TEXT 20
TEXT 20
Tekst
Texto
bhāvam avyayam īkṣate
avibhaktaṁ vibhakteṣu
taj jñānaṁ viddhi sāttvikam
bhāvam avyayam īkṣate
avibhaktaṁ vibhakteṣu
taj jñānaṁ viddhi sāttvikam
Synonyms
Palabra por palabra
sarva-bhūteṣu — en todas las entidades vivientes; yena — por lo cual; ekam — una; bhāvam — situación; avyayam — imperecedera; īkṣate — uno ve; avibhaktam — indiviso; vibhakteṣu — en los innumerables que están divididos; tat — eso; jñānam — conocimiento; viddhi — sabe; sāttvikam — en la modalidad de la bondad.
Translation
Traducción
Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.
El conocimiento mediante el cual uno ve en todas las entidades vivientes una naturaleza espiritual indivisible, aunque ellas están divididas en infinidad de formas, has de saber que está en el plano de la modalidad de la bondad.
Purport
Significado
FORKLARING: En person, der ser én åndelig sjæl i hvert eneste levende væsen, uanset om det er en halvgud, et menneske, et dyr, en fugl, en fisk eller en plante, besidder viden i godhedens kvalitet. Der er én åndelig sjæl til stede i alle levende væsener, selv om de har forskellige kroppe i henhold til deres tidligere handlinger. Som beskrevet i kapitel 7 skyldes tilstedeværelsen af livskraften i hver krop den Højeste Herres højere natur. At se den samme højere natur eller livskraft i alle kroppe er således at se i godhedens kvalitet. Denne livsenergi er uforgængelig, selv om alle kroppe er forgængelige. Forskelligheder opfattes på grund af kroppen. Eftersom der findes mange forskellige materielle former i det betingede liv, forekommer livskraften at være opdelt. En sådan upersonlig viden er et aspekt af selverkendelse.
La persona que ve un alma espiritual en cada ser vivo, ya sea en un semidiós, en un ser humano, en un animal, en un ave, en una bestia, en un ser acuático o en una planta, posee conocimiento en el plano de la modalidad de la bondad. En todas las entidades vivientes hay un alma espiritual, aunque ellas tienen diferentes cuerpos en función de su trabajo previo. Como se señala en el séptimo capítulo, la manifestación de la fuerza viva que hay en cada cuerpo, se debe a la naturaleza superior del Señor Supremo. Así pues, el ver en cada cuerpo esa naturaleza superior única, esa fuerza viva, es ver en el plano de la modalidad de la bondad. Esa energía viviente es imperecedera, a pesar de que los cuerpos son perecederos. Las diferencias se perciben en función del cuerpo; como en la vida condicional hay muchas formas de existencia material, la fuerza viva parece estar dividida. Ese conocimiento impersonal es un aspecto de la autorrealización.