Skip to main content

TEXT 61

TEXT 61

Tekst

Texte

īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati
bhrāmayan sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā
īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati
bhrāmayan sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā

Synonyms

Synonyms

īśvaraḥ — den Højeste Herre; sarva-bhūtānām — på alle levende væsener; hṛt-deśe — i området omkring hjertet; arjuna — O Arjuna; tiṣṭhati — befinder Sig; bhrāmayan — får til at rejse; sarva-bhūtāni — alle levende væsener; yantra — på en maskine; ārūḍhāni — der er placeret; māyayā — under den materielle energis fortryllelse.

īśvaraḥ: le Seigneur Suprême; sarva-bhūtānām: de tous les êtres; hṛt-deśe: dans le siège du cœur; arjuna: ô Arjuna; tiṣṭhati: réside; bhrāmayan: faisant se déplacer; sarva-bhūtāni: tous les êtres; yantra: sur une machine; ārūḍhāni: étant placés; māyayā: sous l’influence de l’énergie matérielle.

Translation

Translation

Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.

Le Seigneur Suprême, ô Arjuna, Se tient dans le cœur de tous les êtres, qui sont en quelque sorte placés dans une machine faite d’énergie matérielle. Ainsi dirige-t-Il leurs errances à tous.

Purport

Purport

FORKLARING: Arjuna var ikke alvidende, og hans beslutning om at tage del i krigen eller ej beroede på hans begrænsede dømmekraft. Herren Kṛṣṇa fortalte, at den individuelle sjæl ikke er alt, som er. Guddommens Højeste Personlighed eller Han Selv, Kṛṣṇa, sidder i hjertet som den lokaliserede Oversjæl og leder det levende væsen. Efter at have skiftet krop glemmer det levende væsen sine tidligere handlinger, men Oversjælen er som kenderen af fortid, nutid og fremtid vidne til alle hans handlinger. Derfor ledes alle levende væseners handlinger af denne Oversjæl. Det levende væsen får, hvad han fortjener, og bliver båret af den materielle krop, der er skabt af den materielle energi under Oversjælens ledelse. Så snart et levende væsen er blevet placeret i en bestemt krop, bliver han tvunget til at handle under fortryllelse af denne kropslige situation. En person, der sidder i en hurtigkørende sportsvogn, kører stærkere end den, der sidder i en langsommere model, selv om de levende væsener, førerne, er ens. På samme måde udformer den materielle natur på den Højeste Sjæls ordre en bestemt kropstype til en bestemt slags levende væsen, så han kan handle i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. Det levende væsen er ikke uafhængigt. Man må aldrig se sig selv som uafhængig af Guddommens Højeste Personlighed. Den individuelle person er altid underlagt Herrens kontrol. Det er således ens pligt at overgive sig, hvilket er budskabet i næste vers.

Arjuna n’est pas le connaissant suprême. Sa décision de combattre ou de ne pas combattre ne relève donc que de son jugement limité. Kṛṣṇa a enseigné que l’individu n’est pas suprême. Lui-même, Dieu, dans Sa forme de Paramātmā, habite le cœur de tous les êtres et les dirige. En changeant de corps, l’être distinct oublie ses actes passés, mais le Paramātmā, l’Âme Suprême, qui connaît le passé, le présent et le futur, demeure témoin de tous ses actes. Ainsi, les âmes conditionnées sont dirigées dans tous leurs actes par l’Âme Suprême et obtiennent ce qu’elles méritent. Elles sont portées par le corps, lui-même créé par l’énergie matérielle sous la direction de l’Âme Suprême. Dès que l’être est placé dans un corps, il doit agir selon le conditionnement propre à ce corps. Un homme au volant d’une voiture rapide ira certes plus vite qu’un autre pourvu d’un véhicule plus lent, même si les deux conducteurs sont de même force. Il en est de même des êtres vivants. Sous les ordres de l’Être Suprême, la nature matérielle façonne pour chaque être un corps particulier qui lui permet d’agir en conformité avec ses désirs passés.

Les êtres ne sont pas indépendants. Ils dépendent de Dieu, la Personne Suprême, car ils demeurent constamment sous Son contrôle. Il est donc du devoir de chacun de s’abandonner à Lui, ainsi que le commande le verset suivant.