TEXT 46
VERSO 46
Tekst
Texto
yena sarvam idaṁ tatam
sva-karmaṇā tam abhyarcya
siddhiṁ vindati mānavaḥ
yena sarvam idaṁ tatam
sva-karmaṇā tam abhyarcya
siddhiṁ vindati mānavaḥ
Synonyms
Sinônimos
Translation
Tradução
Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.
Prestando adoração ao Senhor, que é a fonte de todos os seres e que é onipenetrante, o homem pode atingir a perfeição através da execução de seu próprio trabalho.
Purport
Comentário
FORKLARING: Som fastslået i kapitel 15 er alle levende væsener uadskillelige fragmentariske dele af den Højeste Herre. Den Højeste Herre er derfor begyndelsen til alle levende væsener. Dette bliver bekræftet i Vedānta-sūtra (1.1.2) med ordene janmādy asya yataḥ. Den Højeste Herre er således begyndelsen til alle levende væseners liv. Og som der står i Bhagavad-gītās kapitel 7, er den Højeste Herre altgennemtrængende i kraft af Sine to energier, den ydre energi og den indre energi. Man skal derfor tilbede den Højeste Herre sammen med Hans energier. Normalt tilbeder vaiṣṇava-hengivne den Højeste Herre sammen med Hans indre energi. Hans ydre energi er et forvrænget spejlbillede af den indre energi. Den ydre energi er en baggrund, men den Højeste Herre er gennem ekspansionen af Sin fuldstændige del som Paramātmā til stede overalt. Han er Oversjælen i alle halvguder, alle mennesker, alle dyr, overalt. Man bør derfor vide, at som uadskillelig del af den Højeste Herre er det ens pligt at tjene den Højeste. Alle skal være engageret i hengiven tjeneste til Herren i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er anbefalingen i dette vers.
Como se afirmou no Décimo Quinto Capítulo, todos os seres vivos são partes integrantes fragmentárias do Senhor Supremo. Logo, o Senhor Supremo é a origem de todas as entidades vivas. Isto é confirmado no Vedānta-sūtra —janmādy asya yataḥ. O Senhor Supremo é portanto o começo da vida de todo ser vivo. E como se afirmou no Sétimo Capítulo do Bhagavad-gītā, o Senhor Supremo, por meio de Suas duas energias, Sua energia externa e Sua energia interna, é onipenetrante. Portanto, deve-se adorar o Senhor Supremo junto com Suas energias. Em geral, os devotos vaiṣṇavas adoram o Senhor Supremo com Sua energia interna. Sua energia externa é um reflexo pervertido da energia interna. A energia externa serve de fundo, mas o Senhor Supremo, através da expansão de Sua porção plenária, o Paramātmā, está em toda a parte. Ele é a Superalma de todos os semideuses, de todos os seres humanos e de todos os animais existentes em toda a parte. Portanto, devemos saber que, como partes integrantes do Senhor Supremo, temos como dever prestar serviço ao Supremo. É nosso dever ocuparmo-nos em serviço devocional ao Senhor em plena consciência de Kṛṣṇa. Este verso recomenda isto.
Alle bør tænke, at de er sat til at gøre en bestemt slags arbejde af Hṛṣīkeśa, sansernes herre. Og med resultatet af det arbejde, man er beskæftiget med, skal man tilbede Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa. Hvis man hele tiden tænker på denne måde i fuld Kṛṣṇa- bevidsthed, bliver man ved Herrens nåde fuldt bevidst om alt. Det er livets fuldendelse. I Bhagavad-gītā (12.7) bemærker Herren, teṣām ahaṁ samuddhartā. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for at udfri en sådan hengiven. Dette er livets højeste fuldkommenhed. Hvis man tjener den Højeste Herre, når man den højeste fuldkommenhed, uanset hvad ens beskæftigelse er.
Todos devem pensar que estão engajados num tipo de atividade específica designada por Hṛṣīkeśa, o senhor dos sentidos. E com o resultado do trabalho em que se ocupa, ele deve adorar a Suprema Personalidade de Deus, Śrī Kṛṣṇa. Se sempre mantiver esse pensamento, em plena consciência de Kṛṣṇa, então, pela graça do Senhor, ele passa a saber de tudo. Esta é a perfeição da vida. No Bhagavad-gītā (12.7), o Senhor diz que teṣām ahaṁ samuddhartā. O próprio Senhor Supremo Se encarrega de liberar tal devoto. Esta é a mais elevada perfeição da vida. Seja qual for a atividade em que ele se ocupe, se prestar serviço ao Senhor Supremo, ele alcançará a perfeição máxima.