Skip to main content

TEXT 48

TEXT 48

Tekst

Texto

saha-jaṁ karma kaunteya
sa-doṣam api na tyajet
sarvārambhā hi doṣeṇa
dhūmenāgnir ivāvṛtāḥ
saha-jaṁ karma kaunteya
sa-doṣam api na tyajet
sarvārambhā hi doṣeṇa
dhūmenāgnir ivāvṛtāḥ

Synonyms

Palabra por palabra

saha-jam — født samtidigt; karma — arbejde; kaunteya — O Kuntīs søn; sa-doṣam — med fejl; api — skønt; na — aldrig; tyajet — man bør opgive; sarva-ārambhāḥ — alle foretagender; hi — afgjort; doṣeṇa — af fejl; dhūmena — af røg; agniḥ — ild; iva — som; āvṛtāḥ — dækket.

saha-jam — nacido simultáneamente; karma — trabajo; kaunteya — ¡oh, hijo de Kuntī!; sa-doṣam — con defecto; api — aunque; na — nunca; tyajet — que debe abandonarse; sarva-ārambhāḥ — toda empresa; hi — ciertamente; doṣeṇa — con defecto; dhūmena — con humo; agniḥ — fuego; iva — como; āvṛtāḥ — cubierto.

Translation

Traducción

Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntīs søn.

A todo esfuerzo lo cubre algún tipo de defecto, tal como al fuego lo cubre el humo. Por consiguiente, uno no debe abandonar el trabajo que nace de su naturaleza, ¡oh, hijo de Kuntī!, ni siquiera si el mismo está plagado de defectos.

Purport

Significado

FORKLARING: I det betingede liv er alt arbejde forurenet af naturens materielle kvaliteter. Selv en brāhmaṇa er nødt til at udføre offerhandlinger, der nødvendiggør drab på dyr. På samme måde er en kṣatriya nødt til at kæmpe mod fjender, uanset hvor from han ellers måtte være. Det er uundgåeligt for ham. Ligeledes må en forretningsmand, uanset hvor from han er, undertiden dække over sin fortjeneste for at holde forretningen i gang, eller måske bliver han sommetider nødt til at handle på det sorte marked. Den slags ting er nødvendige. Man kan ikke undgå dem. Selv en śūdra, der tjener en dårlig herre, er på samme måde nødt til at gøre det, som hans herre beder ham om, selv om det ikke burde gøres. På trods af alle disse mangler skal man fortsætte med at gøre sine foreskrevne pligter, for de udspringer af ens egen natur.

  En la vida condicionada, todo trabajo está contaminado por las modalidades materiales de la naturaleza. Incluso si uno es un brāhmaṇa, tiene que celebrar sacrificios en los que es necesaria la matanza de animales. De manera similar, un kṣatriya, por piadoso que sea, tiene que pelear contra los enemigos. Él no lo puede evitar. Así mismo, un comerciante, por piadoso que sea, a veces tiene que ocultar su ganancia para poder seguir en el comercio, o a veces tiene que negociar en el mercado negro. Esas cosas son necesarias; no se pueden evitar. De igual modo, aunque un hombre sea un śūdra que sirve a un mal amo, tiene que cumplir las órdenes del amo, aunque no se deba. A pesar de esos defectos, uno debe seguir desempeñando sus deberes prescritos, pues estos nacen de su propia naturaleza.

I verset gives der et godt eksempel. Selv om ild er ren, vil der stadig være røg. Men røgen gør ikke ilden uren. Skønt der er røg i ilden, betragtes ild stadig som det reneste af alle elementer. Hvis man vælger at opgive en kṣatriyas pligter til fordel for en brāhmaṇas beskæftigelse, er der ingen garanti for, at en brāhmaṇa ingen ubehagelige pligter har i sin beskæftigelse. Det kan således konstateres, at ingen i den materielle verden kan være helt fri for besmittelsen fra den materielle natur. Eksemplet med ild og røg er meget rammende i denne sammenhæng. Når man om vinteren løfter en sten fra ilden, irriterer røgen af og til øjnene og andre dele af kroppen, men alligevel må man gøre brug af ilden på trods af forstyrrende omstændigheder. På samme måde må man ikke opgive sin naturlige beskæftigelse, blot fordi der er nogle forstyrrende elementer. Tværtimod skal man være besluttet på at tjene den Højeste Herre med sin beskæftigelsesmæssige pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er fuldkommenhed. Når en bestemt pligt gøres for at tilfredsstille den Højeste Herre, bliver alle fejl og mangler ved dette arbejde renset væk. Når resultaterne af ens arbejde bliver renset ved at være forbundet med hengiven tjeneste, bliver man fuldkommen i at se selvet i sit indre, hvilket er selverkendelse.

Aquí se da un ejemplo muy bueno. Aunque el fuego es puro, aun así existe el humo. Sin embargo, el humo no hace que el fuego sea impuro. Aunque con el fuego haya humo, al fuego se lo considera, no obstante, el elemento más puro de todos. Si uno prefiere abandonar el trabajo de un kṣatriya y adoptar la ocupación de un brāhmaṇa, nadie le asegura que en la ocupación de brāhmaṇa no habrá deberes desagradables. Se puede concluir, entonces, que en el mundo material nadie puede estar completamente libre de la contaminación de la naturaleza material. Este ejemplo del fuego y el humo es muy adecuado en relación con eso. Cuando en tiempos de invierno se toma una piedra de entre el fuego, a veces el humo causa molestias en los ojos y otras partes del cuerpo, pero aun así se debe hacer uso del fuego a pesar de las molestias. De forma similar, uno no debe abandonar su ocupación natural porque haya algunos elementos perturbadores. Más bien, se debe estar decidido a servir al Señor Supremo por medio de la ocupación personal en estado de conciencia de Kṛṣṇa. Ese es el punto de la perfección. Cuando los deberes de un determinado tipo de ocupación se llevan a cabo para la satisfacción del Señor Supremo, todos los defectos de esa ocupación específica se purifican. Cuando los resultados del trabajo se purifican —cuando están vinculados con el servicio devocional—, uno llega a ver perfectamente el ser interior, y eso constituye la autorrealización.