TEXT 59

Tekst

Texte

yad ahaṅkāram āśritya
na yotsya iti manyase
mithyaiṣa vyavasāyas te
prakṛtis tvāṁ niyokṣyati

Synonyms

yat — hvis; ahaṅkāram — af falsk ego; āśritya — idet du søger tilflugt; na yotsye — jeg vil ikke kæmpe; iti — således; manyase — du tænker; mithyā eṣaḥ — denne er helt forkert; vyavasāyaḥ — beslutsomhed; te — din; prakṛtiḥ — den materielle natur; tvām — dig; niyokṣyati — vil engagere.

yat: si; ahaṅkāram: dans le faux ego; āśritya: prenant refuge; na yotsye: je ne combattrai pas; iti: ainsi; manyase: tu penses; mithyā eṣaḥ: c’est une fausse; vyavasāyaḥ: détermination; te: ta; prakṛtiḥ: nature matérielle; tvām: toi; niyokṣyati: engagera.

Translation

Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.

Si tu n’agis pas selon Mes directives, si tu refuses de livrer bataille, tu te fourvoieras. Et, de par ta nature, il te faudra quand même combattre.

Purport

FORKLARING: Arjuna var en kriger og født med en kṣatriyas natur. Det var derfor hans naturlige pligt at kæmpe. Men på grund af falsk ego var han bange for, at det ville medføre syndige reaktioner at dræbe hans lærer, bedstefader og venner. I virkeligheden så han sig selv som herre over sine egne handlinger, som om det var ham, der bestemte de gode eller dårlige resultater af et sådant arbejde. Han glemte, at Guddommens Højeste Personlighed var til stede og gav ham besked på at kæmpe. Deri ligger den betingede sjæls forglemmelse. Den Højeste Personlighed forklarer, hvad der er godt, og hvad der er dårligt, så det eneste, man behøver at gøre for at opnå perfektion i livet, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ingen kan kende sin skæbne lige så godt, som den Højeste Herre kender den. Derfor er den bedste strategi at lade sig lede af den Højeste Herre og handle i overensstemmelse dermed. Ingen bør tilsidesætte Guddommens Højeste Personligheds ordre eller ordren fra den åndelige mester, som er Guds repræsentant. Man bør uden betænkning udføre Guddommens Højeste Personligheds ordre. Da vil man være i sikkerhed under alle omstændigheder.

Arjuna est un guerrier, né avec une nature de kṣatriya. Son devoir inné consiste donc à combattre. Mais sous l’influence du faux ego, il craint qu’en tuant son précepteur, son grand-père et ses amis, il ne commette un péché dont il devra endurer les conséquences. En fait, il se croit maître de ses actes, capable de décider par lui-même de leurs résultats, bons ou mauvais. Il oublie que Dieu, la Personne Suprême, est avec lui et l’exhorte à combattre. Cet oubli est caractéristique de l’âme conditionnée. Le Seigneur Suprême indique quels sont les actes bons et mauvais, et l’être n’a qu’à suivre Ses directives – en agissant dans la conscience de Kṛṣṇa – pour atteindre la perfection de l’existence. On ne peut connaître notre destin mieux que le Seigneur. La meilleure chose à faire est donc d’agir selon Ses instructions. On ne doit jamais négliger l’instruction du Seigneur Suprême ou du maître spirituel qui Le représente. Il faut exécuter les ordres de Dieu, la Personne Suprême, sans hésiter, car cela nous protégera en toutes circonstances.