Skip to main content

TEXT 46

TEXT 46

Tekst

Текст

yataḥ pravṛttir bhūtānāṁ
yena sarvam idaṁ tatam
sva-karmaṇā tam abhyarcya
siddhiṁ vindati mānavaḥ
йатах̣ правр̣ттір бгӯта̄на̄м̇
йена сарвам ідам̇ татам
сва-карман̣а̄ там абгйарчйа
сіддгім̇ віндаті ма̄навах̣

Synonyms

Послівний переклад

yataḥ — fra hvem; pravṛttiḥ — udstrømning; bhūtānām — alle levende væseners; yena — af hvem; sarvam — alt; idam — dette; tatam — gennemtrænges; sva-karmaṇā — via sine egne pligter; tam — Ham; abhyarcya — ved at tilbede; siddhim — fuldkommenhed; vindati — opnår; mānavaḥ — et menneske.

йатах̣—від кого; правр̣ттіх̣—виникнення; бгӯта̄на̄м—усіх живих істот; йена—ким; сарвам—усе; ідам—це; татам—просякнуте; сва- карман̣а̄—своїми обов’язками; там—йому; абгйарчйа—поклоняючись; сіддгім—досконалості; віндаті—досягає; ма̄навах̣—людина.

Translation

Переклад

Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.

Поклоняючись всюдисущому Господеві, з якого походять усі живі істоти, людина може досягти досконалості, виконуючи свої обов’язки.

Purport

Коментар

FORKLARING: Som fastslået i kapitel 15 er alle levende væsener uadskillelige fragmentariske dele af den Højeste Herre. Den Højeste Herre er derfor begyndelsen til alle levende væsener. Dette bliver bekræftet i Vedānta-sūtra (1.1.2) med ordene janmādy asya yataḥ. Den Højeste Herre er således begyndelsen til alle levende væseners liv. Og som der står i Bhagavad-gītās kapitel 7, er den Højeste Herre altgennemtrængende i kraft af Sine to energier, den ydre energi og den indre energi. Man skal derfor tilbede den Højeste Herre sammen med Hans energier. Normalt tilbeder vaiṣṇava-hengivne den Højeste Herre sammen med Hans indre energi. Hans ydre energi er et forvrænget spejlbillede af den indre energi. Den ydre energi er en baggrund, men den Højeste Herre er gennem ekspansionen af Sin fuldstændige del som Paramātmā til stede overalt. Han er Oversjælen i alle halvguder, alle mennesker, alle dyr, overalt. Man bør derfor vide, at som uadskillelig del af den Højeste Herre er det ens pligt at tjene den Højeste. Alle skal være engageret i hengiven tjeneste til Herren i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er anbefalingen i dette vers.

Як указано в п’ятнадцятій главі, всі живі істоти є невід’ємними частками Верховного Господа. Таким чином, Господь є початок усіх живих істот. Підтвердження цього знаходимо в Веда̄нта-сӯтрі — джанма̄дй асйа йатах̣. Верховний Господь — це джерело життя кожної живої істоти. В сьомій главі Бгаґавад-ґı̄ти сказано, що Верховний Господь за допомогою своїх енерґій, внутрішньої і зовнішньої, проникає усюди. Тому слід поклонятись Верховному Господеві як володарю різноманітних енерґій; ваішн̣ави звичайно поклоняються Верховному Господеві за допомогою Його внутрішньої енерґії. Його зовнішня енерґія являє собою спотворене відображення внутрішньої. Зовнішня енерґія — це тло, Верховний же Господь у вигляді Своєї повновладної частки, Наддуші, присутній скрізь. Він — Наддуша всіх напівбогів, усіх людських істот, усіх тварин. Він — скрізь. Тому слід зрозуміти, що жива істота є невід’ємною часткою Верховного Господа, обов’язок якої полягає в служінні Верховному Господеві. Кожна людина повинна сповнитись свідомості Кр̣шн̣и і присвятити себе відданому служінню Господеві, — так радить даний вірш.

Alle bør tænke, at de er sat til at gøre en bestemt slags arbejde af Hṛṣīkeśa, sansernes herre. Og med resultatet af det arbejde, man er beskæftiget med, skal man tilbede Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Hvis man hele tiden tænker på denne måde i fuld Kṛṣṇa- bevidsthed, bliver man ved Herrens nåde fuldt bevidst om alt. Det er livets fuldendelse. I Bhagavad-gītā (12.7) bemærker Herren, teṣām ahaṁ samuddhartā. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for at udfri en sådan hengiven. Dette er livets højeste fuldkommenhed. Hvis man tjener den Højeste Herre, når man den højeste fuldkommenhed, uanset hvad ens beskæftigelse er.

Кожен повинен зрозуміти, що саме Хр̣шı̄кеш́а, володар чуттів, надає всім можливості виконувати певну роботу і, отже, всі плоди роботи треба присвячувати Верховному Богові-Особі, Ш́рı̄ Кр̣шн̣і. Відданому, який завжди пам’ятає про це, цілковито усвідомлюючи Кр̣шн̣у, з Господньої ласки відкривається все. В цьому полягає досконалість життя. Господь каже в Бгаґавад-ґı̄ті (12.17) теша̄м ахам̇ самуддгарта̄. Верховний Господь Сам дбає про звільнення такого відданого, і в цьому — вища досконалість життя. Яку б роботу людина не виконувала, якщо вона служить Верховному Господеві, — вона досягає найвищої досконалості.