Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL ATTEN

TEXT 36

TEXT 36

Tekst

Text

sukhaṁ tv idānīṁ tri-vidhaṁ
śṛṇu me bharatarṣabha
abhyāsād ramate yatra
duḥkhāntaṁ ca nigacchati
sukhaṁ tv idānīṁ tri-vidhaṁ
śṛṇu me bharatarṣabha
abhyāsād ramate yatra
duḥkhāntaṁ ca nigacchati

Synonyms

Synonyms

sukham — lykke; tu — men; idānīm — nu; tri-vidham — de tre former for; śṛṇu — hør; me — fra Mig; bharata-ṛṣabha — O du bedste blandt Bhārataer; abhyāsāt — gennem udøvelse; ramate — man nyder; yatra — hvor; duḥkha — på lidelse; antam — enden; ca — også; nigacchati — kommer til.

sukham — Glück; tu — aber; idānīm — nun; tri-vidham — von dreierlei Art; śṛṇu — höre; me — von Mir; bharata-ṛṣabha — o bester unter den Bhāratas; abhyāsāt — durch Übung; ramate — man genießt; yatra — wo; duḥkha — des Leides; antam — das Ende; ca — auch; nigacchati — gewinnt.

Translation

Translation

O du bedste af Bhārataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.

O bester der Bhāratas, höre nun bitte von Mir über die drei Arten des Glücks, die die bedingte Seele genießt und durch die sie manchmal an das Ende allen Leides gelangt.

Purport

Purport

FORKLARING: En betinget sjæl prøver igen og igen at nyde materiel lykke. På den måde tygger han det allerede tyggede. Men af og til sker det under en sådan nydelse, at han bliver frigjort fra den materielle forvikling ved at komme i forbindelse med en stor sjæl. Den betingede sjæl er med andre ord altid optaget af en eller anden form for sansetilfredsstillelse, men når han gennem godt selskab forstår, at det er intet andet end det samme om og om igen, og således vækkes til sin virkelige Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver han sommetider udfriet fra en sådan monoton såkaldt lykke.

ERLÄUTERUNG: Eine bedingte Seele versucht immer wieder, materielles Glück zu genießen. Auf diese Weise kaut sie fortwährend das bereits Gekaute. Doch während die bedingte Seele auf diese Weise genießt, wird sie manchmal dank der Gemeinschaft mit einer großen Seele aus der materiellen Verstrickung befreit. Mit anderen Worten, eine bedingte Seele ist ständig mit irgendeiner Art von Sinnenbefriedigung beschäftigt, doch wenn sie dank guter Gemeinschaft verstehen lernt, daß dieser Genuß immer nur die Wiederholung der gleichen Sache ist, und wenn sie zu ihrem wahren Kṛṣṇa-Bewußtsein erweckt wird, kann sie von diesem sich immer wiederholenden sogenannten Glück befreit werden.