Skip to main content

TEXT 61

TEXT 61

Tekst

Text

īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati
bhrāmayan sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā
īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe ’rjuna tiṣṭhati
bhrāmayan sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā

Synonyms

Synonyms

īśvaraḥ — den Højeste Herre; sarva-bhūtānām — på alle levende væsener; hṛt-deśe — i området omkring hjertet; arjuna — O Arjuna; tiṣṭhati — befinder Sig; bhrāmayan — får til at rejse; sarva-bhūtāni — alle levende væsener; yantra — på en maskine; ārūḍhāni — der er placeret; māyayā — under den materielle energis fortryllelse.

īśvaraḥ — the Supreme Lord; sarva-bhūtānām — of all living entities; hṛt-deśe — in the location of the heart; arjuna — O Arjuna; tiṣṭhati — resides; bhrāmayan — causing to travel; sarva-bhūtāni — all living entities; yantra — on a machine; ārūḍhani — being placed; māyayā — under the spell of material energy.

Translation

Translation

Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.

The Supreme Lord is situated in everyone’s heart, O Arjuna, and is directing the wanderings of all living entities, who are seated as on a machine, made of the material energy.

Purport

Purport

FORKLARING: Arjuna var ikke alvidende, og hans beslutning om at tage del i krigen eller ej beroede på hans begrænsede dømmekraft. Herren Kṛṣṇa fortalte, at den individuelle sjæl ikke er alt, som er. Guddommens Højeste Personlighed eller Han Selv, Kṛṣṇa, sidder i hjertet som den lokaliserede Oversjæl og leder det levende væsen. Efter at have skiftet krop glemmer det levende væsen sine tidligere handlinger, men Oversjælen er som kenderen af fortid, nutid og fremtid vidne til alle hans handlinger. Derfor ledes alle levende væseners handlinger af denne Oversjæl. Det levende væsen får, hvad han fortjener, og bliver båret af den materielle krop, der er skabt af den materielle energi under Oversjælens ledelse. Så snart et levende væsen er blevet placeret i en bestemt krop, bliver han tvunget til at handle under fortryllelse af denne kropslige situation. En person, der sidder i en hurtigkørende sportsvogn, kører stærkere end den, der sidder i en langsommere model, selv om de levende væsener, førerne, er ens. På samme måde udformer den materielle natur på den Højeste Sjæls ordre en bestemt kropstype til en bestemt slags levende væsen, så han kan handle i overensstemmelse med sine tidligere ønsker. Det levende væsen er ikke uafhængigt. Man må aldrig se sig selv som uafhængig af Guddommens Højeste Personlighed. Den individuelle person er altid underlagt Herrens kontrol. Det er således ens pligt at overgive sig, hvilket er budskabet i næste vers.

Arjuna was not the supreme knower, and his decision to fight or not to fight was confined to his limited discretion. Lord Kṛṣṇa instructed that the individual is not all in all. The Supreme Personality of Godhead, or He Himself, Kṛṣṇa, as the localized Supersoul, sits in the heart directing the living being. After changing bodies, the living entity forgets his past deeds, but the Supersoul, as the knower of the past, present and future, remains the witness of all his activities. Therefore all the activities of living entities are directed by this Supersoul. The living entity gets what he deserves and is carried by the material body, which is created in the material energy under the direction of the Supersoul. As soon as a living entity is placed in a particular type of body, he has to work under the spell of that bodily situation. A person seated in a high-speed motorcar goes faster than one seated in a slower car, though the living entities, the drivers, may be the same. Similarly, by the order of the Supreme Soul, material nature fashions a particular type of body to a particular type of living entity so that he may work according to his past desires. The living entity is not independent. One should not think himself independent of the Supreme Personality of Godhead. The individual is always under the Lord’s control. Therefore one’s duty is to surrender, and that is the injunction of the next verse.