Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL ATTEN

TEXT 38

TEXT 38

Tekst

Text

viṣayendriya-saṁyogād
yat tad agre ’mṛtopamam
pariṇāme viṣam iva
tat sukhaṁ rājasaṁ smṛtam
viṣayendriya-saṁyogād
yat tad agre ’mṛtopamam
pariṇāme viṣam iva
tat sukhaṁ rājasaṁ smṛtam

Synonyms

Synonyms

viṣaya — af sanseobjekterne; indriya — og sanserne; saṁyogāt — fra kombinationen; yat — som; tat — den; agre — i begyndelsen; amṛta-upamam — som nektar; pariṇāme — til slut; viṣam iva — som gift; tat — den; sukham — lykke; rājasam — i lidenskabens kvalitet; smṛtam — anses for at være.

viṣaya — der Sinnesobjekte; indriya — und der Sinne; saṁyogāt — von der Verbindung; yat — was; tat — das; agre — am Anfang; amṛta-upamam — wie Nektar; pariṇāme — am Ende; viṣam iva — wie Gift; tat — dieses; sukham — Glück; rājasam — in der Erscheinungsweise der Leidenschaft; smṛtam — wird betrachtet als.

Translation

Translation

Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.

Jenes Glück, das aus dem Kontakt der Sinne mit ihren Objekten entsteht und das am Anfang wie Nektar erscheint, doch am Ende wie Gift ist, gilt als Glück in der Erscheinungsweise der Leidenschaft.

Purport

Purport

FORKLARING: En ung mand og en ung kvinde mødes, og sanserne driver den unge mand til at se på hende, til at røre ved hende og til at have seksuelt samkvem med hende. Til at begynde med kan dette virke meget tiltalende for sanserne, men til sidst eller efter et stykke tid bliver det som gift. De går fra hinanden eller bliver skilt, og der er sorg og beklagelse osv. Den slags lykke er altid i lidenskabens kvalitet. Lykke, der stammer fra forbindelsen mellem sanserne og sanseobjekterne, medfører altid lidelse og bør på alle måder undgås.

ERLÄUTERUNG: Ein junger Mann und eine junge Frau treffen sich, und die Sinne treiben den jungen Mann dazu, die Frau anzublicken, sie zu berühren und mit ihr Geschlechtsverkehr zu haben. Am Anfang mag dies für die Sinne sehr angenehm sein, doch am Ende, oder nach einiger Zeit, wird es zu Gift. Sie trennen sich wieder oder lassen sich scheiden – es gibt Klagen, es gibt Kummer, usw. Solches Glück befindet sich immer in der Erscheinungsweise der Leidenschaft. Glück, das aus dem Kontakt der Sinne mit den Sinnesobjekten entsteht, ist immer eine Ursache von Leid und sollte daher unter allen Umständen vermieden werden.