KAPITEL SYTTEN
SEITSMETEISTKÜMNES PEATÜKK
De forskellige former for tro
Usu jaotused
- TEXT 1:
- Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?
- TEXT 1:
- Arjuna küsis: Oo, Kṛṣṇa, millises olukorras on inimesed, kes ei järgi pühakirjade printsiipe, vaid kummardavad kedagi või midagi omaenda ettekujutuse kohaselt? Kas nad viibivad vooruses, kires või teadmatuses?
- TEXT 2:
- Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.
- TEXT 2:
- Jumala Kõrgeim Isiksus vastas: Vastavalt looduse guṇadele, mille mõju all kehastunud hing viibib, võib tema usk olla kolme liiki – vooruses, kires või teadmatuses. Kuula nüüd sellest lähemalt.
- TEXT 3:
- O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.
- TEXT 3:
- Oo, Bharata poeg, igaüks arendab endas teatud usku vastavalt sellele, milliste materiaalse looduse guṇade mõjuvallas ta elab. Öeldakse, et elusolend tunnustab ühte või teist usku vastavalt guṇadele, milles ta viibib.
- TEXT 4:
- Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne, de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder dæmoner, og folk i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder.
- TEXT 4:
- Vooruse guṇas viibivad inimesed kummardavad pooljumalaid, kire guṇas viibijad deemoneid ning need, kes asuvad teadmatuse guṇas, kummardavad vaime ja viirastusi.
- TEXTS 5-6:
- De, der af stolthed og egoisme underkaster sig streng askese og bodsøvelse, der ikke anbefales i skrifterne, som tilskyndes af begær og tilknytning, som er tåbelige, og som torturerer kroppens materielle elementer såvel som Oversjælen, der bor i det indre, må forstås at være dæmoner.
- TEXTS 5-6:
- Deemoniteks nimetatakse neid, kes uhkusest ja egoismist ajendatutena teevad läbi raskeid askeese, mida pühakirjades pole soovitatud. Neid ajendavad tegevustesse iha ja kiindumused, nad on rumalad ning piinavad nii enda keha materiaalseid elemente kui ka südames viibivat Ülihinge.
- TEXT 7:
- Selv den mad, som hver person foretrækker, er af tre slags alt efter den materielle naturs tre kvaliteter. Det samme gælder for offerhandlinger, askese og velgørenhed. Hør nu om forskellene på dem.
- TEXT 7:
- Ka toit, mida inimesed eelistavad, jaguneb kolme kategooriasse, vastavalt materiaalse looduse kolmele guṇale. Sama kehtib ka ohverduste, askeeside ja heategevuse kohta. Kuula nüüd, millised on nendevahelised erinevused.
- TEXT 8:
- Mad, der påskønnes af dem i godhedens kvalitet, forøger levetiden, renser deres eksistens og giver styrke, sundhed, glæde og tilfredsstillelse. En sådan mad er saftig, fed, sund og nærende og behager hjertet.
- TEXT 8:
- Vooruse guṇas viibivale inimesele meeldivad toidud, mis pikendavad eluiga, puhastavad eksistentsi ning annavad jõudu, tervist, õnne ja rahuldust. Sellised toidud on mahlased, rammusad, tervislikud ja südant rõõmustavad.
- TEXT 9:
- Mad, der er for bitter, sur, salt, stærk, skarp, tør og brændende, yndes af dem i lidenskabens kvalitet. Den slags mad forårsager lidelse, kvaler og sygdom.
- TEXT 9:
- Kire guṇas viibijatele meeldivad liiga mõrud, liiga hapud, soolased, vürtsised, teravamaitselised, kuivad ja kuumad toidud. Sellised toidud põhjustavad kannatusi, hädasid ja haigusi.
- TEXT 10:
- Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.
- TEXT 10:
- Pimeduse guṇas viibijatele meeldib aga toit, mis on valmistatud rohkem kui kolm tundi enne söömist, mis on maitsetu, mädanenud ja roiskunud, mis sisaldab teiste poolt söödud toidu jäänuseid ning sobimatuid toiduaineid.
- TEXT 11:
- Af ofre er det offer, der sker ifølge skrifternes anvisninger, og som gøres af pligt af dem, der intet ønsker til gengæld, af godhedens natur.
- TEXT 11:
- Ohverdust, mida sooritatakse kohusetundest ning vastavuses pühakirjade juhendustega, ihaldamata nautida nende tulemusi, peetakse vooruslikuks.
- TEXT 13:
- Ethvert offer, der sker uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasāda [åndeliggjort mad], uden sang af vediske hymner eller belønning af præsterne og uden tro, anses for at være i uvidenhedens kvalitet.
- TEXT 13:
- Igat ohverdust, mida sooritatakse usuta ja pühakirjade juhendusi järgimata ning millega seoses ei jagata prasādamit [vaimset toitu], ei laulda vedalikke hümne ega tasustata preestreid, tuleb pidada teadmatuse guṇasse kuuluvaks.
- TEXT 14:
- Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brāhmaṇaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.
- TEXT 14:
- Kehalisteks askeesideks on Kõigekõrgema Jumala, brāhmaṇate, vaimse õpetaja ning kõrgemalseisvate isikute nagu isa ja ema teenimine ning puhtus, lihtsus, tsölibaat ja vägivallast hoidumine.
- TEXT 15:
- Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.
- TEXT 15:
- Inimene peab rääkima tõde moonutamata, meeldivalt ja teistele kasutooval viisil, kedagi ärritamata ning regulaarselt vedakirjandust tsiteerides. Selline on kõneline askees.
- TEXT 17:
- Denne trefoldige askese, der praktiseres udelukkende for den Højestes skyld af mennesker med transcendental tro uden nogen forventning om materiel vinding, kaldes askese i godhed.
- TEXT 17:
- Neid kolme liiki askeese, mida praktiseerivad transtsendentaalset usku omavad inimesed ainsa eesmärgiga rahuldada Kõigekõrgemat ning ihaldamata nautida oma tegude vilju, nimetatakse voorusesse kuuluvateks askeesideks.
- TEXT 18:
- Askese, der praktiseres af stolthed og for at vinde respekt, ære og tilbedelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. En sådan askese er hverken stabil eller vedvarende.
- TEXT 18:
- Austuse, lugupidamise ja kummardamise nimel ning uhkusest sooritatavad askeesid kuuluvad kire guṇasse. Sellised askeesid on ebapüsivad ja ajalikud.
- TEXT 19:
- Askese, der gøres af tåbelighed og tager form som selvplageri, eller som udøves for at ødelægge eller skade andre, siges at være askese i uvidenhedens kvalitet.
- TEXT 19:
- Öeldakse, et rumalusest sooritatud askeesid, mis on seotud enese piinamisega või mille eesmärgiks on teistele vigastuste tekitamine või nende hävitamine, kuuluvad teadmatuse guṇasse.
- TEXT 20:
- Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.
- TEXT 20:
- Sellist annetust, mida antakse kohusetundest ja vastutasu ootamata, sobival ajal ja sobivas paigas ning seda väärivale inimesele, tuleb pidada vooruse guṇasse kuuluvaks.
- TEXT 21:
- Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.
- TEXT 21:
- Kuid annetus, mis on sooritatud vastutasu nimel või sooviga nautida selle teo vilju või vastumeelselt, on kire guṇasse kuuluv annetus.
- TEXT 22:
- Og velgørenhed, der gives på et urent sted på et upassende tidspunkt til uværdige personer eller henkastet og uden respekt, siges at være i uvidenhedens kvalitet.
- TEXT 22:
- Ning ebapuhtas paigas, ebasobival ajal, ebaväärilistele isikutele või nõutava tähelepanu ja austuseta tehtud annetused kuuluvad teadmatuse guṇasse.
- TEXT 23:
- Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord oṁ tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brāhmaṇaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.
- TEXT 23:
- Loome algusest alates on Kõrgeima Absoluutse Tõe tähistamiseks kasutatud kolme sõna: oṁ tat sat. Neid kolme sümboolset sõna kasutasid brāhmaṇad vedalikke hümne lauldes ning Kõigekõrgema rahuldamiseks sooritatud ohverduste ajal.
- TEXT 24:
- Transcendentalister, der udfører offerhandlinger og askese og yder i velgørenhed i overensstemmelse med de skriftlige regler, indleder derfor altid deres aktiviteter med “oṁ” for at nå den Højeste.
- TEXT 24:
- Seepärast alustavad transtsendentalistid ohverdusi, annetusi ja askeese, vastavalt pühakirjade regulatsioonidele, alati silbiga oṁ, et jõuda sedasi toimides Kõigekõrgemani.
- TEXT 25:
- Uden at stræbe efter frugterne af sine handlinger bør man udføre offerhandlinger, askese og velgørenhed med ordet “tat”. Formålet med sådanne transcendentale aktiviteter er at slippe fri af de materielle forviklinger.
- TEXT 25:
- Ihaldamata oma tegude vilju, peaks inimene sooritama mitmesuguseid ohverdusi ja askeese ning andma annetusi, lausudes sõna „tat". Selliste transtsendentaalsete tegevuste eesmärk on vabaneda materiaalse maailma köidikuist.
- TEXTS 26-27:
- Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Pṛthās søn.
- TEXTS 26-27:
- Oo, Pṛthā poeg, pühendumusega sooritatud ohverdused on suunatud Absoluutsele Tõele ning sellele viidatakse sõnaga „sat". Sellise ohverduse sooritaja kannab samuti nimetust „sat", niisamuti nagu kõik need ohverdused, askeesid ja annetused, mis on oma olemuselt absoluutsed ning mille eesmärgiks on rõõmustada Kõrgeimat Isikut.
- TEXT 28:
- Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Pṛthās søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.
- TEXT 28:
- Oo, Pṛthā poeg, iga ohverduse, annetuse või askeesi, mis on sooritatud ilma usuta Kõigekõrgemasse, tulemus on ebapüsiv. Seda tähistatakse sõnaga „asat" ning see ei too kasu ei selles ega järgmises elus.