TEXT 68

Tekst

Texte

ya idaṁ paramaṁ guhyaṁ
mad-bhakteṣv abhidhāsyati
bhaktiṁ mayi parāṁ kṛtvā
mām evaiṣyaty asaṁśayaḥ

Synonyms

yaḥ — enhver, der; idam — denne; paramam — mest; guhyam — fortrolige hemmelighed; mat-bhakteṣu — for Mine hengivne; abhidhāsyati — vil forklare; bhaktim — hengiven tjeneste; mayi — til Mig; parām — transcendental; kṛtvā — idet han udfører; mām — til Mig; eva — afgjort; eṣyati — han vil komme; asaṁśayaḥ — uden tvivl.

yaḥ: quiconque; idam: ce; paramam: le plus; guhyam: confidentiel secret; mat: de Moi; bhakteṣu: parmi les dévots; abhidhāsyati: explique; bhaktim: un service de dévotion; mayi: à Moi; parām: transcendantal; kṛtvā: faisant; mām: à Moi; eva: certes; eṣyati: vient; asaṁśayaḥ: sans nul doute.

Translation

Den, der forklarer denne største af alle hemmeligheder for de hengivne, garanteres ren hengiven tjeneste, og til sidst vender han tilbage til Mig.

Celui qui enseigne à Mes dévots ce secret suprême obtient de Me servir avec une dévotion pure. Et à la fin, il revient infailliblement à Moi.

Purport

FORKLARING: Normalt bliver det tilrådet kun at diskutere Bhagavad- gītā blandt hengivne, for de, der ikke er hengivne, kan hverken forstå Kṛṣṇa eller Bhagavad-gītā. De, der ikke accepterer Kṛṣṇa, som Han er, og Bhagavad-gītā, som den er, bør ikke forklare Bhagavad-gītā efter forgodtbefindende og på den måde begå forseelser. Bhagavad-gītā skal forklares for dem, der er rede til at acceptere Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Det er et emne, der er forbeholdt de hengivne, og det er ikke for filosofiske spekulanter. Men alle, der oprigtigt forsøger at forklare Bhagavad-gītā, som den er, avancerer i hengiven tjeneste og når til det rene hengivne livsstadie. Som følge af en sådan ren hengivenhed kan man være sikker på at vende hjem, tilbage til Guddommen.

Il est préférable d’étudier la Bhagavad-gītā entre dévots, car les non-dévots ne sont pas en mesure de la comprendre, ou de comprendre Kṛṣṇa. Ceux qui n’acceptent ni Kṛṣṇa tel qu’Il est, ni la Bhagavad-gītā telle qu’elle est, ne doivent pas essayer d’expliquer ce texte sacré au gré de leur fantaisie, et commettre ainsi des offenses. La Bhagavad-gītā ne doit être présentée qu’à ceux qui sont prêts à accepter que Kṛṣṇa est Dieu, la Personne Suprême. Elle est un sujet d’étude pour les dévots, non pour les hommes qui se livrent à la spéculation philosophique.

D’un autre côté, quiconque s’efforce sincèrement de présenter la Bhagavad-gītā telle qu’elle est progressera dans sa vie dévotionnelle et atteindra la dévotion pure, qui lui assurera le retour en sa demeure originelle, auprès de Dieu, la Personne Suprême.