Skip to main content

TEXT 73

TEXT 73

Tekst

Текст

arjuna uvāca
naṣṭo mohaḥ smṛtir labdhā
tvat-prasādān mayācyuta
sthito ’smi gata-sandehaḥ
kariṣye vacanaṁ tava
арджуна ува̄ча
нашт̣о мохах̣ смр̣тір лабдга̄
тват-праса̄да̄н майа̄чйута
стгіто ’смі ґата-сандехах̣
карішйе вачанам̇ тава

Synonyms

Послівний переклад

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; naṣṭaḥ — bortvejret; mohaḥ — illusion; smṛtiḥ — erindring; labdhā — genvundet; tvat-prasādāt — gennem Din nåde; mayā — af mig; acyuta — O ufejlbarlige Kṛṣṇa; sthitaḥ — forankret; asmi — jeg er; gata — fjernet; sandehaḥ — alle tvivl; kariṣye — jeg vil udføre; vacanam — ordre; tava — Din.

арджуна ува̄ча—Арджуна сказав; нашт̣ах̣—розвіявся; мохах̣— ілюзія; смр̣тіх̣—пам’ять; лабдга̄—відновилась; тват-праса̄да̄т— Твоєю милістю; майа̄ — мною; ачйута — о непохибний Кр̣шн̣а; стгітах̣—розташований; асмі—я є; ґата—усунулись; сандехах̣— всі сумніви; карішйе—я виконаю; вачанам—наказ; тава—Твій.

Translation

Переклад

Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, O Du ufejlbarlige, min illusion er nu overstået. Ved Din nåde har jeg genvundet min hukommelse. Jeg står nu fast og er fri for tvivl og rede til at handle ifølge Dine instruktioner.

Арджуна сказав: О дорогий Кр̣шн̣о, о непохибний! Мої ілюзії розвіялись. З Твоєї ласки пам’ять моя відновлена. Тепер я певен себе, вільний від сумнівів і готовий діяти згідно Твоїх вказівок.

Purport

Коментар

FORKLARING: Den naturlige position for et levende væsen, der her er repræsenteret af Arjuna, er at handle i overensstemmelse med den Højeste Herres ordrer. Det levende væsen er bestemt til selvdisciplin. Ifølge Śrī Caitanya Mahāprabhu er det levende væsens virkelige position at være den Højeste Herres evige tjener. Når det levende væsen glemmer dette princip, bliver det betinget af den materielle natur, men ved at tjene den Højeste Herre bliver man Guds befriede tjener. Det levende væsens naturlige position er at være en tjener. Enten må man tjene den illusoriske māyā eller den Højeste Herre. Når man tjener den Højeste Herre, er man i sin normale tilstand, men foretrækker man at tjene den illusoriske ydre energi, kommer man med sikkerhed til at leve i trældom. Det levende væsen tjener under illusion i den materielle verden. Han er bundet af sin lyst og sine begær, og alligevel betragter han sig selv som verdens hersker. Dette kaldes illusion. Når en person bliver befriet, ophører hans illusion, og han overgiver sig frivilligt til den Højeste for at handle efter Hans ønsker. Den sidste illusion, māyās sidste fælde for at fange det levende væsen, er ideen om, at han er Gud. Det levende væsen tror, at han ikke længere er en betinget sjæl, men Gud. Han er så uintelligent, at han ikke engang tænker på, at hvis han var Gud, hvordan kunne han da være i tvivl? Det tænker han ikke over. Så det er illusionens sidste faldgrube. Virkelig at blive fri for den illusoriske energi betyder at forstå Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, og indvillige i at handle ifølge Hans ordre.

Жива істота повинна діяти згідно з вказівками Верховного Господа — це її природне становище. Вона повинна дотримуватись самодисципліни. Ш́рı̄ Чаітанйа Маха̄прабгу сказав, що жива істота в своєму істинному стані є вічною слугою Верховного Господа. Якщо жива істота забуває це, її обумовлює матеріальна природа, але у відданому служінні Верховному Господеві вона стає вільним слугою Його. Становище слуги притаманне живій істоті. Вона служить або примарній ма̄йі, або — Верховному Господеві. Якщо вона служить Верховному Господеві, це її природне становище. А той, хто служить ілюзорній зовнішній енерґії, обов’язково потрапляє до неї в рабство. Так, перебуваючи в ілюзії, живі істоти служать у матеріальному світі. Вони в кайданах власної хтивості й бажань, однак вважають себе володарями світу. Це називають ілюзією. Коли людина звільнена, її ілюзії зникають, і вона добровільно віддає себе Верховному Господеві, і діє згідно з Його бажаннями. Остання ілюзія, остання пастка ма̄йі, в яку може потрапити жива істота, полягає в твердженні, що вона — Бог. Жива істота вже не вважає себе обумовленою душею, вона вважає себе за Бога. Вона настільки нерозсудлива, що не може второпати: якщо б вона була Богом, то сумніви не посідали б її. Однак вона не зважає на це. Такою є остання хитрість ма̄йі. Насправді ж звільнитись від ілюзорної енерґії можливо лише осягнувши Кр̣шн̣у, тобто Верховного Бога-Особу, і погодившись діяти згідно з Його велінням.

I verset her er ordet mohaḥ meget vigtigt. Mohaḥ refererer til det modsatte af kundskab. Sand kundskab er i virkeligheden forståelsen af, at hvert eneste levende væsen er Herrens evige tjener, men i stedet for at opfatte sig selv som sådan tror det levende væsen, at han ikke er en tjener, men denne materielle verdens herre, for han ønsker at herske over den materielle natur. Det er hans illusion. Denne illusion kan man blive kvit ved Herrens nåde eller ved en ren hengivens nåde, og når illusionen er overstået, indvilliger man i at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed.

Дуже важливим у даному вірші є слово моха. Моха стосується всього того, що суперечить знанню. Істинне знання полягає в розумінні того, що кожна жива істота є вічна слуга Господа, однак натомість вона вважає себе за господаря матеріального світу, прагнучи панувати над матеріальною природою. Такими є хиби живої істоти. Цю ілюзію можна подолати з Господньої ласки або ж з ласки чистого відданого Кр̣шн̣и. Коли ілюзія зникає, людина починає діяти в свідомості Кр̣шн̣и.

Kṛṣṇa-bevidsthed betyder at handle ifølge Kṛṣṇas ordre. Fordi den betingede sjæl er vildledt af den ydre materielle energi, ved han ikke, at den Højeste Herre er herskeren, der er fuld af viden og altings ejer. Han kan skænke Sine hengivne, hvad Han vil. Han er alles ven, og Han er især velvillig stemt over for Sin hengivne. Han er herskeren over denne materielle natur og over alle levende væsener. Han behersker også den utrættelige tid, og Han er fuld af alle overdådigheder og alle kræfter. Guddommens Højeste Personlighed kan tilmed give Sig selv til Sin hengivne. Den, der ikke kender Ham, er underlagt illusionens forhekselse. Da bliver man ikke en hengiven, men māyās tjener. Efter at have hørt Bhagavad-gītā fra Guddommens Højeste Personlighed blev Arjuna imidlertid fri for al illusion. Da forstod han, at Kṛṣṇa ikke alene var hans ven, men også Guddommens Højeste Personlighed. Og han forstod faktisk Kṛṣṇa. Så at studere Bhagavad-gītā er virkelig at forstå Kṛṣṇa. Når et menneske er i fuld viden, overgiver det sig helt naturligt til Kṛṣṇa. Da Arjuna forstod, at det var Kṛṣṇas plan at reducere den unødvendige befolkningsforøgelse, indvilligede han i at kæmpe ifølge Kṛṣṇas ønske. Han greb atter sine våben – sin bue og sine pile – for at kæmpe på Guddommens Højeste Personligheds ordre.

Свідомість Кр̣шн̣и означає, що людина діє згідно з веліннями Кр̣шн̣и. Обумовлена душа, яку ввела в оману зовнішня матеріальна енерґія, не знає, що лише Верховний Господь є правителем, що сповнений знання, і володарем усього. На Своє бажання Він може дати Своїм відданим усе. Він — друг кожного, але особливо Він прихильний до Своїх відданих. Кр̣шн̣а владний над матеріальною природою й над усіма живими істотами. Він також є повелитель невичерпного часу і Він сповнений усіх надзвичайних щедрот і достоїнств, й усієї могутності. Верховний Бог-Особа може навіть віддати Себе Своєму відданому. Той, хто не знає Його, перебуває в пітьмі ілюзії. Така людина не стає відданим Господа, вона служить ма̄йі. Арджуна ж, вислухавши Бгаґавад-ґı̄ту від Верховного Бога-Особи, звільнився від усіх своїх ілюзій. Він зрозумів, що Кр̣шн̣а — не лише його друг, але й Верховний Бог-Особа. Він воістину пізнав Кр̣шн̣у. Отже, зрозуміти Бгаґавад-ґı̄ту означає воістину пізнати Кр̣шн̣у. Досконале знання одразу ж піднімає людину на рівень відданості Кр̣шн̣і. Коли Арджуна збагнув, що задум Кр̣шн̣и полягав у тому, щоб зупинити надмірний приріст населення, він підкоривсь Його бажанню й погодився воювати. Він знову взяв свою зброю — лук та стріли, — щоб стати до бою з наказу Верховного Бога-Особи.