pühendunud teenimist ega ole pühendunud, ega ka mitte neile, kes Mind kadestavad.
TEXT 68:
Den, der forklarer denne største af alle hemmeligheder for de hengivne, garanteres ren hengiven tjeneste, og til sidst vender han tilbage til Mig.
TEXT 68:
Inimene, kes selgitab seda kõrgeimat saladust Minu pühendunutele, jõuab kahtlemata puhta pühendunud teenimiseni ning tuleb lõpuks tagasi Minu juurde.
TEXT 69:
Der er ingen tjener, Jeg holder mere af i denne verden end ham, og der vil heller aldrig nogensinde være nogen, Jeg holder mere af.
TEXT 69:
Ei ole selles maailmas Minu jaoks ühtegi temast kallimat teenijat, ega ei saa ka kunagi olema.
TEXT 70:
Og Jeg bekendtgør, at den, der studerer denne hellige samtale mellem os, tilbeder Mig med sin intelligens.
TEXT 70:
Ning Ma kuulutan, et inimene, kes uurib seda meievahelist püha vestlust, teenib Mind arukusega.
TEXT 71:
Og den, der lytter med tro og uden misundelse, bliver fri for syndige reaktioner og kommer til de gode planeter, hvor de fromme dvæler.
TEXT 71:
Ning see, kes kuulab usuga ja kadestamata, vabaneb kõikidest patuste tegude järelmõjudest ning jõuab jumalakartlike isiksuste poolt asustatud headtoovatele planeetidele.
TEXT 72:
O Pṛthās søn, O vinder af rigdomme, har du lyttet til dette med et opmærksomt sind? Og er din uvidenhed og illusion nu bortvejret?
TEXT 72:
Oo, Pṛthā poeg, oo, rikkuste vallutaja, oled sa kuulanud kõike tähelepanelikult ja keskendunud mõistusega? On sinu teadmatus ja illusioon nüüd hajutatud?
TEXT 73:
Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, O Du ufejlbarlige, min illusion er nu overstået. Ved Din nåde har jeg genvundet min hukommelse. Jeg står nu fast og er fri for tvivl og rede til at handle ifølge Dine instruktioner.
TEXT 73:
Arjuna ütles: Mu kallis Kṛṣṇa, oo, eksimatu, minu illusioon on nüüd hävitatud. Sinu armust olen ma tagasi saanud oma mälu. Nüüd olen ma vankumatu ja vaba kahtlustest ning valmis tegutsema vastavalt Sinu juhendustele.
TEXT 74:
Sañjaya sagde: Således har jeg hørt samtalen mellem to store sjæle, Kṛṣṇa og Arjuna, og så vidunderligt er dette budskab, at hårene rejser sig på mit hoved.
TEXT 74:
Sañjaya ütles: Sedasi olen ma kuulnud kahe suure hinge, Kṛṣṇa ja Arjuna vahelist vestlust. Ning selle sõnum on sedavõrd imeline, et mu ihukarvad tõusevad püsti.
TEXT 75:
Ved Vyāsas nåde har jeg hørt disse højst fortrolige samtaler direkte fra mesteren over al mystik, Kṛṣṇa, der personligt talte til Arjuna.
TEXT 75:
Vyāsa armust olen ma kuulnud neid kõige salajasemaid õpetusi otse kogu müstitsismi valitsejalt Kṛṣṇalt, kes isiklikult kõneles Arjunaga.
TEXT 76:
O Konge, når jeg igen og igen genkalder mig denne forunderlige og hellige dialog mellem Kṛṣṇa og Arjuna, glædes og begejstres jeg hvert eneste øjeblik.
TEXT 76:
Oo, kuningas, meenutades üha uuesti ja uuesti seda Kṛṣṇa ja Arjuna vahelist imelist ja püha vestlust, kogen ma naudingut, mis paneb mu keha värisema.
TEXT 77:
O Konge, når jeg erindrer mig Herren Kṛṣṇas vidunderlige form, bliver jeg mere og mere slået af forundring, og jeg frydes igen og igen.
TEXT 77:
Oo, kuningas, kui ma meenutan Jumal Kṛṣṇa imelist kuju, pole mu imestusel piire ning ma rõõmustan ikka ja jälle.
TEXT 78:
Hvorend Kṛṣṇa, mesteren over al mystik, er, og hvorend Arjuna, den suveræne bueskytte, befinder sig, dér vil der med sikkerhed også være overdådighed, sejr, usædvanlig styrke og moral. Det er min konklusion.
TEXT 78:
Kus iganes viibivad kõikide müstitsismide valitseja Kṛṣṇa ja osavaim vibukütt Arjuna, seal on kindlasti ka küllus, võit, erakordne jõud ja moraalsus. Selline on minu arvamus.