Skip to main content

KAPITEL SYTTEN

Chapter Seventeen

De forskellige former for tro

The Divisions of Faith

TEXT 1:
Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?
TEXT 1:
Arjuna inquired: O Kṛṣṇa, what is the situation of those who do not follow the principles of scripture but worship according to their own imagination? Are they in goodness, in passion or in ignorance?
TEXT 2:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.
TEXT 2:
The Supreme Personality of Godhead said: According to the modes of nature acquired by the embodied soul, one’s faith can be of three kinds – in goodness, in passion or in ignorance. Now hear about this.
TEXT 3:
O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.
TEXT 3:
O son of Bharata, according to one’s existence under the various modes of nature, one evolves a particular kind of faith. The living being is said to be of a particular faith according to the modes he has acquired.
TEXT 4:
Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne, de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder dæmoner, og folk i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder.
TEXT 4:
Men in the mode of goodness worship the demigods; those in the mode of passion worship the demons; and those in the mode of ignorance worship ghosts and spirits.
TEXTS 5-6:
De, der af stolthed og egoisme underkaster sig streng askese og bodsøvelse, der ikke anbefales i skrifterne, som tilskyndes af begær og tilknytning, som er tåbelige, og som torturerer kroppens materielle elementer såvel som Oversjælen, der bor i det indre, må forstås at være dæmoner.
TEXTS 5-6:
Those who undergo severe austerities and penances not recommended in the scriptures, performing them out of pride and egoism, who are impelled by lust and attachment, who are foolish and who torture the material elements of the body as well as the Supersoul dwelling within, are to be known as demons.
TEXT 7:
Selv den mad, som hver person foretrækker, er af tre slags alt efter den materielle naturs tre kvaliteter. Det samme gælder for offerhandlinger, askese og velgørenhed. Hør nu om forskellene på dem.
TEXT 7:
Even the food each person prefers is of three kinds, according to the three modes of material nature. The same is true of sacrifices, austerities and charity. Now hear of the distinctions between them.
TEXT 8:
Mad, der påskønnes af dem i godhedens kvalitet, forøger levetiden, renser deres eksistens og giver styrke, sundhed, glæde og tilfredsstillelse. En sådan mad er saftig, fed, sund og nærende og behager hjertet.
TEXT 8:
Foods dear to those in the mode of goodness increase the duration of life, purify one’s existence and give strength, health, happiness and satisfaction. Such foods are juicy, fatty, wholesome, and pleasing to the heart.
TEXT 9:
Mad, der er for bitter, sur, salt, stærk, skarp, tør og brændende, yndes af dem i lidenskabens kvalitet. Den slags mad forårsager lidelse, kvaler og sygdom.
TEXT 9:
Foods that are too bitter, too sour, salty, hot, pungent, dry and burning are dear to those in the mode of passion. Such foods cause distress, misery and disease.
TEXT 10:
Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.
TEXT 10:
Food prepared more than three hours before being eaten, food that is tasteless, decomposed and putrid, and food consisting of remnants and untouchable things is dear to those in the mode of darkness.
TEXT 11:
Af ofre er det offer, der sker ifølge skrifternes anvisninger, og som gøres af pligt af dem, der intet ønsker til gengæld, af godhedens natur.
TEXT 11:
Of sacrifices, the sacrifice performed according to the directions of scripture, as a matter of duty, by those who desire no reward, is of the nature of goodness.
TEXT 12:
Men du må forstå, at det offer, der gøres i materielt øjemed eller af stolthed, er i lidenskabens kvalitet, O du bedste af Bhārataer.
TEXT 12:
But the sacrifice performed for some material benefit, or for the sake of pride, O chief of the Bhāratas, you should know to be in the mode of passion.
TEXT 13:
Ethvert offer, der sker uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasāda [åndeliggjort mad], uden sang af vediske hymner eller belønning af præsterne og uden tro, anses for at være i uvidenhedens kvalitet.
TEXT 13:
Any sacrifice performed without regard for the directions of scripture, without distribution of prasādam [spiritual food], without chanting of Vedic hymns and remunerations to the priests, and without faith is considered to be in the mode of ignorance.
TEXT 14:
Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brāhmaṇaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.
TEXT 14:
Austerity of the body consists in worship of the Supreme Lord, the brāhmaṇas, the spiritual master, and superiors like the father and mother, and in cleanliness, simplicity, celibacy and nonviolence.
TEXT 15:
Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.
TEXT 15:
Austerity of speech consists in speaking words that are truthful, pleasing, beneficial, and not agitating to others, and also in regularly reciting Vedic literature.
TEXT 16:
Og tilfredshed, ligefremhed, alvor, selvbeherskelse og renselse af ens eksistens er sindets askese.
TEXT 16:
And satisfaction, simplicity, gravity, self-control and purification of one’s existence are the austerities of the mind.
TEXT 17:
Denne trefoldige askese, der praktiseres udelukkende for den Højestes skyld af mennesker med transcendental tro uden nogen forventning om materiel vinding, kaldes askese i godhed.
TEXT 17:
This threefold austerity, performed with transcendental faith by men not expecting material benefits but engaged only for the sake of the Supreme, is called austerity in goodness.
TEXT 18:
Askese, der praktiseres af stolthed og for at vinde respekt, ære og tilbedelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. En sådan askese er hverken stabil eller vedvarende.
TEXT 18:
Penance performed out of pride and for the sake of gaining respect, honor and worship is said to be in the mode of passion. It is neither stable nor permanent.
TEXT 19:
Askese, der gøres af tåbelighed og tager form som selvplageri, eller som udøves for at ødelægge eller skade andre, siges at være askese i uvidenhedens kvalitet.
TEXT 19:
Penance performed out of foolishness, with self-torture or to destroy or injure others, is said to be in the mode of ignorance.
TEXT 20:
Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.
TEXT 20:
Charity given out of duty, without expectation of return, at the proper time and place, and to a worthy person is considered to be in the mode of goodness.
TEXT 21:
Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.
TEXT 21:
But charity performed with the expectation of some return, or with a desire for fruitive results, or in a grudging mood is said to be charity in the mode of passion.
TEXT 22:
Og velgørenhed, der gives på et urent sted på et upassende tidspunkt til uværdige personer eller henkastet og uden respekt, siges at være i uvidenhedens kvalitet.
TEXT 22:
And charity performed at an impure place, at an improper time, to unworthy persons, or without proper attention and respect is said to be in the mode of ignorance.
TEXT 23:
Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord oṁ tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brāhmaṇaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.
TEXT 23:
From the beginning of creation, the three words oṁ tat sat were used to indicate the Supreme Absolute Truth. These three symbolic representations were used by brāhmaṇas while chanting the hymns of the Vedas and during sacrifices for the satisfaction of the Supreme.
TEXT 24:
Transcendentalister, der udfører offerhandlinger og askese og yder i velgørenhed i overensstemmelse med de skriftlige regler, indleder derfor altid deres aktiviteter med “oṁ” for at nå den Højeste.
TEXT 24:
Therefore, transcendentalists undertaking performances of sacrifice, charity and penance in accordance with scriptural regulations begin always with oṁ, to attain the Supreme.
TEXT 25:
Uden at stræbe efter frugterne af sine handlinger bør man udføre offerhandlinger, askese og velgørenhed med ordet “tat”. Formålet med sådanne transcendentale aktiviteter er at slippe fri af de materielle forviklinger.
TEXT 25:
Without desiring fruitive results, one should perform various kinds of sacrifice, penance and charity with the word tat. The purpose of such transcendental activities is to get free from material entanglement.
TEXTS 26-27:
Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Pṛthās søn.
TEXTS 26-27:
The Absolute Truth is the objective of devotional sacrifice, and it is indicated by the word sat. The performer of such sacrifice is also called sat, as are all works of sacrifice, penance and charity which, true to the absolute nature, are performed to please the Supreme Person, O son of Pṛthā.
TEXT 28:
Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Pṛthās søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.
TEXT 28:
Anything done as sacrifice, charity or penance without faith in the Supreme, O son of Pṛthā, is impermanent. It is called asat and is useless both in this life and the next.