TEXT 59

Tekst

Text

yad ahaṅkāram āśritya
na yotsya iti manyase
mithyaiṣa vyavasāyas te
prakṛtis tvāṁ niyokṣyati

Synonyms

yat — hvis; ahaṅkāram — af falsk ego; āśritya — idet du søger tilflugt; na yotsye — jeg vil ikke kæmpe; iti — således; manyase — du tænker; mithyā eṣaḥ — denne er helt forkert; vyavasāyaḥ — beslutsomhed; te — din; prakṛtiḥ — den materielle natur; tvām — dig; niyokṣyati — vil engagere.

yat — wenn; ahaṅkāram — beim falschen Ego; āśritya — Zuflucht suchend; na yotsye — ich werde nicht kämpfen; iti — so; manyase — du denkst; mithyā eṣaḥ — dies ist alles falsch; vyavasāyaḥ — Entschlossenheit; te — deine; prakṛtiḥ — materielle Natur; tvām — dich; niyokṣyati — wird beschäftigen.

Translation

Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.

Wenn du nicht Meiner Anweisung gemäß handelst und nicht kämpfst, wirst du in die Irre gehen. Es ist deine Natur, daß du kämpfen mußt.

Purport

FORKLARING: Arjuna var en kriger og født med en kṣatriyas natur. Det var derfor hans naturlige pligt at kæmpe. Men på grund af falsk ego var han bange for, at det ville medføre syndige reaktioner at dræbe hans lærer, bedstefader og venner. I virkeligheden så han sig selv som herre over sine egne handlinger, som om det var ham, der bestemte de gode eller dårlige resultater af et sådant arbejde. Han glemte, at Guddommens Højeste Personlighed var til stede og gav ham besked på at kæmpe. Deri ligger den betingede sjæls forglemmelse. Den Højeste Personlighed forklarer, hvad der er godt, og hvad der er dårligt, så det eneste, man behøver at gøre for at opnå perfektion i livet, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ingen kan kende sin skæbne lige så godt, som den Højeste Herre kender den. Derfor er den bedste strategi at lade sig lede af den Højeste Herre og handle i overensstemmelse dermed. Ingen bør tilsidesætte Guddommens Højeste Personligheds ordre eller ordren fra den åndelige mester, som er Guds repræsentant. Man bør uden betænkning udføre Guddommens Højeste Personligheds ordre. Da vil man være i sikkerhed under alle omstændigheder.

ERLÄUTERUNG: Arjuna war ein Krieger und hatte von Geburt an das Wesen eines kṣatriya. Deshalb war es seine natürliche Pflicht zu kämpfen. Doch aufgrund von falschem Ego befürchtete er, sündhafte Reaktionen auf sich zu laden, wenn er seinen Lehrer, seinen Großvater und seine Freunde tötete. Er hielt sich selbst für den Herrn seiner Handlungen, als ob er ihre guten und schlechten Ergebnisse bestimmen würde. Er vergaß, daß die Höchste Persönlichkeit Gottes vor ihm stand und ihm die Anweisung gab zu kämpfen. Das ist die Vergeßlichkeit der bedingten Seele. Die Höchste Persönlichkeit Gottes lehrt uns, was gut und was schlecht ist, und man braucht nur im Kṛṣṇa-Bewußtsein zu handeln, um die Vollkommenheit des Lebens zu erreichen. Niemand kennt sein Schicksal, doch der Höchste Herr kennt das Schicksal aller. Deshalb ist es das beste, sich vom Höchsten Herrn unterweisen zu lassen und dementsprechend zu handeln. Niemand sollte die Anordnung der Höchsten Persönlichkeit Gottes oder die Anordnung des spirituellen Meisters, der der Stellvertreter Gottes ist, mißachten. Man sollte der Anordnung der Höchsten Persönlichkeit Gottes ohne Zögern nachkommen; so bleibt man unter allen Umständen in Sicherheit.