Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Tekst

Tekst

arjuna uvāca
sannyāsasya mahā-bāho
tattvam icchāmi veditum
tyāgasya ca hṛṣīkeśa
pṛthak keśi-niṣūdana
arjuna uvāca
sannyāsasya mahā-bāho
tattvam icchāmi veditum
tyāgasya ca hṛṣīkeśa
pṛthak keśi-niṣūdana

Synonyms

Synoniemen

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; sannyāsasya — om forsagelsens orden; mahā-bāho — O Du med de vældige arme; tattvam — sandheden; icchāmi — jeg ønsker; veditum — at forstå; tyāgasya — om forsagelse; ca — også; hṛṣīkeśa — O Sansernes Herre; pṛthak — hver for sig; keśi-niṣūdana — O Keśī-dæmonens banemand.

arjunaḥ uvāca — Arjuna zei; sannyāsasya — van onthechting; mahā-bāho — o sterkgearmde; tattvam — de waarheid; icchāmi — ik verlang; veditum — begrijpen; tyāgasya — van onthechting; ca — en; hṛṣīkeśa — o meester van de zintuigen; pṛthak — afzonderlijk; keśi-niṣūdana — o doder van de demon genaamd Keśī.

Translation

Vertaling

Arjuna sagde: O Du Stærkarmede, O Sansernes Herre, jeg vil gerne forstå, hvad der menes med forsagelse [tyāga] og med forsagelsens orden [sannyāsa], O Keśī-dæmonens banemand.

Arjuna zei: O sterkgearmde, ik wil graag weten wat het doel is van onthechting [tyāga] en van de onthechte levensorde [sannyāsa], o doder van de demon Keśī en meester van de zintuigen.

Purport

Betekenisverklaring

FORKLARING: Egentlig slutter Bhagavad-gītā med kapitel 17. Kapitel 18 er en supplerende sammenfatning af de emner, der blev diskuteret i det foregående. I alle Bhagavad-gītās kapitler understreger Herren Kṛṣṇa, at hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed er livets højeste mål. Det samme bliver opsummeret i kapitel 18 som den mest fortrolige vej til kundskab. I de første seks kapitler blev vægten lagt på hengiven tjeneste. Yoginām api sarveṣām . . . (6.47): “Af alle yogīer eller transcendentalister er den, der altid tænker på Mig i sit indre, den bedste.” I de følgende seks kapitler blev ren hengiven tjeneste og dens natur og tilhørende aktiviteter beskrevet. I de resterende fem kapitler blev viden, forsagelse og aktiviteterne i både den materielle natur og den transcendentale natur samt hengiven tjeneste beskrevet. Konklusionen var, at alle handlinger bør ske i relation til den Højeste Herre, der er repræsenteret af ordene oṁ tat sat, der refererer til Viṣṇu, den Højeste Person. Den tredje del af Bhagavad-gītā har demonstreret, at hengiven tjeneste og intet andet er livets endelige mål. Dette blev stadfæstet med citater fra tidligere ācāryaer og Brahma-sūtra eller Vedānta-sūtra. Visse upersonalister tror, at de har monopol på kundskaben i Vedānta-sūtra, men meningen med Vedānta-sūtra er i virkeligheden at forstå hengiven tjeneste, for Herren Selv er Vedānta-sūtras forfatter, og Han er dens kender. Det blev beskrevet i kapitel 15. I alle skrifter, i alle Vedaer, er målet hengiven tjeneste. Dette bliver forklaret i Bhagavad-gītā.

Eigenlijk bestaat de Bhagavad-gītā uit zeventien hoofdstukken. Het achttiende hoofdstuk is een aanvullende samenvatting van de onderwerpen die eerder besproken zijn. In ieder hoofdstuk van de Bhagavad-gītā benadrukt Heer Kṛṣṇa dat devotionele dienst aan de Allerhoogste Persoonlijkheid Gods het uiteindelijke doel van het leven is. Ditzelfde punt wordt in het achttiende hoofdstuk samengevat als het meest vertrouwelijke pad van kennis.

In de eerste zes hoofdstukken werd de nadruk gelegd op devotionele dienst: yoginām api sarveṣāṁ... ‘Van alle yogī’s of transcendentalisten is degene die altijd in zichzelf aan Mij denkt de beste.’ In de daaropvolgende zes hoofdstukken werd zuivere devotionele dienst en zijn aard en activiteit besproken. In de derde groep van zes hoofdstukken werden kennis, onthechting, de activiteiten van de materiële en de transcendentale natuur en devotionele dienst beschreven. De conclusie was dat alle activiteiten gedaan moeten worden in verbinding met de Allerhoogste Heer, de Allerhoogste Persoon, Viṣṇu, die vertegenwoordigd wordt door de woorden ‘oṁ tat sat’. Het derde deel van de Bhagavad-gītā liet zien dat devotionele dienst en niets anders het uiteindelijke doel van het leven is. Dit werd bevestigd door citaten van de voorgaande ācārya’s en citaten uit het Brahma-sūtra of het Vedānta-sūtra. Sommige impersonalisten denken dat ze het monopolie hebben op de kennis in het Vedānta-sūtra, maar het Vedānta-sūtra is eigenlijk bedoeld om devotionele dienst te begrijpen, want de Heer is er immers Zelf de samensteller en de kenner van. Dit werd in het vijftiende hoofdstuk beschreven. In iedere heilige tekst, in elke Veda, is devotionele dienst het doel. Dat wordt in de Bhagavad-gītā uitgelegd.

Ligesom kapitel 2 gav en oversigt over hele indholdet, bliver der også givet en sammenfatning af hele læren i kapitel 18. Livets formål angives at være forsagelse og opnåelse af den transcendentale situation over den materielle naturs tre kvaliteter. Arjuna vil gerne have præciseret Bhagavad-gītās to særskilte emner, nemlig forsagelse (tyāga) og forsagelsens orden (sannyāsa). Derfor spørger han om betydningen af disse to ord.

Net zoals er in het tweede hoofdstuk een overzicht van de hele stof is gegeven, zo wordt ook in het achttiende hoofdstuk een samenvatting van alle instructies gegeven. Onthechting en het bereiken van een transcendentale positie boven de drie hoedanigheden van de materiële natuur worden aangeduid als het doel van het leven. Arjuna wil graag opheldering over twee duidelijk onderscheiden onderwerpen van de Bhagavad-gītā, namelijk onthechting (tyāga) en de onthechte levensorde (sannyāsa). Hij vraagt daarom naar de betekenis van deze twee woorden.

De to ord Hṛṣīkeśa og Keśi-niṣūdana, som den Højeste Herre tiltales med, er vigtige. Hṛṣīkeśa er Kṛṣṇa, alle sansernes herre, der til enhver tid kan hjælpe os til at opnå sindsro. Arjuna anmoder Ham om at sammenfatte alt på en måde, så han kan bevare sin sindsligevægt. Samtidig har han sin tvivl, og tvivl bliver altid sammenlignet med dæmoner. Derfor tiltaler han Kṛṣṇa som Keśi-niṣūdana. Keśī var en yderst formidabel dæmon, der blev slået ihjel af Herren. Nu forventer Arjuna, at Kṛṣṇa dræber tvivlens dæmon.

De twee woorden waarmee de Allerhoogste Heer in dit vers wordt aangesproken — Hṛṣīkeśa en Keśiniṣūdana — zijn veelzeggend. Hṛṣīkeśa is Kṛṣṇa, de meester van alle zintuigen, die ons altijd kan helpen om mentale sereniteit te krijgen. Arjuna vraagt Hem alles zo samen te vatten, dat hij evenwichtig kan blijven. Maar hij twijfelt en twijfels worden altijd vergeleken met demonen. Hij spreekt Kṛṣṇa daarom aan als Keśi-niṣūdana. Keśī was een angstaanjagende demon die door de Heer gedood werd; Arjuna verwacht nu dat Kṛṣṇa de demon van de twijfel zal doden.