Skip to main content

KAPITEL SYTTEN

De forskellige former for tro

Tekst

arjuna uvāca
ye śāstra-vidhim utsṛjya
yajante śraddhayānvitāḥ
teṣāṁ niṣṭhā tu kā kṛṣṇa
sattvam āho rajas tamaḥ

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; ye — de, som; śāstra-vidhim — skrifternes regler; utsṛjya — efter at have opgivet; yajante — tilbeder; śraddhayā — med fuldstændig tro; anvitāḥ — de, der er udstyret; teṣām — deres; niṣṭhā — tro; tu — men; — hvad; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; sattvam — i godhed; āho — eller også; rajaḥ — i lidenskab; tamaḥ — i uvidenhed.

Translation

Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?

Purport

FORKLARING: I vers 39 i kapitel 4 står der, at en person, der har tro på en bestemt form for tilbedelse, gradvist bliver ophøjet til kundskabens niveau og kommer til det højeste fuldkomne stadie af fred og velstand. I kapitel 16 konkluderes det, at den, der ikke følger de i skifterne nedfældede principper, kaldes en asura, dæmon, og den, der med tro følger skrifternes anvisninger, kaldes en deva eller halvgud. Men hvis man nu med tro følger nogle regler, der ikke er omtalt i skrifterne, hvad er ens position da? Arjunas tvivl desangående må fjernes af Kṛṣṇa. Tilbeder de, der skaber en eller anden Gud ved at udvælge et menneske og sætte deres lid til det, i godhed, lidenskab eller uvidenhed? Opnår den slags mennesker det fuldkomne stadie i livet? Er det muligt for dem at blive forankret i virkelig viden og ophøje sig til det højeste fuldkomne niveau? Hvad med dem, der ikke følger skrifternes regler og forskrifter, men tror på et eller andet og tilbeder guder, halvguder eller mennesker? Bliver deres anstrengelser kronet med held? Det er de spørgsmål, Arjuna stiller Kṛṣṇa.

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
tri-vidhā bhavati śraddhā
dehināṁ sā svabhāva-jā
sāttvikī rājasī caiva
tāmasī ceti tāṁ śṛṇu

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; tri- vidhā — af tre slags; bhavati — bliver; śraddhā — tro; dehinām — de legemliggjortes; — den; sva-bhāva- — i overensstemmelse med hans bestemte kvalitet i den materielle natur; sāttvikī — i godhedens kvalitet; rājasī — i lidenskabens kvalitet; ca — også; eva — afgjort; tāmasī — i uvidenhedens kvalitet; ca — og; iti — således; tām — om dette; śṛṇu — hør fra Mig.

Translation

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.

Purport

FORKLARING: De, der kender skrifternes regler og reguleringer, men som af dovenskab eller magelighed holder op med at følge dem, er styret af den materielle naturs kvaliteter. I forhold til deres forudgående handlinger i godheden, lidenskaben eller uvidenhedens kvaliteter erhverver de sig en natur, der er af en bestemt kvalitet. Det levende væsens omgang med naturens forskellige kvaliteter har stået på i umindelige tider. Eftersom det levende væsen er i kontakt med den materielle natur, erhverver han sig forskellige slags mentaliteter alt efter sin omgang med de materielle kvaliteter. Men denne natur kan forandres, hvis man omgås med en ægte åndelig mester og efterlever hans og skrifternes regler. Gradvist kan man ændre sin situation fra uvidenhed til godhed eller fra lidenskab til godhed. Konklusionen er, at blind tro i en bestemt af naturens kvaliteter ikke kan hjælpe en person til det fuldkomne niveau. Man må nøje gennemtænke alt med sin intelligens i samråd med en ægte åndelig mester. På den måde kan man ændre sin situation til en højere kvalitet i naturen.

Tekst

sattvānurūpā sarvasya
śraddhā bhavati bhārata
śraddhā-mayo ’yaṁ puruṣo
yo yac-chraddhaḥ sa eva saḥ

Synonyms

sattva-anurūpā — ifølge eksistensen; sarvasya — alles; śraddhā — tro; bhavati — bliver; bhārata — O Bharatas efterkommer; śraddhā — tro; mayaḥ — fuld af; ayam — dette; puruṣaḥ — levende væsen; yaḥ — den, som; yat — hvilken; śraddhaḥ — hvis tro er; saḥ — den; eva — afgjort; saḥ — han er.

Translation

O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.

Purport

FORKLARING: Alle har en bestemt form for tro, uanset hvem man er. Men ens tro betragtes som god, lidenskabelig eller uvidende i forhold til den natur, man har erhvervet sig. Således omgås man alt efter sin bestemte slags tro med bestemte personer. Som det blev forklaret i kapitel 15, er hvert eneste levende væsen i virkeligheden oprindeligt en fragmentarisk uadskillelig del af den Højeste Herre. Derfor er man oprindeligt transcendental til alle den materielle naturs kvaliteter. Men når man glemmer sit forhold til Guddommens Højeste Personlighed og i betinget liv kommer i kontakt med den materielle natur, skaber man sin egen eksistentielle situation ved at omgås med den materielle naturs forskellige facetter. Den resulterende kunstige tro og eksistens er kun materiel. Selv om man bliver styret af en bestemt indflydelse eller livsanskuelse, er man oprindeligt nirguṇa eller transcendental. For at genvinde sit forhold til den Højeste Herre skal man derfor renses for den materielle forurening, man har pådraget sig. Det er den eneste sikre vej tilbage: Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man er situeret i Kṛṣṇa-bevidsthed, ophøjer den vej med garanti én til det perfekte stade. Hvis man ikke følger denne vej til selverkendelse, styres man helt sikkert af den materielle naturs indflydelse.

I dette vers er ordet śraddhā eller “tro” betydningsfuldt. Śraddhā eller tro udspringer oprindeligt af godhedens kvalitet. Ens tro kan være på en halvgud, en eller anden opdigtet Gud eller på et eller andet mentalt opspind. Det er meningen, at ens stærke tro skal afføde handling i materiel godhed. Men i det materielt betingede liv er ingen handlinger helt rene. De er blandede. De er ikke i ren godhed. Ren godhed er transcendental. I ren godhed kan man forstå den virkelige natur af Guddommens Højeste Personlighed. Så længe ens tro ikke helt er i ren godhed, er troen sårbar over for besmittelse fra en hvilken som helst af den materielle naturs kvaliteter. De besmittede kvaliteter fra den materielle natur spreder sig til hjertet. Derfor bliver ens tro befæstet alt efter den situation, hjertet er i fra sin forbindelse med en af naturens kvaliteter. Det må forstås, at hvis ens hjerte er i godhedens kvalitet, er ens tro også i godhedens kvalitet. Hvis ens hjerte er i lidenskabens kvalitet, er ens tro også i lidenskabens kvalitet. Og hvis ens hjerte er i mørkets kvalitet, i illusion, vil ens tro være tilsvarende forurenet. På denne måde finder vi forskellige former for tro i denne verden, og der er forskellige slags religioner i forhold til forskellige slags tro. Det virkelige princip for religiøs tro er funderet i den rene godheds kvalitet, men fordi hjertet er urent, finder vi forskellige slags religiøse principper. I overensstemmelse med forskellige former for tro findes der således forskellige slags tilbedelse.

Tekst

yajante sāttvikā devān
yakṣa-rakṣāṁsi rājasāḥ
pretān bhūta-gaṇāṁś cānye
yajante tāmasā janāḥ

Synonyms

yajante — tilbeder; sāttvikāḥ — de, der er i godhedens kvalitet; devān — halvguder; yakṣa-rakṣāṁsi — dæmoner; rājasāḥ — de, der er i lidenskabens kvalitet; pretān — de dødes ånder; bhūta-gaṇān — spøgelser; ca — og; anye — andre; yajante — tilbeder; tāmasāḥ — i uvidenhedens kvalitet; janāḥ — folk.

Translation

Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne, de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder dæmoner, og folk i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder.

Purport

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed beskriver i dette vers forskellige slags tilbedere i forhold til deres ydre handlinger. Ifølge skrifterne er det kun Guddommens Højeste Personlighed, der er tilbedelsesværdig, men de, der ikke er særlig velbevandrede i eller har tro på skrifternes påbud, tilbeder forskellige ting alt efter deres bestemte situationer i den materielle naturs kvaliteter. De, der befinder sig i godhed, dyrker almindeligvis halvguderne. Halvguderne indbefatter Brahmā, Śiva og andre som Indra, Candra og solguden. Der er forskellige halvguder. Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder en bestemt halvgud med et bestemt formål for øje. På samme måde dyrker de, der er i lidenskabens kvalitet, dæmoner. Vi husker, at en mand fra Calcutta under Anden Verdenskrig tilbad Hitler, fordi han havde tjent en stor formue på sortbørshandel takket være krigen. På samme måde udser folk i lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter almindeligvis et magtfuldt menneske til at være Gud. De tror, at hvem som helst kan tilbedes som Gud, og slutresultatet vil være det samme.

Nu bliver det klart beskrevet her, at de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder og skaber sådanne guder, og de, der er i uvidenhedens kvalitet, i mørke, tilbeder døde ånder. Nogle gange udfører folk tilbedelse ved en død mands grav. Seksuelle ritualer anses også for at være i mørkets kvalitet. På samme måde er der i afsidesliggende landsbyer i Indien spøgelsestilbedere. Vi har set i Indien, at folk fra de lavere klasser somme tider tager ud i skoven, og hvis de ved, at der bor et spøgelse i et bestemt træ, tilbeder de træet og bringer ofre. Disse forskellige former for offerhandlinger er ikke egentlig Gudstilbedelse. Gudstilbedelse er for mennesker, der er transcendentalt situeret i ren godhed. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (4.3.23), sattvaṁ viśuddhaṁ vasudeva-śabditam: “Når et menneske befinder sig i ren godhed, tilbeder det Vāsudeva.” Betydningen er, at de, der er helt rensede for den materielle naturs kvaliteter og er transcendentalt situerede, kan tilbede Guddommens Højeste Personlighed.

Upersonalisterne er normalt situeret i godhedens kvalitet, og de tilbeder fem slags halvguder. De tilbeder den upersonlige Viṣṇu-form i den materielle verden, en form, der kaldes den filosoferede Viṣṇu. Viṣṇu er en ekspansion af Guddommens Højeste Personlighed, men fordi upersonalisterne yderst set ikke tror på Guddommens Højeste Personlighed, forestiller de sig, at Viṣṇu-formen blot er et andet aspekt af den upersonlige Brahman. De forestiller sig ligeledes, at Herren Brahmā er den upersonlige form i lidenskabens materielle kvalitet. På den måde beskriver de fem forskellige slags guder, der er tilbedelsesværdige, men fordi de tror, at den virkelige sandhed er den upersonlige Brahman, forkaster de i sidste ende alt tilbedelsesværdigt. Den virkelige konklusion er dog, at den materielle naturs kvaliteter kan blive renset gennem omgang med personer af en transcendental natur.

Tekst

aśāstra-vihitaṁ ghoraṁ
tapyante ye tapo janāḥ
dambhāhaṅkāra-saṁyuktāḥ
kāma-rāga-balānvitāḥ
karṣayantaḥ śarīra-sthaṁ
bhūta-grāmam acetasaḥ
māṁ caivāntaḥ śarīra-sthaṁ
tān viddhy āsura-niścayān

Synonyms

aśāstra — ikke i skrifterne; vihitam — foreskrevet; ghoram — skadelig for andre; tapyante — gennemgår; ye — de, som; tapaḥ — askese; janāḥ — personer; dambha — med stolthed; ahaṅkāra — og egoisme; saṁyuktāḥ — engageret; kāma — af begær; rāga — og tilknytning; bala — gennem styrken; anvitāḥ — foranlediget; karṣayantaḥ — idet de plager; śarīra-stham — situeret inden i kroppen; bhūta-grāmam — kombinationen af materielle elementer; acetasaḥ — med en vildledt mentalitet; mām — Mig; ca — også; eva — afgjort; antaḥ — inden i; śarīra-stham — situeret inden i kroppen; tān — dem; viddhi — forstå; āsura-niścayān — som resolut dæmoniske.

Translation

De, der af stolthed og egoisme underkaster sig streng askese og bodsøvelse, der ikke anbefales i skrifterne, som tilskyndes af begær og tilknytning, som er tåbelige, og som torturerer kroppens materielle elementer såvel som Oversjælen, der bor i det indre, må forstås at være dæmoner.

Purport

FORKLARING: Der findes personer, der finder på deres egne former for askese og bodsøvelser, der ikke er omtalt i skrifterne. For eksempel taler skrifterne ikke om, at man skal faste med noget ydre mål for øje såsom at fremme et rent politisk formål. Skrifterne anbefaler faste for at gøre åndeligt fremskridt, ikke for politiske eller sociale mål. Mennesker, der kaster sig ud i den form for askese, er ifølge Bhagavad-gītā med sikkerhed dæmoniske. Deres handlinger strider imod de skriftlige anvisninger og er ikke til gavn for folk i almindelighed. I virkeligheden handler disse mennesker af stolthed, falsk ego, begær og tilknytning til materiel nydelse. Den slags aktiviteter forstyrrer ikke alene den kombination af materielle elementer, som kroppen består af, men også Guddommens Højeste Personlighed, der bor inde i kroppen. Den slags uautoriseret faste eller askese i et politisk øjemed er afgjort meget forstyrrende for andre og kommer ikke fra den vediske litteratur. En dæmonisk person tror måske, at han med denne metode kan tvinge sine fjender eller andre partier til at føje sig efter hans hoved, men undertiden fører den slags faste til døden. Disse handlinger har ikke Guddommens Højeste Personligheds godkendelse, og Han siger, at de, der griber til dem, er dæmoner. Den slags offentlige demonstrationer er en fornærmelse mod Guddommens Højeste Personlighed, for de gøres uden hensyn til de vediske forskrifter. I denne forbindelse er ordet acetasaḥ betydningsfuldt. Mennesker, der er i en normal mental tilstand, skal adlyde de skriftlige påbud. De, der ikke er i en sådan position, lader hånt om og er ulydige mod skrifterne og opfinder deres egen askese og bodsøvelse. Man bør altid huske på den endelige skæbne, der venter dæmoniske mennesker, som det blev beskrevet i foregående kapitel. Herren tvinger dem til at blive født i moderlivet på dæmoniske personer. Som følge heraf vil de leve efter dæmoniske principper liv efter liv uden at kende deres forhold til Guddommens Højeste Personlighed. Hvis sådanne mennesker imidlertid er så heldige at blive vejledt af en åndelig mester, der kan føre dem ind på vejen til vedisk visdom, kan de slippe ud af denne forvikling og til sidst nå det højeste mål.

Tekst

āhāras tv api sarvasya
tri-vidho bhavati priyaḥ
yajñas tapas tathā dānaṁ
teṣāṁ bhedam imaṁ śṛṇu

Synonyms

āhāraḥ — mad; tu — men; api — også; sarvasya — alles; tri-vidhaḥ — af tre slags; bhavati — der er; priyaḥ — yndet; yajñaḥ — ofring; tapaḥ — askese; tathā — også; dānam — velgørenhed; teṣām — på dem; bhedam — forskellen; imam — denne; śṛṇu — hør.

Translation

Selv den mad, som hver person foretrækker, er af tre slags alt efter den materielle naturs tre kvaliteter. Det samme gælder for offerhandlinger, askese og velgørenhed. Hør nu om forskellene på dem.

Purport

FORKLARING: Alt efter forskellige situationer i den materielle naturs kvaliteter er der forskel på folks spisevaner og den måde, de udfører offerhandlinger, askese og velgørenhed på. De foregår ikke alle på samme niveau. De, der analytisk kan forstå, hvilke slags handlinger befinder sig i hvilke af den materielle naturs kvaliteter, er faktisk vise. De, der anser alle former for offer, mad eller velgørenhed for at være det samme, har ingen dømmekraft, og de er tåbelige. Der findes prædikanter, der hævder, at man kan gøre lige, hvad man har lyst til, og stadig opnå perfektion. Men den slags tåbelige vejledere handler ikke efter skrifternes anvisning. De opfinder deres egne veje og vildleder folk i almindelighed.

Tekst

āyuḥ-sattva-balārogya-
sukha-prīti-vivardhanāḥ
rasyāḥ snigdhāḥ sthirā hṛdyā
āhārāḥ sāttvika-priyāḥ

Synonyms

āyuḥ — livslængde; sattva — eksistens; bala — styrke; ārogya — helbred; sukha — lykke; prīti — og tilfredsstillelse; vivardhanāḥ — der forøger; rasyāḥ — saftige; snigdhāḥ — fede; sthirāḥ — sunde og nærende; hṛdyāḥ — behager hjertet; āhārāḥ — fødevarer; sāttvika — for en i godhed; priyāḥ — velsmagende.

Translation

Mad, der påskønnes af dem i godhedens kvalitet, forøger levetiden, renser deres eksistens og giver styrke, sundhed, glæde og tilfredsstillelse. En sådan mad er saftig, fed, sund og nærende og behager hjertet.

Tekst

kaṭv-amla-lavaṇāty-uṣṇa-
tīkṣṇa-rūkṣa-vidāhinaḥ
āhārā rājasasyeṣṭā
duḥkha-śokāmaya-pradāḥ

Synonyms

kaṭu — bitre; amla — sure; lavaṇa — salte; ati-uṣṇa — meget stærke; tīkṣṇa — skarpe; rūkṣa — tørre; vidāhinaḥ — brændende; āhārāḥ — fødevarer; rājasasya — for en i lidenskabens kvalitet; iṣṭāḥ — er velsmagende; duḥkha — lidelse; śoka — sorg; āmaya — sygdom; pradāḥ — forårsager.

Translation

Mad, der er for bitter, sur, salt, stærk, skarp, tør og brændende, yndes af dem i lidenskabens kvalitet. Den slags mad forårsager lidelse, kvaler og sygdom.

Tekst

yāta-yāmaṁ gata-rasaṁ
pūti paryuṣitaṁ ca yat
ucchiṣṭam api cāmedhyaṁ
bhojanaṁ tāmasa-priyam

Synonyms

yāta-yāmam — føde tilberedt mere end tre timer, før den spises; gata- rasam — uden smag; pūti — ildelugtende; paryuṣitam — rådden; ca — også; yat — som er; ucchiṣṭam — rester af mad, som andre har spist af; api — også; ca — og; amedhyam — urørlig; bhojanam — føde; tāmasa — af en i mørkets kvalitet; priyam — yndes.

Translation

Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.

Purport

FORKLARING: Formålet med mad er at forlænge levetiden, rense sindet og give kroppen styrke. Det er madens eneste formål. Fortidens autoriteter har udvalgt de fødevarer, der bedst gavner helbredet og forlænger levetiden, såsom mælkeprodukter, sukker, ris, hvede, frugt og grøntsager. Den slags fødevarer yndes af dem i godhedens kvalitet. Og selv om visse andre fødevarer som f.eks. bagt korn og sirup ikke er særlig velsmagende i sig selv, kan de gøres velsmagende, når de tilberedes sammen med mælk eller andre fødevarer. Da er de også i godhedens kvalitet. Alle disse madvarer er af natur rene. De er markant forskellige fra urørlige ting som kød og alkohol. Den fede mad, der er omtalt i vers 8, har intet med animalsk fedt fra slagtning at gøre. Animalsk fedt kan fås i form af mælk, der er den mest fantastiske af alle slags fødevarer. Mælk, smør, ost og lignende produkter giver animalsk fedt i en form, der udelukker nødvendigheden af at slagte uskyldige skabninger. Det er kun på grund af en brutal mentalitet, at denne slagtning foregår. Den civiliserede måde at skaffe sig de fornødne fedtstoffer på er gennem mælk. Slagtning er for undermennesker. Proteiner kan fås i overmål fra flækkede ærter, dāl, hel hvede osv.

Lidenskabelig mad, der er bitter, for salt eller for stærk eller tilsat for megen chili, forårsager lidelse ved at nedsætte slimdannelsen i maven, hvilket fører til sygdom.

Mad i uvidenheden eller mørkets kvalitet er i bund og grund det, der ikke er frisk. Enhver mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises (bortset fra prasāda eller mad, der er ofret til Herren), anses for at være i mørkets kvalitet. Fordi den er ved at gå i fordærv, er den slags mad ildelugtende, hvilket ofte tiltrækker folk i denne kvalitet, men frastøder folk i godhedens kvalitet.

Madrester må kun spises, hvis de indgår i et måltid, der først er blevet ofret til den Højeste Herre eller først er blevet spist af hellige personer, især den åndelige mester. Bortset fra dette betragtes madrester som værende i mørkets kvalitet, og de forøger risikoen for infektion og sygdom. Selv om den slags mad er velsmagende for personer i uvidenhedens kvalitet, bryder mennesker i godhedens kvalitet sig ikke om den og vil ikke engang røre ved den.

Den bedste mad er resterne af det, der er blevet ofret til Guddommens Højeste Personlighed. Herren erklærer i Bhagavad-gītā (9.26), at Han tager imod retter af grøntsager, mel og mælk, når de ofres med hengivenhed. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Selvfølgelig er det mest kærlighed og hengivenhed, som Herren tager imod, men det bliver også nævnt, at prasāda skal tilberedes på en bestemt måde. Enhver form for mad, der er tilberedt efter skrifternes anvisninger og ofret til Guddommens Højeste Personlighed, kan spises, selv om den blev lavet for længe, længe siden, for den slags mad er transcendental. For at gøre maden antiseptisk, spiselig og velsmagende for alle, bør man derfor først ofre den til Guddommens Højeste Personlighed.

Tekst

aphalākāṅkṣibhir yajño
vidhi-diṣṭo ya ijyate
yaṣṭavyam eveti manaḥ
samādhāya sa sāttvikaḥ

Synonyms

aphala-ākāṅkṣibhiḥ — af dem, der intet ønske har om resultater; yajñaḥ — offer; vidhi-dṛṣṭaḥ — ifølge skrifternes anvisning; yaḥ — der; ijyate — udføres; yaṣṭavyam — den må udføres; eva — afgjort; iti — således; manaḥ — sindet; samādhāya — idet man fæstner; saḥ — den; sāttvikaḥ — i godhedens kvalitet.

Translation

Af ofre er det offer, der sker ifølge skrifternes anvisninger, og som gøres af pligt af dem, der intet ønsker til gengæld, af godhedens natur.

Purport

FORKLARING: Den normale tendens er at bringe ofre med en eller anden bagtanke, men her står der, at offerhandlinger bør ske uden et sådant ønske. De bør gøres som et spørgsmål om pligt. Hvis vi ser på de ritualer, der foregår i templer eller kirker, udføres de almindeligvis for at opnå materielle fordele, men dette er ikke i godhedens kvalitet. Man bør besøge templet eller kirken, fordi det er ens pligt, og tilbyde sin respekt til Guddommens Højeste Personlighed og ofre blomster og mad uden noget ønske om materiel vinding. Alle tror, at det intet formål tjener at tage til templet blot for at tilbede Gud. Men at tilbede Gud for at opnå økonomisk vinding bliver ikke anbefalet i skrifterne. Man bør udelukkende besøge templet for at vise Deiteten sin respekt. Det vil situere én i godhedens kvalitet. Alle civiliserede mennesker har pligt til at adlyde skrifternes bud og vise Guddommens Højeste Personlighed deres respekt.

Tekst

abhisandhāya tu phalaṁ
dambhārtham api caiva yat
ijyate bharata-śreṣṭha
taṁ yajñaṁ viddhi rājasam

Synonyms

abhisandhāya — idet man ønsker; tu — men; phalam — resultatet; dambha — stolthed; artham — hvis formål er; api — også; ca — og; eva — afgjort; yat — den, der; ijyate — udføres; bharata-śreṣṭha — O du bedste af Bhārataer; tam — den; yajñam — ofring; viddhi — forstå blot; rājasam — i lidenskabens kvalitet.

Translation

Men du må forstå, at det offer, der gøres i materielt øjemed eller af stolthed, er i lidenskabens kvalitet, O du bedste af Bhārataer.

Purport

FORKLARING: Somme tider udfører man offerhandlinger og ritualer for at blive ophøjet til det himmelske rige eller med henblik på materielle fordele i denne verden. Den slags ofre eller ritualer anses for at være i lidenskabens kvalitet.

Tekst

vidhi-hīnam asṛṣṭānnaṁ
mantra-hīnam adakṣiṇam
śraddhā-virahitaṁ yajñaṁ
tāmasaṁ paricakṣate

Synonyms

vidhi-hīnam — uden skrifternes anvisninger; asṛṣṭa-annam — uden uddeling af prasāda; mantra-hīnam — uden sang af de vediske hymner; adakṣiṇam — uden belønning af præsterne; śraddhā — tro; virahitam — uden; yajñam — ofring; tāmasam — i uvidenhedens kvalitet; paricakṣate — anses for at være.

Translation

Ethvert offer, der sker uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasāda [åndeliggjort mad], uden sang af vediske hymner eller belønning af præsterne og uden tro, anses for at være i uvidenhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Tro i mørkets eller uvidenhedens kvalitet er i virkeligheden troløshed. Sommetider tilbeder folk en eller anden halvgud blot for at få penge og bruger derefter pengene på fornøjelser uden at bryde sig om skrifternes retningslinjer. Sådanne ceremonielle opvisninger af religiøsitet accepteres ikke som ægte. De er alle i mørkets kvalitet. De skaber en dæmonisk mentalitet og gavner ikke menneskesamfundet.

Tekst

deva-dvija-guru-prājña-
pūjanaṁ śaucam ārjavam
brahmacaryam ahiṁsā ca
śārīraṁ tapa ucyate

Synonyms

deva — af den Højeste Herre; dvija — brāhmaṇaerne; guru — den åndelige mester; prājña — og tilbedelsesværdige personligheder; pūjanam — tilbedelse; śaucam — renlighed; ārjavam — enkelhed eller ligefremhed; brahmacaryam — cølibat; ahiṁsā — ikke-vold; ca — også; śārīram — hvad angår kroppen; tapaḥ — askese; ucyate — siges at være.

Translation

Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brāhmaṇaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.

Purport

FORKLARING: Her forklarer den Højeste Guddom de forskellige former for askese og bodsøvelser. Som det første forklarer Han den askese og bodsøvelse, der praktiseres i forbindelse med kroppen. Man skal vise eller lære at vise respekt for Gud eller halvguderne, for de fuldkomne, kvalificerede brāhmaṇaer og for den åndelige mester og ældre personer såsom ens far, mor eller hvem som helst, der er velbevandret i vedisk kundskab. Disse skal vises tilbørlig respekt. Endvidere skal man lære at holde sig renlig i det ydre såvel som i det indre, og man skal være enkel og ligefrem i sin opførsel. Man må ikke gøre noget, der ikke er godkendt af de skriftlige påbud. Man må ikke hengive sig til sex uden for ægteskabet, for ifølge skrifterne er sex kun tilladt inden for ægteskabet. Det kaldes cølibat. Dette er bodsøvelse og askese, for så vidt kroppen angår.

Tekst

anudvega-karaṁ vākyaṁ
satyaṁ priya-hitaṁ ca yat
svādhyāyābhyasanaṁ caiva
vāṅ-mayaṁ tapa ucyate

Synonyms

anudvega-karam — ikke sårende; vākyam — tale; satyam — sandfærdig; priya — behagelig; hitam — gavnlig; ca — også; yat — som; svādhyāya — af vedisk studie; abhyasanam — udøvelse; ca — også; eva — afgjort; vāk-mayam — stemmens; tapaḥ — askese; ucyate — siges at være.

Translation

Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.

Purport

FORKLARING: Man bør ikke tale på en måde, der ophidser andres sind. Når en lærer taler, kan han selvfølgelig sige sandheden for at instruere sine elever, men den samme lærer skal afholde sig fra at tale til dem, der ikke er hans elever, hvis det oprører deres sind. Dette er askese, hvad tale angår. Derudover skal man ikke tale meningsløst. Måden, man udtaler sig på i åndelige kredse, er at underbygge sine udtalelser ved at referere til skrifterne. Man skal omgående citere fra skrifternes autoritet for at bakke sine udtalelser op. På samme tid bør ens tale være en nydelse for ørene. Man kan drage den højeste åndelige nytte af den slags diskussioner og ophøje menneskesamfundet. Der findes en ubegrænset mængde af vedisk litteratur, og man bør studere den. Dette kaldes talens askese.

Tekst

manaḥ-prasādaḥ saumyatvaṁ
maunam ātma-vinigrahaḥ
bhāva-saṁśuddhir ity etat
tapo mānasam ucyate

Synonyms

manaḥ-prasādaḥ — sindets tilfredshed; saumyatvam — uden dobbeltspil over for andre; maunam — alvor; ātma — af selvet; vinigrahaḥ — beherskelse; bhāva — af ens natur; saṁśuddhiḥ — renselse; iti — således; etat — dette; tapaḥ — askese; mānasam — sindets; ucyate — siges at være.

Translation

Og tilfredshed, ligefremhed, alvor, selvbeherskelse og renselse af ens eksistens er sindets askese.

Purport

FORKLARING: At gøre sindet asketisk vil sige at løsrive det fra sansenydelse. Sindet bør disciplineres på en sådan måde, at det altid kan tænke på at gøre godt for andre. Den bedste træning af sindet er tankens alvor. Man må ikke afvige fra Kṛṣṇa-bevidsthed og skal altid undgå sansetilfredsstillelse. At rense sin natur vil sige at blive Kṛṣṇa-bevidst. Tilfredshed i sindet kan kun opnås ved at fjerne det fra tanker om sansenydelse. Jo mere vi tænker på sansenydelse, desto mere utilfreds bliver sindet. I den nuværende tidsalder beskæftiger vi unødigt sindet med alle mulige former for sansenydelse, og derfor er det helt umuligt for sindet at blive tilfreds. Det bedste er at rette sindet mod den vediske litteratur, der er fuld af tilfredsstillende beretninger som i Purāṇaerne og Mahābhārata. Man kan drage nytte af kundskaben deri og på den måde blive renset. Sindet skal være uden falskhed, og man bør tænke på alles velfærd. Tavshed vil sige, at man altid tænker på selverkendelse. I den forstand forholder en Kṛṣṇa-bevidst person sig altid fuldkommen tavs. At beherske sindet vil sige at trække det væk fra sansenydelse. Man skal være ligefrem i sin adfærd og således rense sin eksistens. Tilsammen udgør alle disse egenskaber askese i sindets aktiviteter.

Tekst

śraddhayā parayā taptaṁ
tapas tat tri-vidhaṁ naraiḥ
aphalākāṅkṣibhir yuktaiḥ
sāttvikaṁ paricakṣate

Synonyms

śraddhayā — med tro; parayā — transcendental; taptam — udført; tapaḥ — askese; tat — denne; tri-vidham — trefoldige; naraiḥ — af mennesker; aphala-ākāṅkṣibhiḥ — som ingen ønsker har om frugter; yuktaiḥ — engagerede; sāttvikam — i godhedens kvalitet; paricakṣate — kaldes.

Translation

Denne trefoldige askese, der praktiseres udelukkende for den Højestes skyld af mennesker med transcendental tro uden nogen forventning om materiel vinding, kaldes askese i godhed.

Tekst

satkāra-māna-pūjārthaṁ
tapo dambhena caiva yat
kriyate tad iha proktaṁ
rājasaṁ calam adhruvam

Synonyms

sat-kāra — respekt; māna — ære; pūjā — og tilbedelse; artham — hvis formål er; tapaḥ — askese; dambhena — med stolthed; ca — også; eva — afgjort; yat — som; kriyate — udføres; tat — den; iha — i denne verden; proktam — siges at være; rājasam — i lidenskabens kvalitet; calam — flygtig; adhruvam — midlertidig.

Translation

Askese, der praktiseres af stolthed og for at vinde respekt, ære og tilbedelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. En sådan askese er hverken stabil eller vedvarende.

Purport

FORKLARING: Nogle gange udøver lidenskabelige personer bodsøvelse og askese for at tiltrække folk og få respekt, ære og tilbedelse fra andre. Personer i lidenskabens kvalitet arrangerer, at deres tilhængere tilbeder dem, og får dem til at bade deres fødder og skænke sig rigdomme. Den slags kunstig udøvelse af askese anses for at være i lidenskabens kvalitet. Resultaterne er midlertidige. De kan fortsætte i nogen tid, men de er aldrig vedvarende.

Tekst

mūḍha-grāheṇātmano yat
pīḍayā kriyate tapaḥ
parasyotsādanārthaṁ vā
tat tāmasam udāhṛtam

Synonyms

mūḍha — tåbelige; grāheṇa — med anstrengelse; ātmanaḥ — af ens eget selv; yat — som; pīḍayā — gennem tortur; kriyate — udøves; tapaḥ — askese; parasya — andre; utsādana-artham — for at udslette; — eller; tat — den; tāmasam — i mørkets kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

Translation

Askese, der gøres af tåbelighed og tager form som selvplageri, eller som udøves for at ødelægge eller skade andre, siges at være askese i uvidenhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Af eksempler på tåbelige former for askese kan nævnes dæmoner som Hiraṇyakaśipu, der udførte streng askese for at blive udødelig og dræbe halvguderne. Han bad til Brahmā om dette, men blev til sidst slået ihjel af Guddommens Højeste Personlighed. At underkaste sig askese for noget, der er umuligt, er helt sikkert i uvidenhedens kvalitet.

Tekst

dātavyam iti yad dānaṁ
dīyate ’nupakāriṇe
deśe kāle ca pātre ca
tad dānaṁ sāttvikaṁ smṛtam

Synonyms

dātavyam — værd at give; iti — således; yat — som; dānam — velgørenhed; dīyate — gives; anupakāriṇe — uden hensyn til gengæld; deśe — på det rette sted; kāle — på det rette tidspunkt; ca — også; pātre — til en passende person; ca — og; tat — den; dānam — velgørenhed; sāttvikam — i godhedens kvalitet; smṛtam — anses for at være.

Translation

Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: I den vediske litteratur bliver det anbefalet, at velgørenhed gives til en person, der er beskæftiget med åndelige aktiviteter. Intet sted anbefales det at give i velgørenhed på må og få. Åndeligt fremskridt skal altid tages i betragtning. Det anbefales derfor, at velgørenhed gives på et pilgrimssted, under måne- eller solformørkelser, ved månedens slutning, til en kvalificeret brāhmaṇa eller vaiṣṇava (en hengiven) eller i templer. Den slags velgørenhed bør gives uden hensyn til, hvad man får til gengæld. Undertiden bliver der givet i velgørenhed til de fattige af medfølelse, men hvis en fattig er uværdig til at modtage velgørenhed, er der intet åndeligt fremskridt. Det bliver med andre ord ikke anbefalet i den vediske litteratur at give i velgørenhed til hvem som helst.

Tekst

yat tu pratyupakārārthaṁ
phalam uddiśya vā punaḥ
dīyate ca parikliṣṭaṁ
tad dānaṁ rājasaṁ smṛtam

Synonyms

yat — den, som; tu — men; prati-upakāra-artham — for at få noget til gengæld; phalam — et resultat; uddiśya — idet man ønsker; — eller; punaḥ — igen; dīyate — gives; ca — også; parikliṣṭam — modvilligt; tat — den; dānam — velgørenhed; rājasam — i lidenskabens kvalitet; smṛtam — forstås at være.

Translation

Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Undertiden gives der i velgørenhed i håb om at blive ophøjet til det himmelske rige og det nogle gange med megen møje og fortrydelse bagefter: “Hvorfor har jeg brugt så mange penge på denne måde?” Somme tider gives velgørenhed også, fordi man er forpligtet til det, for eksempel på en overordnets anmodning. Den slags velgørenhed siges at være givet i lidenskabens kvalitet.

Der findes mange godgørende stiftelser, der uddeler gaver til institutioner, hvor der foregår sansetilfredsstillelse. Den form for velgørenhed bliver ikke anbefalet i de vediske skrifter. Der anbefales kun velgørenhed i godhedens kvalitet.

Tekst

adeśa-kāle yad dānam
apātrebhyaś ca dīyate
asat-kṛtam avajñātaṁ
tat tāmasam udāhṛtam

Synonyms

adeśa — på et urent sted; kāle — og et urent tidspunkt; yat — som; dānam — velgørenhed; upātrebhyaḥ — til uværdige personer; ca — også; dīyate — gives; asat-kṛtam — uden respekt; avajñātam — uden den rette opmærksomhed; tat — den; tāmasam — i mørkets kvalitet; udāhṛtam — siges at være.

Translation

Og velgørenhed, der gives på et urent sted på et upassende tidspunkt til uværdige personer eller henkastet og uden respekt, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

Purport

FORKLARING: Her frarådes det at bidrage til beruselse og spil, for den slags bidrag er i uvidenhedens kvalitet. En sådan velgørenhed er ikke gavnlig, men opmuntrer tværtimod syndige personer. Hvis man ligeledes giver i velgørenhed til en passende person, men gør det skødesløst og uden respekt, siges en sådan velgørenhed også at være i uvidenhedens kvalitet.

Tekst

oṁ tat sad iti nirdeśo
brahmaṇas tri-vidhaḥ smṛtaḥ
brāhmaṇās tena vedāś ca
yajñāś ca vihitāḥ purā

Synonyms

oṁ — angivelse af den Højeste; tat — den; sat — evig; iti — således; nirdeśaḥ — angivelse; brahmaṇaḥ — af den Højeste; tri-vidhaḥ — den trefoldige; smṛtaḥ — betragtes som; brāhmaṇāḥ — brāhmaṇaerne; tena — med den; vedāḥ — de vediske skrifter; ca — også; yajñāḥ — ofringer; ca — også; vihitāḥ — blev fuldbyrdet; purā — førhen.

Translation

Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord oṁ tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brāhmaṇaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.

Purport

FORKLARING: Det er blevet forklaret, at askese, offerhandlinger og mad er inddelt i tre kategorier: godheden, lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Men uanset om de hører til første, anden eller tredje klasse, er de alle betingede og forurenede af naturens materielle kvaliteter. Når de rettes mod den Højeste – oṁ tat sat, Guddommens Højeste Personlighed, den evige – bliver de midler til åndelig ophøjelse. Et sådant formål angives i skrifterne. Disse tre ord, oṁ tat sat, angiver især den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed. I de vediske hymner støder man overalt på ordet oṁ.

Handler man uden at følge skrifternes regler, opnår man ikke den Absolutte Sandhed. Man opnår et eller andet midlertidigt resultat, men ikke livets højeste mål. Konklusionen er, at velgørenhed, ofring og askese skal ske i godhedens kvalitet. Hvis de bliver gjort i lidenskaben eller uvidenhedens kvaliteter, er de afgjort af lavere natur. De tre ord oṁ tat sat fremsiges i forbindelse med den Højeste Herres hellige navn som for eksempel i oṁ tad viṣṇoḥ. Hver gang en vedisk hymne eller den Højeste Herres hellige navn udtales, tilføjes oṁ. Dette tilkendegives i den vediske litteratur. Disse tre ord er hentet fra forskellige vediske hymner. Oṁ ity etad brahmaṇo nediṣṭhaṁ nāma sigter til det første mål. Dernæst refererer tat tvam asi (Chāndogya Upaniṣad 6.8.7) til det andet mål, og sad eva saumya (Chāndogya Upaniṣad 6.2.1) angiver det tredje mål. Sammenlagt bliver de til oṁ tat sat. Førhen, da Brahmā, det førstskabte levende væsen, udførte offerhandlinger, sigtede han til Guddommens Højeste Personlighed med disse tre ord. Det samme princip er derfor blevet fulgt af discipelrækken lige siden. Denne hymne har således stor betydning. Det bliver derfor anbefalet i Bhagavad-gītā, at alle handlinger gøres for oṁ tat sat eller Guddommens Højeste Personlighed. Hvis ens askese, velgørenhed og offerhandlinger sker med disse tre ord, handler man i Kṛṣṇa-bevidsthed. Kṛṣṇa-bevidsthed er en videnskabelig udførelse af transcendentale handlinger, der gør én i stand til at vende hjem, tilbage til Guddommen. Man mister intet, når man handler på en sådan transcendental måde.

Tekst

tasmād oṁ ity udāhṛtya
yajña-dāna-tapaḥ-kriyāḥ
pravartante vidhānoktāḥ
satataṁ brahma-vādinām

Synonyms

tasmāt — derfor; oṁ — som begynder med oṁ; iti — således; udāhṛtya — idet de fremsiger; yajña — af offerhandling; dāna — velgørenhed; tapaḥ — og askese; kriyāḥ — udførelser; pravartante — påbegyndes; vidhāna- uktāḥ — ifølge skriftlige regler; satatam — altid; brahma-vādinām — transcendentalisternes.

Translation

Transcendentalister, der udfører offerhandlinger og askese og yder i velgørenhed i overensstemmelse med de skriftlige regler, indleder derfor altid deres aktiviteter med “oṁ” for at nå den Højeste.

Purport

FORKLARING: Oṁ tad viṣṇoḥ paramaṁ padam (Ṛg Veda 1.22.20). Viṣṇus lotusfødder udgør det højeste stadie af hengivenhed. At gøre alt for Guddommens Højeste Personligheds skyld garanterer perfektion i alle forehavender.

Tekst

tad ity anabhisandhāya
phalaṁ yajña-tapaḥ-kriyāḥ
dāna-kriyāś ca vividhāḥ
kriyante mokṣa-kāṅkṣibhiḥ

Synonyms

tat — den; iti — således; anabhisandhāya — idet man ikke ønsker; phalam — det frugtstræbende resultat; yajña — af offerhandling; tapaḥ — og askese; kriyāḥ — aktiviteter; dāna — af velgørenhed; kriyāḥ — ydelser; ca — også; vividhāḥ — forskellige; kriyante — udføres; mokṣa-kāṅkṣibhiḥ — af dem, der virkelig ønsker befrielse.

Translation

Uden at stræbe efter frugterne af sine handlinger bør man udføre offerhandlinger, askese og velgørenhed med ordet “tat”. Formålet med sådanne transcendentale aktiviteter er at slippe fri af de materielle forviklinger.

Purport

FORKLARING: Man må ikke handle med materiel vinding for øje, hvis man gerne vil ophøjes til den åndelige position. Man skal handle for i sidste ende at blive overført til det åndelige rige og vende hjem, tilbage til Guddommen.

Tekst

sad-bhāve sādhu-bhāve ca
sad ity etat prayujyate
praśaste karmaṇi tathā
sac-chabdaḥ pārtha yujyate
yajñe tapasi dāne ca
sthitiḥ sad iti cocyate
karma caiva tad-arthīyaṁ
sad ity evābhidhīyate

Synonyms

sat-bhāve — i betydningen ’den Højestes natur’; sādhu-bhāve — i betydningen ’den hengivnes natur’; ca — også; sat — ordet sat; iti — således; etat — dette; prayujyate — anvendes; praśaste — ved ægte; karmaṇi — handling; tathā — også; sat-śabdaḥ — lyden sat; pārtha — O Pṛthās søn; yujyate — anvendes; yajñe — ved offerhandling; tapasi — ved askese; dāne — i velgørenhed; ca — også; sthitiḥ — situationen; sat — den Højeste; iti — således; ca — og; ucyate — udtales; karma — arbejde; ca — også; eva — afgjort; tat — for denne; arthīyam — er bestemt; sat — den Højeste; iti — således; eva — afgjort; abhidhīyate — angives.

Translation

Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Pṛthās søn.

Purport

FORKLARING: Her sigter ordene praśaste karmaṇi eller “foreskrevne pligter” til, at mange af de i den vediske litteratur foreskrevne handlinger er renselsesprocesser, lige fra undfangelsesøjeblikket til afslutningen på ens liv. Sådanne renselsesprocesser følger man med henblik på det levende væsens endelige befrielse, og det anbefales at fremsige oṁ tat sat i forbindelse med alle disse aktiviteter. Ordene sad-bhāve og sādhu-bhāve refererer til den transcendentale tilstand. At handle i Kṛṣṇa-bevidsthed kaldes sattva, og den, der er helt bevidst om alle aktiviteterne i Kṛṣṇa- bevidsthed, kaldes en sādhu. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (3.25.25), at når man er i selskab med hengivne, bliver forståelsen af det transcendentale emne selvindlysende. Ordene, der anvendes i den forbindelse, er satāṁ prasaṅgāt. Man kan ikke opnå transcendental viden uden at være i godt selskab. Når man indvier en person eller uddeler den hellige tråd, fremsiger man ordene oṁ tat sat. På samme måde er målet i alle former for yajñaer den Højeste, oṁ tat sat. Ordet tad-arthīyam betyder endvidere at tilbyde sin tjeneste til alt, der repræsenterer den Højeste, inklusive sådanne tjenester som at lave mad og hjælpe til i Herrens tempel eller en hvilken som helst anden form for arbejde, der udbreder Herrens herligheder. Disse suveræne ord, oṁ tat sat, bliver således brugt på mange måder for at fuldbyrde alle aktiviteter og gøre alt perfekt.

Tekst

aśraddhayā hutaṁ dattaṁ
tapas taptaṁ kṛtaṁ ca yat
asad ity ucyate pārtha
na ca tat pretya no iha

Synonyms

aśraddhayā — uden tro; hutam — ofret; dattam — givet; tapaḥ — askese; taptam — udført; kṛtam — gjort; ca — også; yat — det, som; asat — falsk; iti — således; ucyate — siges at være; pārtha — O Pṛthās søn; na — aldrig; ca — også; tat — det; pretya — efter døden; na u — ej heller; iha — i dette liv.

Translation

Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Pṛthās søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.

Purport

FORKLARING: Ligegyldigt hvad man gør, uanset om det er offerhandlinger, velgørenhed eller askese, er det værdiløst uden det transcendentale mål. Dette vers erklærer derfor, at den slags aktiviteter er forkastelige. Man skal gøre alt for den Højeste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Uden en sådan tro og uden ordentlig vejledning vil intet nogensinde bære frugt. Alle de vediske skrifter anbefaler derfor tro på den Højeste. Det yderste mål med at efterleve de vediske instruktioner er forståelsen af Kṛṣṇa. Uden at følge dette princip kan ingen opnå fuldkommenhed. Det bedste er derfor lige fra begyndelsen af at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed under en ægte åndelig mesters vejledning. På den måde bliver alt vellykket.

I den betingede tilstand er folk tiltrukket til at tilbede halvguder, spøgelser eller yakṣaer som Kuvera. Godhedens kvalitet er bedre end lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, men den, der engagerer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed, er transcendental til alle den materielle naturs kvaliteter. Selv om der er en gradvis ophøjelsesproces, er det bedst, hvis man ved at være sammen med rene hengivne kan engagere sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det bliver anbefalet i dette kapitel. For at opnå fuldendelse ad denne vej skal man først finde den rette åndelige mester og blive oplært under hans vejledning. Da kan man få tro på den Højeste. Når denne tro med tiden modnes, kaldes den kærlighed til Gud. Denne kærlighed er det højest opnåelige for de levende væsener. Man bør derfor engagere sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er budskabet, vi finder her i kapitel 17.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 17. kapitel, De forskellige former for tro.