Skip to main content

TEXT 28

TEXT 28

Tekst

Tekst

aśraddhayā hutaṁ dattaṁ
tapas taptaṁ kṛtaṁ ca yat
asad ity ucyate pārtha
na ca tat pretya no iha
aśraddhayā hutaṁ dattaṁ
tapas taptaṁ kṛtaṁ ca yat
asad ity ucyate pārtha
na ca tat pretya no iha

Synonyms

Synonyms

aśraddhayā — uden tro; hutam — ofret; dattam — givet; tapaḥ — askese; taptam — udført; kṛtam — gjort; ca — også; yat — det, som; asat — falsk; iti — således; ucyate — siges at være; pārtha — O Pṛthās søn; na — aldrig; ca — også; tat — det; pretya — efter døden; na u — ej heller; iha — i dette liv.

aśraddhayā — ilma usuta; hutam — ohverdusena pakutud; dattam — antud; tapaḥ — askees; taptam — läbi viidud; kṛtam — sooritatud; ca — samuti; yat — see, mida; asat — ajalik; iti — sel moel; ucyate — öeldakse olevat; pārtha — oo, Pṛthā poeg; na — mitte kunagi; ca — samuti; tat — see; pretya — pärast surma; na u — ega; iha — selles elus.

Translation

Translation

Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Pṛthās søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.

Oo, Pṛthā poeg, iga ohverduse, annetuse või askeesi, mis on sooritatud ilma usuta Kõigekõrgemasse, tulemus on ebapüsiv. Seda tähistatakse sõnaga „asat" ning see ei too kasu ei selles ega järgmises elus.

Purport

Purport

FORKLARING: Ligegyldigt hvad man gør, uanset om det er offerhandlinger, velgørenhed eller askese, er det værdiløst uden det transcendentale mål. Dette vers erklærer derfor, at den slags aktiviteter er forkastelige. Man skal gøre alt for den Højeste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Uden en sådan tro og uden ordentlig vejledning vil intet nogensinde bære frugt. Alle de vediske skrifter anbefaler derfor tro på den Højeste. Det yderste mål med at efterleve de vediske instruktioner er forståelsen af Kṛṣṇa. Uden at følge dette princip kan ingen opnå fuldkommenhed. Det bedste er derfor lige fra begyndelsen af at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed under en ægte åndelig mesters vejledning. På den måde bliver alt vellykket.

Kõik, mida tehakse ilma transtsendentaalse eesmärgita, olgu see siis ohverdus, annetus või askees, on kasutu. Sellepärast kuulutatakse käesolevas värsis, et kõik sellised tegevused on laiduväärsed. Kõiki tegevusi tuleb sooritada Kõigekõrgema heaks Kṛṣṇa teadvuses. Ilma sellise usu ja õige juhenduseta ei kanna inimese ponnistused kunagi vilja. Kõikjal vedakirjanduses soovitatakse uskuda Kõigekõrgemasse ning kõikide vedalike juhenduste lõplik eesmärk on mõista Kṛṣṇat. Seda põhimõtet järgimata ei saada kellegi püüdlusi edu. Seepärast on kõige parem töötada juba algusest peale Kṛṣṇa teadvuses, autoriteetse vaimse õpetaja juhenduse all. See on tee, kuidas saavutada edu kõikides oma tegudes.

I den betingede tilstand er folk tiltrukket til at tilbede halvguder, spøgelser eller yakṣaer som Kuvera. Godhedens kvalitet er bedre end lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, men den, der engagerer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed, er transcendental til alle den materielle naturs kvaliteter. Selv om der er en gradvis ophøjelsesproces, er det bedst, hvis man ved at være sammen med rene hengivne kan engagere sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det bliver anbefalet i dette kapitel. For at opnå fuldendelse ad denne vej skal man først finde den rette åndelige mester og blive oplært under hans vejledning. Da kan man få tro på den Højeste. Når denne tro med tiden modnes, kaldes den kærlighed til Gud. Denne kærlighed er det højest opnåelige for de levende væsener. Man bør derfor engagere sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er budskabet, vi finder her i kapitel 17.

Tingimustest sõltuvas seisundis on inimesed kiindunud pooljumalate, viirastuste või Kuvera taoliste yakṣade kummardamisse. Vooruse guṇa on parem kui kire ja teadmatuse guṇad, kuid see, kes asub otseselt praktiseerima Kṛṣṇa teadvust, tõuseb kõigist materiaalse looduse kolmest guṇast kõrgemale. Ehkki eksisteerib ka järk-järgulise tõusmise protsess, toimib see, kes suheldes puhaste pühendunutega asub praktiseerima Kṛṣṇa teadvust, parimal võimalikul viisil, nagu käesolevas peatükis ka kinnitatakse. Sel moel edu saavutamiseks peab inimene leidma kõigepealt autoriteetse vaimse õpetaja ning hakkama seejärel praktiseerima Kṛṣṇa teadvust tema juhenduste kohaselt. Sedasi saavutab inimene usu Kõigekõrgemasse. Kui see usk aja jooksul kasvab, võib seda nimetada juba armastuseks Jumala vastu. Armastus Jumala vastu ongi elusolendite lõppeesmärk. Seepärast peab inimene asuma otseselt praktiseerima Kṛṣṇa teadvust. See on käesoleva, seitsmeteistkümnenda peatüki sõnum.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 17. kapitel, De forskellige former for tro.

Selliselt lõpevad Bhaktivedanta selgitused „Śrīmad Bhagavad-gītā" seitsmeteistkümnendale peatükile, mis käsitlesid usu jaotusi.